Af Trine Lindholm og Theresa Rudklint. Foto: Johnny Anthon Wichmann
4. oktober 2011
Artikel bragt i Muskelkraft 4/2011
Hvordan kan en dreng, der ikke kan bruge sine arme være den, der laver en lagkage?
Et enkelt spørgsmål, som meget præcist rammer den udfordring, som både drengen og vi som muskelterer står overfor, når vi er på kursus. For svaret er, at vi nok skal få det til at lykkes på den ene eller den anden måde.
Alle skal kunne være med
Vores arbejde som muskelterer består netop i at udfordre og aktivere børnene med og uden muskelsvind gennem leg. Alle skal kunne være med på trods af eventuelle fysiske handicap. Helt enkelt går det ud på, at vi som muskelterer er i baggrunden, og barnet lærer at sige til og fra. Hos os kan de i trygge rammer spørge om hjælp og prøve deres grænser af uden at skulle opleve nederlag.
Oftest oplever børnene faktisk, at de slet ikke har brug for vores hjælp. Vennerne hjælper gerne, hvis de bare spørger.
Andre gange kan det være en fordel at “skille” søskende ad, idet barnet uden muskelsvind ofte ubevidst gør mange ting for sin søster eller bror med muskelsvind.
Et bredt program for børnene
Der er altid en børneleder med på weekendkurserne, når muskeltererne skal i funktion. Børnelederen har det overordnede ansvar og overblik over weekenden. Både når det gælder muskeltererne, børnene og forældrene. Børnelederen er den, som sammensætter weekendens program for børnene, mens deres forældre deltager i de kedelige voksenkurser.
Det er vigtigt, at man rammer bredt, når man lægger sådan et program. Weekenden skal jo gerne være en uforglemmelig oplevelse for alle, og forhåbentlig har børnene slet ikke lyst til at tage hjem igen. F.eks. udbrød et barn engang efter et kursus: “Må jeg ikke godt blive i jeres børnehave? Den er meget sjovere end den derhjemme.” Så smelter vores hjerter altså!
I det hele taget er det en dejlig, men til tider lang weekend med masser af sjov og ballade og med plads til MEGET larm. Indimellem kan vi blive i tvivl om, hvem det egentlig er, der har en fysisk nedsat funktion. For hold da op. Vi opdager ofte, at kroppen gør ondt, når vi bevæger os hjem om søndagen. Også steder, vi ikke vidste, kunne gøre ondt.
Fantastisk at følge udviklingen
At være muskelter er både et spændende og givende stykke arbejde, som også er med til at give et andet menneskesyn. Selv om børnene ikke ved det, føler vi, at de giver os mere, end vi kan give dem på en weekend. Det er derfor herligt, at “ungerne” genkender os år efter år. Det viser os, at vi gør det rigtige, og at vi holder af dem alle sammen.
Når vi pakker taskerne om søndagen, glemmer vi ikke de børn, vi har “leget” med i weekendens løb. Det er fantastisk at se børnene vokse op, udvikle sig og være en del af et fællesskab. Vi ser venskaber, der er unikke, og som rammer os helt ind. Det at se, hvad børnene betyder for hinanden, er vigtigt. Mange af dem vil gå langt for hinanden, og de er nogle seje unger, der i så ung en alder er fyldt med omsorg og kan finde ud af at tage hensyn.
De sejeste frivillige
Muskeltererne er de sejeste frivillige. Vi arbejder ud fra Muskelsvindfondens slogan ”Plads til forskelle”. Vi er også en blandet flok med forskellig baggrund. Men vi deler alle den holdning, at selv om vi ikke alle er lige godt stillet, er vi alle lige meget værd! Og vi kan løfte i flok. Vi kan diskutere og alligevel ligge 7 mand grinende i en fatboy mindre end 5 minutter efter.
Vi nyder hinandens selskab og lytter til hinanden, hvis der er nogle, der har brug for det. Vi er en lille familie med plads til flere nye familiemedlemmer, der har lyst til at være en del af det unikke arbejde, vi udfører.
Trine Lindholm, muskelter i 6 år:
“Jeg nyder at være barn med ungerne. Jeg har sloges i sne med 7 drenge og tabte selvfølgelig. Jeg har hjulpet en dreng med at smide hans hjælper i vandet nede fra badebroen ved Musholm, og jeg har nydt hvert et sekund.
Tydeligst husker jeg dog landsmøde 2010, hvor vi skulle lave cirkus med børnene som artister. Jeg var på holdet med djævlepinde. Vi startede med at smide pindene på jorden, hver gang vi råbte “hop”, men endte om søndagen med, at en af drengene super sejt stod på scenen med vores professionelle artist og kastede djævlepinde med ild i.”
Theresa Rudklint, muskelter i 1 år:
“Jeg har haft fornøjelsen at være sammen med de lidt yngre børn. Jeg har oplevet glæden i forældrenes øjne, når de har set, at børnene har været med til at lege med Lego, også selv om de måske ikke kunne løfte armene. Hvorfor skulle det være en hindring? Hvem har sagt, at Lego skal bygges på gulvet?
At bringe det op til deres hænder, så de selv kan få lov til at føle plastikken og vise én, hvordan de gerne vil have, at klodserne skal samles. Det er da mindst lige så sjovt! Man kan også sagtens være med til at male et billede, selv om man ikke kan holde på en pensel. Fingermaling er da bare meget sjovere, eller man kan være to om at holde på den samme pensel. Det skønneste er, når børnene oplever nogle talenter, som de faktisk ikke vidste, de havde, og det er virkelig fantastisk at kunne hjælpe med at finde talenterne frem.”
Andre udvalgte artikler til dig
- 20/06 2014
Kassetænkning skader børn med muskelsvind
- 09/07 2019
Børn med muskelsvind på ninja-lejr med Merrild
- 20/09 2019
Familie står af rotteræset og sejler på eventyr
