Hvor længe skal Mohammad sidde i bar røv?

Forstå sagen om Mohammad på under et minut

Sagen er i strid med lovgivningen, fortæller politisk chef Thomas Krog. Både kommune og Ankestyrelsen siger nej til at give Mohammad en hjælperordning, selvom han har muskelsvind og ikke kan spise, drikke eller gå på toilettet selv. Det betyder, at han sidder isoleret i sin lejlighed uden bukser på - i tilfælde af, at han skal tisse i en af de mange timer, hvor hjemmeplejen ikke er der. Den uværdige situation er kommunen gjort opmærksom på, men alligevel fastholder den sin afgørelse.
Og Mohammad er ikke den eneste, som står uden hjælp, viser tal fra ministeriet.

Mød Mohammad

Hjælp os med at sprede budskabet på Facebook og Instagram, hvor vi har lagt filmene ud. Politikerne skal vågne op - Mohammad er ikke den eneste, som sidder uden den rette hjælp!

Tre politiske løsninger

Mohammad på 27: Jeg er fanget i min lejlighed

Mohammad har muskelsvind, som betyder, at han har behov for hjælp til stort set alt. Alligevel får han nej til en hjælperordning (BPA-ordning). Et nej, der betyder, at han i dag sidder nærmest indespærret i sin lejlighed - på et håndklæde og uden bukser på, så han med stort besvær kan "gumpe" sig hen til toilettet, når han skal tisse. Det er uværdigt for Mohammad.

Læs beretningen

Fakta i Mohammads sag

Hvad er op og ned i Mohammads sag? Bliv klogere.

  • 1. Mohammad ønsker at flytte

    December 2017: Mohammad bor på et bosted, men ønsker at flytte i egen lejlighed. Han er 23 år på det tidspunkt og drømmer om et selvstændigt liv med uddannelse, venner og fritidsinteresser som andre unge. Han kan ikke flytte i lejlighed og leve livet uden en hjælperordning (BPA-ordning) og søger derfor en BPA.

  • 2. Udtalelse fra bostedet

    19. april 2017: Baggrundsbeskrivelse fra bostedet, som anvendes i afgørelsen: "Det er svært at sige, hvor mange gang han (Mohammad, red.) tisser om natten, men faktum er, at han skal hver nat, og vi som personale mener ikke, at det vil være forsvarligt at lade ham være alene, da det ikke er noget, som kan skemalægges". Se mere længere nede.

  • 3. Mohammad får første afslag

    28. maj 2018: Mohammad får endelig svar på sin ansøgning. Kommunen giver Mohammad afslag og begrunder afslaget med, at han kan få dækket sine behov med hjemmehjælp, ledsagerordning tre timer om ugen og evt. hjælp til indkøb og madlavning.

  • 4. Mohammad anker sagen

    12. juni 2018: Mohammad anker sagen til Ankestyrelsen. Det problematiseres i anken, at kommunen skriver, at når der findes en bolig, vil der blive taget konkret stilling til hans behov for hjælp. Kommunen har således ikke foretaget den lovpligtige konkrete vurdering, som der skal foretages på baggrund af ansøgning om BPA ordning jf. Servicelovens § 96, som skal foretages uanset boform. Endvidere pointeres det, at Mohammad på nuværende tidspunkt har egen lejekontrakt og dermed egen bolig.

  • 5. Svar på anke

    11. december 2018: Mohammad får efter et halvt år endelig svar på sin anke. Ankestyrelsen giver kommunen medhold, fordi Mohammad bor på bosted og dermed får hjælp. Ankestyrelsen vurderer ikke i forhold til Mohammads planer om at flytte i lejlighed.

  • 6. Mormor må flytte med

    Sommeren 2019: Mohammad flytter i lejlighed. Mohammads mormor må flytte ind for at hjælpe Mohammad. Løsningen er ikke holdbar. Mohammad får hjælp fra hjemmehjælp, mens mormor klarer resten.

  • 7. Ny ansøgning

    15. april 2020: Mohammads mormor er flyttet, og Mohammad søger igen om hjælperordning (BPA). Mohammad gør opmærksom på, at den hjælp han får, er udmålt i forhold til, at mormor hjælper ham, og at den situation har ændret sig, fordi hun er flyttet.

  • 8. Afslag nummer to

    23. juni 2020: Mohammad får igen afslag fra kommunen. Kommunen mener ikke, at Mohammads behov for hjælp er uforudsigeligt til trods for hans funktionsniveau: Han kan ikke samle en telefon op, hvis han taber den. Hælde vand op, hvis han er tørstig eller pudse næsen, hvis den løber. Kommunen mener, at han kan søge hjælp til indkøb og mad gennem andre paragraffer.

  • 9. Ny anke sendes

    5. juli 2020: Ny anke sendes til Ankestyrelsen samt et tillæg til anken, som sendes d. 6. august 2020. Her redegør Muhammad for, hvorfor hans behov er uforudsigeligt.

  • 10. Ankestyrelsen stadfæster

    Ankestyrelsen er enig med kommunen i, at Mohammad ikke har et uforudsigeligt behov for hjælp, selvom det er begrænset, hvilke aktiviteter han kan foretage sig uden hjælp og har brug for ”uforudsigelig” hjælp, hver gang han taber noget, bliver tørstig eller sulten eller beslutter sig for at foretage sig noget ud af huset.

  • 11. Mohammad søger hjælp

    17. marts 2021: Mohammad ser ingen anden udvej og beslutter sig for at søge hjælp efter § 83, som kommunen siger, vil være dækkende for ham. Han søger hjælp til madlavning, indkøb og personlig hjælp/pleje efter andre paragraffer, som kommunen beder om.

  • 12. Nej til hjælp efter andre paragraffer

    Juni 2021: Endelig kommer sidste afgørelse på de tre ting, som Mohammad har søgt til. Mohammad får nej til både indkøb og madlavning. 13. oktober får Mohammad dog tilkendt 3 x 30 minutters hjælp til madlavning om ugen efter nyt møde mellem kommune, Muskelsvindfonden og Mohammad.

Brudstykker

Fra Mohammads anke på anden afgørelse:
“Et eksempel på, hvordan kommunen fordrejer tingene, er mit behov for hjælp til at komme på toilettet. Da jeg i øjeblikket mangler hjælp, har jeg fundet ud af at klare mig ved at sidde i t-shirt med underkroppen nøgen under et tæppe. Så kan jeg selv gumpe mig frem på sædet og selv tisse i toilettet. At bruge det som argument for, at jeg ikke skal have den hjælp, der er nødvendig, er jo nærmest absurd. Det er jo ikke, fordi jeg har lyst, at jeg sidder nøgen under et tæppe.

Det er bestemt ikke behageligt, når jeg sådan ”påklædt” får besøg. Det gør også muligheden for at komme ud meget mere besværlig, fordi jeg jo så først skal have hjælp til at komme i tøjet og ikke blot overtøjet. Jeg har fundet den løsning, fordi jeg mangler den nødvendige hjælp. Den hjælp, jeg nu beder om, så jeg kan have et almindeligt, selvstændigt og aktivt liv.”

Beskrivelse fra bostedet, som har kendt Mohammad gennem fire år:
“Det er svært at sige, hvor mange gang han (Mohammad, red.) tisser om natten, men faktum er, at han skal hver nat, og vi som personale mener ikke, at det vil være forsvarligt at lade ham være alene, da det ikke er noget, som kan skemalægges (…) Som personale kan vi godt frygte, at Mohammad vil komme til at isolere sig, hvis han er alene. Han har tendens til angst. (…)

Team tre og dem, som har været omkring Mohammad, vurderer, at egen bolig vil være det bedste for Mohammad især med BPA-ordning. (…)

Mohammad har på sin gamle skole været tilknyttet biblioteket, hvor han på egen hånd har system-gjort alle bøgerne på et computerprogram og lagt dem i alfabetisk rækkefølge. Så en lille opgave som at få et skema til at passe med medarbejdere ville ikke være nogen stor udfordring for Mohammad.”

 

 

Tal og fakta om handicapområdet

Høje omgørelsesprocenter

I 2020 var omgørelsesprocenten på voksenhandicapområdet 42,4 % i hele landet. Det vil sige, at næsten halvdelen af alle kommunale afgørelser, som der blev klaget over, blev omgjort af Ankestyrelsen.

Omgørelsesprocenten viser kun omgjorte kommunale afgørelser, hvor en borger har klaget til Ankestyrelsen. Det er derfor muligt, at andelen af forkerte kommunale afgørelser er højere, end omgørelsesprocenten afspejler i de tilfælde, hvor en borger ikke klager over en forkert afgørelse.  

Fejl i sager, der ikke bliver påklaget

I mange af de sager, der ikke bliver anket, finder Ankestyrelsen også temmelig mange fejl.

En praksisundersøgelse af BPA og kontante tilskud viser fx, at Ankestyrelsen ville have omgjort 25 % af sagerne, hvis borgeren havde klaget.

Københavns omgørelsesprocent

I Københavns Kommune, der har afgjort Mohammads sag, omgjorde Ankestyrelsen 38% af alle kommunale afgørelser, som der blev klaget over, på voksenhandicapområdet i 2020. Året før var tallet 52%.

Se landkortet med omgørelsesprocenter her.

Fald i antallet at BPA-ordninger

Tal fra Socialministeriet viser, at antallet af nye tilkendelser af hjælperordningen (BPA-ordningen) er faldet fra 130 til 70 i perioden 2016 til 2019. Det svarer næsten til en halvering (et fald på 46%) af nye tilkendelser.

Læs DR’s dækning af problemet i “Færre borgere med handicap får tildelt personlige hjælpere: ‘De har ikke kunnet se mit behov for mere hjælp’

Formål med kompensationsprincippet

Ankestyrelsens principafgørelse 3-19, der blandt andet siger:

”Formålet med kompensationsprincippet er, at borgere med en funktionsnedsættelse i videst muligt omfang bliver kompenseret for følgerne af funktionsnedsættelsen og stilles lige med andre borgere. Borgeren skal have mulighed for at leve så normalt et liv som muligt, herunder have et socialt liv og mulighed for at passe et arbejde.”

Formål med en hjælperordning (BPA-ordning)

Formålet med at have en BPA-ordning er, at man på trods af et fysisk eller psykisk handicap kan leve et liv så selvstændigt som muligt i egen bolig. Det er dog en betingelse for at være på en BPA-ordning, at man er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne ud fra paragraf 96 i serviceloven.

Hvor længe skal Mohammad sidde i bar røv?

Jeg er fårked, fortæller Mohammad.

Det er han, fordi han ikke får den hjælp, som han har brug for.

Mohammad har muskelsvind og skal have hjælp til at smøre sin mad, klø sig i øjet, handle dagligvarer, gå på toilettet og hælde vand op i en kop.

Han får hjemmehjælp, men må sidde i bar røv hele dagen, fordi han også skal tisse, når hjemmehjælperen ikke er der. Han kan ikke planlægge, hvornår han eksempelvis er tørstig eller skal tisse.

Kommune nægter ham en hjælperordning

Alligevel nægter Københavns Kommune at give ham den hjælp, han har brug for, nemlig en hjælperordning (BPA)

– Det er ikke muskelsvind, som forhindrer mig i at leve – det er det, at jeg ikke får den hjælp, som jeg har brug for, siger han.

Hvor længe skal han sidde der?

Nok har Ankestyrelsen givet kommunen ret i deres afgørelse, at Mohammads behov er ‘forudsigelig’, men Mohammad sidder altså stadig isoleret og uden bukser på.

Så nu spørger vi: Hvor længe skal Mohammad sidde i bar røv?

Vores opfordring og løsning er ganske enkelt: Genoptag sagen og giv ham en hjælperordning og dermed et værdigt liv.

Læs artikel på dr.dk

Mohammad på dagsordenen

  • TV Avisen på sagen

    23. april: TV Avisen dækker sagen med Mohammad. DR laver også en længere webdok

    Læs mere

  • Spørgsmål til socialministeren

    21. maj 2021: stiller Jakob Sølvhøj et spørgsmål Astrid Krag i forbindelse med Mohammadsagen

    Læs mere

  • Mohammad når til Viborg

    Også i Viborg reagerer Mads på sagen og stævner Ulrik Wilbeck fra Kommunernes Landsforening

    Læs mere

  • Forældre skriver indlæg

    13. juni 2021: Forældre reagerer på Mohammad-sagen og skriver debatindlæg #ViErMohhammad

    Læs mere

#ViErMohammad

Kontakt os

© 2024 Muskelsvindfonden. All rights reserved.

Persondata Cookiepolitik