Sund fornuft, erfaringer fra andre forældre og tillid til at lære undervejs er vores måde at tackle det på, siger Kim Agersø Nielsen
”Vi er ikke så gode til det med at lægge strategier for opdragelse. Vi tager det mere, som det kommer, og selvfølgelig er vi da ind imellem usikre på, om vi gør det godt nok. Men så længe vi har fået en glad dreng ud af det, der har mange legekammerater, så ser vi ingen problemer i det.”
Kim Agersø Nielsen er far til 9-årige Mathias, der har muskelsvind og storesøster Emma på 13 år. Og selv om der er stor forskel på, om man har muskelsvind eller ej, lægger Kim og hans kone Helle meget vægt på at opdrage så normalt som muligt.
”Og vi skåner ikke Mathias, men stiller også krav til ham. Det kan godt være, at han kun skal bære én tallerken ud efter aftensmaden, mens Emma skal bære fire, men han skal være med – og det vil han også gerne.”
I skolen er Mathias også med til gymnastiktimerne, selv om han ikke kan deltage på samme måde som kammeraterne.
”Han skal også lære at se, at de andre kan noget, som han ikke kan. Men at han kan være med på en anden måde og få en anden rolle.”
Emma giver en hjælpende hånd
I hjemmet har Mathias ikke hjælpere, fordi han ikke har brug for så meget hjælp endnu. Forældrene og Emma hjælper ham i det daglige, og forældrene er meget opmærksomme på, om Emma trækker for stort et læs.
”Vi har ikke dårlig samvittighed over for Emma, for hun giver helt naturligt Mathias en hjælpende hånd. Men vi tænker da over, om vi gør for meget for Mathias i forhold til Emma og taler også med hende om det. Men jeg synes, vi er gode til at splitte os op og lave noget med børnene hver for sig, så Emma også får en tid, hvor hun er i centrum. Det går så måske ud over tiden til parforholdet…”
Det sociale liv er vigtigt
Hvis Kim Agersø Nielsen skal sætte nogle mål op for Mathias’ fremtid, vil han gerne give ham ballast til at få et liv, hvor han kan klare sig selv. Han skal opdrages til at få et job, hvor han kan bidrage til samfundet. Og med et fysisk handicap skal Mathias nok satse på et bogligt arbejde.
”Men det sociale liv er også vigtigt. Det er vigtigt, at han er til at holde ud at være sammen med, og at han har nogle gode kammerate. Og dér gør vi nok mere ud af det end for Emma. Vi henter oftere hans kammerater, som kommer her og leger eller tager dem med i biografen for at understøtte det sociale. Så jeg kan nok ikke sige mig helt fra at være lidt curlingforælder, selv om jeg helst vil se mig selv som noget andet.”
Andre udvalgte artikler til dig
- 11/02 2019
Børn kan og skal ikke være robuste hele tiden
- 11/02 2019
Min bror var superhelt – men også irriterende
- 04/10 2011
Børnene skal prøve deres grænser af
