Kommuner skal forholde sig til det reelle brændstofforbrug, når de beregner handicapbetingede merudgifter ved store biler
I sager om dækning af handicapbetingede merudgifter er det snart et lige så omdiskuteret emne, hvor langt en bil kan køre på literen, som spørgsmålet om eksistensen af den hellige gral. Når der er argumenter for det, skal kommunen nemlig tage udgangspunkt i din handicapbils reelle brændstofforbrug, når dine nødvendige merudgifter bliver udmålt. At kommunerne ikke bare må anvende det officielle brændstofforbrug, er slået fast, efter at en sag har været hele vejen forbi Ombudsmanden.
Kommunen accepterer Ivans beregning
Ivan Jakobsen har muskelsvind og kassebil. Han har ret til at få dækket nødvendige merudgifter til kørsel efter Servicelovens §100. Ved en årlig opfølgning af Ivans merudgifter tager kommunen udgangspunkt i bilens officielle brændstofforbrug, som siger, at Ivans bil kører 15 km. på literen. Men en bils officielle brændstofforbrug måles ifølge færdselsstyrelsen i et laboratorium, hvor der ikke tages højde for ekstra udstyr, varierende kørselsmønster, vind- og vejrforhold mv.
Ivan indvender, at hans bil kører langt kortere på literen og sandsynliggør dette ved at fylde bilen helt op, sætte kilometertælleren på nul, og aflæse tælleren, da tanken er tom. Hans resultat af dette viser, at bilen kører mellem 9 og 10 km. på literen.
Kommunen accepterer Ivans argumenter og laver en ny beregning baseret på Ivans tal, blandt andet fordi det fremgår af Principafgørelse 70-17 om beregning af merudgifter til stor bil, at selv om kommunen kan tage udgangspunkt i bilens officielle brændstofforbrug, så fremgår det også, at ”Kommunen skal dog forholde sig til, om der er konkrete, objektive forhold, der gør, at der skal tages udgangspunkt i det faktiske brændstofforbrug. Det kan f.eks. være nødvendige ekstra varmeanlæg som en særlig indretning i bilen”.
Ankestyrelsen går imod deres egen principafgørelse
Sagen havner af andre årsager i Ankestyrelsen, som bemærkelsesværdigt nok afgør dette punkt til skade for Ivan i strid med styrelsens egen Principafgørelse. Ivan spørger derfor i samarbejde med Muskelsvindfonden Ankestyrelsen, hvad argumentet er for ikke at godkende hans objektive begrundelser for, at hans bil kører væsentligt kortere på literen, end det Ankestyrelsen lægger til grund, når han netop har klimaanlæg, oliefyr, tungt udstyr i form af lift, el-kørestol mv. i sin bil, samt at han kører mange korte ture, hvor andre ville gå eller cykle?
Ankestyrelsen svarer, at det ikke vurderes, at Ivans oplysninger er tilstrækkelige til, at brændstofforbruget skal beregnes på baggrund af det faktiske brændstofforbrug.
Principiel sag om beregning af merudgifter
Muskelsvindfonden vælger herefter at klage til Ombudsmanden på Ivans vegne, da vi mener, at sagen er helt principiel for beregning af merudgifter til stor bil. Her påpeger vi blandt andet, at det er Muskelsvindfondens klare erfaring, at langt de fleste kassebiler, som er bevilget som handicapbiler, kører langt kortere på literen, end det officielle brændstofforbrug tilsiger. Det skyldes blandt andet det tunge udstyr, de fleste kører rundt med. Alene liften kan sagtens i sig selv veje 160 kg, og lægger vi vægten af en elektrisk kørestol oveni, ser vi en mervægt på over 300 kg, før nogen overhovedet har startet bilen.
Så hvis øget vægt, oliefyr, som bruger ekstra diesel, samt et kørselsmønster, der giver mange korte ture, ikke er de ”objektive forhold”, som Principafgørelse 70-17 nævner, hvad er så? Og hvorledes skal en borger så kunne argumentere for en merudgift, der faktuelt er til stede, og som er begrundet i funktionsnedsættelsen?
I Ivans tilfælde er det bestemt ikke pebernødder, vi taler om. Det drejer som en forskel i ydelsen på mere end 10.000 kr. om året, alt efter om man forudsætter et brændstofforbrug på 9 eller 15 liter.
Ombudsmanden bliver inddraget i sagen
Ombudsmanden vælger at gå ind i sagen, og helt i tråd med egen praksis starter han med at høre den myndighed, der sidst har truffet afgørelse, i dette tilfælde Ankestyrelsen. Og så sker det forunderlige: Ankestyrelsen omgør egen afgørelse og stadfæster den første afgørelse fra kommunen, som gav Ivan medhold i sandsynliggørelsen af hans bils brændstofforbrug.
Ankestyrelsen skriver blandt andet: ”Vi lægger vægt på, at kommunen ved den skønsmæssige vurdering har inddraget oplysninger om indretningen af din bil og dine egne målinger af bilens brændstofforbrug. Vi lægger også vægt på, at kommunen ved vurderingen har fulgt praksis, som udmeldt ved Ankestyrelsens principmeddelelse 70-17.”
Jo tak. Det er jo netop det, Muskelsvindfonden har påpeget hele vejen igennem. Ivan får herefter en ny beregning af sine merudgifter med en efterbetaling af de udgifter, han ikke har fået dækket i de næsten 3 år, sagen har kørt.
Vær særlig opmærksom på kommuners beregning
Derfor opfordrer Muskelsvindfonden medlemmer, som får dækket merudgifter til kørsel, til at være særligt opmærksomme på ikke nødvendigvis at tage en beregning for gode varer, hvis beregningen tager udgangspunkt i en bils officielle brændstofforbrug. Har man f.eks. tungt udstyr, forhøjet tag, automatgear, klimaanlæg, oliefyr eller mange korte ture, er det argumenter for, at bilen kører kortere på literen. Man kan eventuelt sandsynliggøre dette på samme måde, som Ivan har gjort ved at aflæse kilometertælleren ved tom tank, fylde bilen, og aflæse igen, når tanken er tom.
