Mennesker med muskelsvind lever længere. Blandt de ca. 3500 registrerede brugere i RehabiliteringsCenter for Muskelsvind er f.eks. 130 brugere over 80 år, og ca. halvdelen er over 50 år. Seniorkurser og ph.d-projekt om aldring med muskelsvind bidrager med ny viden til RCFM om den ældre generation.
Bedre forebyggelse og behandling af muskelsvindsygdomme betyder, at mennesker med muskelsvind lever længere. RCFM vil gerne bidrage til at gøre seniorlivet med muskelsvind så godt som muligt. I de seneste år har rehabiliteringscentret derfor både introduceret et tilbud om seniorkurser og medvirket i en ph.d.-afhandling om aldring med muskelsvind.
Det hjælper at tale om aldringsprocessen
Siden 2016 har RCFM afholdt seniorkurser for personer over 60 år. Fysioterapeut Inge Bjerregaard fra RCFM har være med til at udvikle kurserne.
”For mange er det svært at sætte ord på, hvad det er, der sker, når aldringsprocessen sætter ind. De oplever, at funktionsnedsættelserne kommer snigende, og at det svært at skelne symptomer på aldring fra symptomer på muskelsvind,” siger Inge Bjerregaard og uddyber:
”På kurserne sætter vi ord på trætheden og belastningsgraden på kroppen. Hvordan håndterer man bekymringen over funktionstab på funktionstab? Hvor længe kan man holde sig aktiv, og hvornår skal man begynde at kompensere f.eks. ved brug af hjælp og hjælpemidler? For mange er det skræmmende at skulle til at bruge hjælpemidler, især hvis det drejer sig om en kørestol.
Her kan det være godt at møde andre, der måske allerede har erfaringer med hjælpemidler, mener Inge Bjerregaard.
”Vi taler også om, at det er vigtigt at prioritere, hvad man gerne vil, og hvordan det kan lade sig gøre. Det kan f.eks. være ved at give sig selv lov til at holde hvilepauser og skabe en bevidsthed om, hvordan man forvalter sin energi,” siger hun.
Svært at prioritere træning
Louise Abildgaard Møller færdiggjorde sidste efterår et ph.d.-projekt om aldring med muskelsvind. Projektet viste, at mange af deltagerne særligt havde problemer med at få træning passet ind i energiregnskabet. De ville gerne være aktive med børnebørnene, passe deres arbejde og varetage de huslige pligter i hjemmet, så der var hverken plads eller overskud til træningen.
I træningscentret oplevede flere deltagere også, at alderen påvirkede negativt. Når de overgik til ældretræning, blev der ikke længere taget hensyn til deres muskelsvind, men til gengæld fokuseret meget på muskelopbyggende træning.
Det problem kan Inge Bjerregaard godt genkende.
”Træning er vigtigt for at forebygge følgesygdomme som knogleskørhed og diabetes, men det vigtigste er, at den er tilpasset den enkelte bruger. På kurserne opfordrer vi altid til, at brugerne får deres fysioterapeut til at kontakte RCFM, hvis de ikke synes, at træningen passer til dem.”
Stor uvidenhed i det offentlige
I ph.d.-projektet var der flere deltagere, som gav udtryk for, at der var stor uvidenhed om muskelsvind i systemet, og hvad man som aldrende med muskelsvind har brug for ud over den almindelige ældrepleje. Mange følte ikke, at der var hjælp at hente i det offentlige, og at de stod alene med problemerne.
Det har Inge Bjerregaard også mærket:
”På seniorkurserne ser vi flere, som ikke længere har kræfter til at blive på arbejdsmarkedet, men alligevel tøver med at søge om pension, fordi de ikke orker tanken om at skulle igennem en arbejdsprøvning. Det kan også være svært at skulle forklare forskellen på at have muskelsvind og almindelig aldring i forbindelse med ansøgning om hjælpemidler. Mange ved faktisk ikke, at man kan få hjælp fra RCFM til at redegøre for disse forskelle. Heldigvis oplever vi, at flere ældre henvender sig til RCFM, efter de har været på kursus.”
Forståelse for ældre med muskelsvind
Efter Louise Abildgaard Møller afsluttede ph.d.-projektet, har hun præsenteret det på adskillige møder og konferencer.
”For et par uger siden var jeg til konference med 200 neurosygeplejersker fra hele Danmark, som jo er dem, der møder de ældre med muskelsvind på de neurologiske afdelinger,” fortæller Louise Abildgaard Møller, der synes, at hun er kommet godt i gang med at skabe forståelse for aldring med muskelsvind. Det var netop højt efterspurgt blandt deltagerne i projektet.
Aldring med muskelsvind
Ph.d.-projekt Aldring med muskelsvind
- Louise Abildgaard Møller er Klinisk specialist, sygeplejerske, cand.cur. og ph.d. og ansat på neurologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital
- Fra 2017 til 2021 skrev hun på en ph.d.-afhandling om aldring og muskelsvind. RCFM havde en vejledende rolle i projektet
- Deltagerne til projektet blev rekrutteret via RCFM’s seniorkurser og blandt kontakter i neurologisk klinik
- Data fra projektet stammer fra 15 individuelle interview og to gruppediskussioner
- Resultaterne fra interview og gruppesamtaler blev offentliggjort i tre videnskabelige artikler, som indgår i ph.d.-afhandlingen
- Læs mere om resultaterne på rcfm.dk
…………………………………
Aldring med og uden muskelsvind
Alle mennesker vil som et led i den almindelige aldringsproces opleve tab af muskelmasse og deraf svækkelse af kroppen. Denne proces starter allerede ved 25-års alderen.
Mennesker med muskelsvind, som i forvejen har et funktionstab, oplever ofte den almindelige aldringsproces som en konkurrerende tilstand til deres muskelsygdom, der sætter skub i aldringen tidligere i livet. Dette kan opleves som en større belastning på led og muskler, større træthed og yderligere funktionstab.
Kilde: Sundhed.dk, RCFM
- 21/06 2022
Så længe jeg lærer, føler jeg, at jeg lever
- 21/06 2022
Det er helt ok at være gammel
- 21/06 2022
Forsker: Ældregenerationen bliver markant større
- 23/09 2018
Det er mere sygdommen end min alder, der spiller ind
