Det kan være en udfordring, at alderdommen er blevet idealiseret til at være den genoplivede ungdom med aktive liv, rejser og masser af aktiviteter. Ikke alle kan leve op til det, siger antropolog, der forsker i den fjerde alder
Forskning i den ældste generation er kommet mere i fokus i de senere år. Det skyldes især, at befolkningssammensætningen i samfundet er under forandring. Ældregenerationen bliver markant større, fordi levevilkår og behandlingsmuligheder er blevet bedre, og vi lever længere. Der er heller ingen aldersbegrænsning på livsforlængende behandling.
”Når der sker sådanne forandringer, så kalder det på en humanistisk forskning, der undersøger, hvad det gør ved vores samfund og den måde, vi forstår alderdommen på,” siger Stine Grønbæk Jensen, antropolog ved Dansk Center for Aldringsforskning på Syddansk Universitet. Hun er netop ved at afslutte sit projekt, hvor hun har fulgt en gruppe af de ældste, dvs. over 90 år og deres måde at håndtere svækkelse på og deres tanker om afslutningen af livet.
Forlængelse af livet
”Tidligere havde man en opfattelse af alderdommen som en livsfase kendetegnet ved tilbagetrækning og et forfald, der endte med døden. I dag har vi en generation, der går på pension, når de er 60 år og måske lever, til de er 90 år med fuld bevægelighed. Det betyder, at alderdommen er blevet en livsfase med helt nye muligheder,” siger Stine Grønbæk Jensen.
”For mange er det at gå på pension blevet en slags ny ungdom. Mange lever et utroligt aktivt liv, hvor de går til en masse aktiviteter. Mange har også en god økonomi og rejser hele jorden rundt. Billedet af ældre er under forandring, og der er opstået et ideal om en sund og aktiv aldring.”
Ikke alle er sunde og aktive
”
”Den kan være en udfordring, hvis man har et idealiseret blik af ældre som altid aktive og sunde. Man kan glemme, at der er en anden gruppe, der ikke kan leve op til det.”
Stine Grønbæk Jensen
antropolog
Denne idealisering af alderdommen kan dog også være en udfordring, mener antropologen. Især for dem, der ikke kan leve op til billedet af at være sund og aktiv. Men også politisk hvis det bliver et mål at stræbe efter denne forestilling om en aktiv og succesfuld periode af livet.
”I det kommunale system får det idealiserede billede af alderdommen indflydelse på de indsatser, kommunen yder. Der er meget fokus på kroppen – på at lave stolegymnastik på dagcentret, cykle og holde sig ung,” siger Stine Grønbæk Jensen, som mener, at det kan være fint for dem, der er aktive og kan klare det, men at man kan komme til at glemme den anden gruppe, der ikke kan leve op til det.
”Der synes at være en opfattelse af, at alle bør holde sig i gang, og at det er muligt, hvis bare man selv gør en indsats. Det kan gøre det svært for de ældre, som gerne bare vil sidde og slappe af i deres stol, eller som rammes af funktionsnedsættelser og sygdom og vitterligt ikke kan.”
Fokus på den fjerde alder
I Stine Grønbæk Jensens projekt har der været fokus på den gruppe, som er trådt ind i det, man kan kalde den fjerde alder. Altså perioden efter den aktive alder, hvor kroppen er slidt, der måske kommer kroniske sygdomme, man bliver diffus, har svært ved at huske osv. Hun har undersøgt, hvordan de ældste erfarer og håndterer den sidste del af livet, og hvordan de afrunder livet.
Erfaringen fra projektet er dog, at det kan være et svært emne at tale om. De ældste fra projektet siger ikke nødvendigvis en masse om, hvordan det føles at blive ældre, og hvad de gør for at håndtere forandringer. Alligevel er det tydeligt, hvordan mange justerer deres aktiviteter og rutiner, så de kan blive ved med at finde mening i tilværelsen, selv om deres fysiske formåen ikke er som før. Bl.a. har en ældre mand fra projektet altid holdt bier. Men efterhånden som hans radius er blevet mindre, ændres hans interesse sig til fugle rundt om huset og myrerne ved fliserne. På den måde opretholder han nogle rutiner i sin hverdag omkring dyr.
Fortsætte det liv man har
Det, der har størst betydning for et godt ældre liv, er ifølge Stine Grønbæk Jensens undersøgelse, at man har mulighed for at kunne fortsætte med at gøre ting, som betyder noget og giver mening for en selv. Dvs. at man kan bevare fornemmelsen af at leve et meningsfyldt liv i overensstemmelse med de værdier, man har.
Dansk Center for Aldringsforskning
Du kan læse mere om projektet og øvrigt arbejde på Dansk Center for Aldringsforskning - Syddansk Universitet (sdu.dk)
”Det er klart, at kroppen er et vigtigt led i det mål, men der kan være flere midler til stadig at gøre det, der giver værdi. Alle tab og svækkelser behøver ikke udgøre et stort problem, hvis familie, kommune eller en selv er i stand til at kompensere. Det, der kan være en udfordring, er, hvis verden rundt om en ikke understøtter det, som man selv gerne vil. Det er ikke altid, at mere motion eller mere behandling er det, de ældste helst vil.”
Input til kommuner
Stine Grønbæk Jensen håber, at hendes forskningsprojekt giver anledning til refleksion over nogle af de mere eksistentielle sider ved det at blive ældre og skulle dø, og hvad der har betydning for den enkelte i slutningen af livet.
Projektet munder bl.a. ud i en bogudgivelse, som sammenfatter erfaringerne. Bogen udkommer formentlig i 2023.
- 21/06 2022
Det er helt ok at være gammel
- 21/06 2022
Så længe jeg lærer, føler jeg, at jeg lever
- 21/06 2022
RCFM har fokus på det gode seniorliv med muskelsvind
- 23/09 2018
Det er mere sygdommen end min alder, der spiller ind
- 31/01 2021
Du skal lære at bede om hjælp
