Kan man ikke være arbejdsleder i en hjælperordning, bliver hjælpen stykket sammen som et kludetæppe. Sådan bør det ikke være, mener Muskelsvindfonden, der arbejder for ændringer
Har man et handicap, hvor man har brug for hjælp for at kunne leve et aktivt og meningsfyldt liv, er det åbenlyst urimeligt, at man er 100 procent afhængig af, at man kan fungere som arbejdsleder for sine hjælpere. Muskelsvindfonden kæmper for, at også mennesker, der ikke magter rollen som arbejdsleder, alligevel kan få en fleksibel og dækkende hjælp.
Ifølge lovgivningen kan man ikke have en hjælperordning (BPA) efter Servicelovens § 96, hvis man ikke kan fungere som arbejdsleder. I stedet får borgerne typisk hjemmehjælp kombineret med ledsagerordning efter en anden paragraf, kørsel til ikke-selvvalgte aktiviteter som svømning og fysioterapi efter en tredje paragraf. Nogle gange er hjælpen suppleret af hjælp efter en fjerde og femte paragraf.
Markant forskel på hjælpen
Derved bliver forskellen markant – og urimelig – mellem den hjælp, man kan få, hvis man kan være arbejdsleder og den hjælp, man får, hvis man ikke kan være det.
BPA efter §96 er fleksibel og sammenhængende, mens hjælpen efter § 95 og de andre paragraffer hverken er sammenhængende eller
fleksibel. Hjælpen efter dette kludetæppe er i øvrigt også meget mere administrationstung og ufleksibel, fordi de forskellige paragraffer ikke spiller sammen.
Og det er et problem, hvis man netop har et omfattende og sammensat behov for hjælp. Hvis man f.eks. har behov for hjælp, når man skal på toilettet eller i seng, er det meget ufleksibelt, hvis man f.eks. får udmålt hjemmehjælp med 10 minutter til toilet, 16 minutter til at komme i seng, 12 minutter til hjælp ved spisning osv. Suppleret af ledsagerordningens 15 timer om måneden, der skal dække behovet for hjælp uden for hjemmet til fritidsaktiviteter, biografture, koncerter m.m. De 15 timer er slet ikke nok til at dække behovet, hvis man gerne vil fastholde et aktivt liv og sociale relationer. I hvert fald ikke, når man samtidig har et omfattende behov for hjælp.
Lad en nærtstående overtage opgaven
Flere kommuner spekulerer direkte i at spare penge ved at fratage borgere BPA-ordninger med henvisning til, at de ikke kan fungere som arbejdsledere. Derfor har kommunerne strammet op på kravene for, hvad der kræves for, at borgere i deres øjne kan være arbejdsledere.
Muskelsvindfonden foreslår at give borgere mulighed for, at en nærtstående kan være arbejdsleder for deres hjælpere. På samme måde som Serviceloven siger ved § 95 stk. 3. Alternativt kan kommunerne fungere som arbejdsleder. Det betyder, at borgere, der har brug for omfattende hjælp, fortsat kan få en sammenhængende og fleksibel hjælp, selv om de ikke selv kan være arbejdsleder. Og det er vel kun rimeligt.
