Igen er en person med BPA kommet i klemme
Muskelsvindfonden har nævnt det med jævne mellemrum, men desværre er der anledning til at gøre det igen: Man må aldrig, aldrig fyre en gravid hjælper.
Loven giver en meget stærk beskyttelse af gravide på arbejdsmarkedet, og der gælder meget strenge krav, hvis man som arbejdsgiver skal kunne fyre en gravid medarbejder.
Dette gælder også personer med et handicap, som selv er arbejdsgivere for deres hjælpere.
Den konkrete anledning handler om en person med Borgerstyret Personlig Assistance (BPA), som ansatte en ny handicaphjælper. To uger efter ansættelsen fandt hjælperen ud af, at hun var gravid og skulle føde seks måneder senere. Hjælperen skrev en meget venlig mail til sin BPA-arbejdsgiver og fortalte den glædelige nyhed. Hun gav udtryk for, at hun gerne ville blive, men spurgte pænt, hvad BPA-arbejdsgiveren mente om det.
BPA-arbejdsgiveren gav udtryk for, at hun havde brug for stabilitet og fleksibilitet i sit liv og bad derfor hjælperen om at fratræde.
Sagen kom for retten, og BPA-arbejdsgiveren blev dømt til at betale en erstatning på 115.000 kr. + sagsomkostninger på 23.000 kr.
Man hænger selv på hele udgiften, og der er ingen paragraffer i lovgivningen, der giver mulighed for at få kommunen til at betale.
Der er intet at stille op i disse situationer. Loven er stjerneklar.
Med andre ord: Man må aldrig, aldrig fyre en gravid hjælper, heller ikke selv om man selv mener, man har gode grunde til det, og heller ikke selv om hjælperen nærmest selv inviterer til det eller – som i dette tilfælde – lægger det op som et åbent valg for BPA-arbejdsgiveren.
