Retssikkerheden skal genoprettes

Vildt, at kommunen må vælge, hvilken sportsgren jeg skal dyrke

Urimeligt, at jeg skal bevise, hvad jeg ikke kan uden en hjælperordning

Jeg har følelsen af, at jeg som borger ikke har en chance

Retssikkerheden skal genoprettes

Der er sket et skred i retssikkerheden på socialområdet og i Ankestyrelsens rolle. Ankestyrelsen er ikke længere den uvildige instans, den var oprindeligt. Der er brug for ændringer, så Ankestyrelsen igen vil være den stærke, opsøgende og uafhængige instans, der har fokus på mennesker med handicaps retssikkerhed.

Problem

Ankestyrelsen har mistet sin rolle som en uvildig instans, der står mellem borger og kommune. En rolle, som ellers skal sikre, at afgørelser på socialområdet træffes i overensstemmelse med lovgivningen og politikernes intention med lovgivningen.

Løsning

En grundig og uvildig undersøgelse af Ankestyrelsen, der kan føre til gennemgribende ændringer af Ankestyrelsens virke.

Uddybning af den primære løsning

Hvad er udfordringen?

Ankestyrelsens praksis har ændret sig på en række områder. Kommunale afgørelser, der tidligere blev ændret, bliver nu i stedet stadfæstet. (Se eksempler længere nede på siden)

Desuden holder Ankestyrelsen kurser, som inspirerer kommunerne til at skære ned. Det viser et konkret eksempel i en sag om hjælperordning (BPA) fra Aarhus Kommune, som i et svar til Muskelsvindfonden skriver:

”I forhold til den praksisændring, der er oplevet fra 2022, så er det korrekt, at der på det seneste er truffet beslutning om ophør af flere BPA-sager. Det sker efter, at kommunens BPA-team, der står for behandlingen af BPA-sager, i 2022 var på kursus i Ankestyrelsen i sagsbehandling på BPA-området.”

Muskelsvindfondens medarbejdere i politisk afdeling havde også tilmeldt sig Ankestyrelsens kursus om BPA, men fik nej til at deltage.

Hvilke konsekvenser har det?

Borgere med handicap får afslag på hjælp, som for blot få år siden var mulig. Borgerne får dermed ikke den nødvendige hjælp til at leve et aktivt liv som andre i samme alder og livssituation.

Hvad er løsningen?

En ekstern uvildig undersøgelse af Ankestyrelsen er påkrævet.

Undersøgelsen skal bl.a. kigge på:
- En kortlægning af, hvad der er årsagen til, at Ankestyrelsen gennem de senere år har ændret praksis, så kommunernes spillerum inden for Serviceloven og dermed mulighed for nedskæringer over for mennesker med handicap er markant større.
- I hvilket omfang ledelsens fokus på at nedbringe sagsbehandlingstiden går ud over kvaliteten i Ankestyrelsens afgørelser.

Flere løsninger mod målet

Muskelsvindfonden foreslår desuden flere konkrete tiltag, der umiddelbart kan iværksættes for at forbedre retssikkerheden på handicapområdet.

- Fagligheden skal styrkes, ligesom kendskabet til mennesker med handicap skal øges, så juristerne i Ankestyrelsen får et klarere indblik i, hvilke konsekvenser en afgørelse har for borgeren
- Ingen tvungen rotation af medarbejderne i Ankestyrelsen, så den enkelte medarbejder opnår erfaring med og viden om sagsområdet
- Flere ressourcer for at gøre sagsbehandlingstiden kortere og undgå arbejdspres, der fører til for hurtige og fejlbehæftede afgørelser
- Sager på handicapområdet skal afgøres på møder, hvor lægfolk – altså almindelige borgere/ikke fagfolk – også deltager – og ikke blot afgøres ved en jurists skrivebord
- Borgere skal altid parthøres, inden Ankestyrelsen træffer afgørelse. Dvs. borgere skal have mulighed for at kommentere kommuners genvurdering af deres sag, inden afgørelsen træffes.
- Handicaporganisationer skal være repræsenteret på lige fod med KL (Kommunernes Landsforening) i Ankestyrelsens fora

Eksempler på ændret praksis i Ankestyrelsens afgørelser

Eksempel 1:

En borger søger om at få en el-kørestol som sportsudstyr i 2014. En anden borger søger om det samme i 2022. Begge har fået afslag fra kommunen, og sagen ankes til Ankestyrelsen.

I 2014 får borgeren bevilget den særlige sports-el-kørestol efter Ankestyrelsens afgørelse bl.a. med den begrundelse, at borgerens hverdags-el-kørestol ikke lever op til kravene om robusthed, som el-kørestolshockey-sporten kræver.
I 2022 får borgeren afslag om den ønskede sportsstol ved Ankestyrelsen med den begrundelse, at borgeren kan bruge sin hverdags-el-kørestol og vælge at dyrke en anden holdsport.

Klik her for at sammenligne Ankestyrelsens begrundelser i de to sager.

Eksempel 2:

En borger søger om at få dækket sine merudgifter ved at have en handicapbil i 2020. En anden borger søger om det samme i 2023. Begge har fået afslag fra kommunen, og sagen ankes til Ankestyrelsen.

I 2020 vurderer Ankestyrelsen, at borgeren ikke ville have haft bil, hvis hun ikke havde haft en funktionsnedsættelse.
I 2023 vurderer Ankestyrelsen, at borgeren ville have haft bil, selv om hun ikke havde en funktionsnedsættelse.
De to sager er sammenlignelige, da begge kvinder bor i bynært område, har samme alder, har et omfattende kørselsbehov og bor tæt på offentlig transport.

Klik her for at sammenligne Ankestyrelsens begrundelser i de to sager.

Eksempel 3:

En borger søger om at få bevilget en hjælperordning (BPA) i 2018. En anden borger søger om det samme i 2021. Begge har fået afslag fra kommunen, og sagen ankes til Ankestyrelsen.

I 2018 sender Ankestyrelsen sagen tilbage til kommunen, fordi kommunen ikke har undersøgt, om borgeren kan få løst sit hjælpebehov uden en BPA-ordning. Kommunen genbehandler sagen og bevilger BPA-ordningen til borgeren.
I 2021 fastholder Ankestyrelsen kommunens afslag, fordi borgeren ikke har beskrevet konkret, hvilke hjælpebehov han ikke kan få løst med den nuværende hjemmehjælp.
Altså en omvendt bevisbyrde, hvor det er borgeren, der skal dokumentere, hvad han ikke kan med sin nuværende hjælp.