Her præsenteres de tekniske detaljer i Muskelsvindfondens forslag til en ny model for merudgiftsydelsen.
Derfor har vi servicelovens § 100: Voksne med handicap skal ligestilles med andre uden handicap i samme alder og livssituation. Derfor skal de kompenseres for de ekstra udgifter, handicappet giver. Endvidere er formålet at give borgeren mulighed for selv at tilrettelægge, hvordan behovet bedst kan dækkes.
To udfordringer:
- Det er blevet sværere at få dækket udgifterne, når man har et handicap. Kommuner har sparet mange millioner kroner. Siden 2016 er antallet af mennesker, der bliver kompenseret næsten halveret. Det har alvorlige menneskelige konsekvenser.
- Bureaukratiet er steget og steget i takt med kommunernes kamp for at reducere udgifterne. Særligt beregningerne for at afklare, om personer er over eller under lovens minimumsgrænse, har udviklet sig absurd bureaukratisk.
Præcisering: Der kan med fordel ske en præcisering af, hvem der reelt skal være i målgruppen. Den nuværende formulering siger, at der gives støtte til dækning af merudgifter til borgere mellem 18 år og folkepensionsalderen, som har varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Og af der ved ‘varig funktionsnedsættelse’ forstås en varig lidelse, hvis konsekvenser er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og som medfører, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger.
Automatisering af beregningerne
- Grundbeløbet sænkes til 800 kroner pr måned (2024-beløb, der løbende reguleres i lighed med alle øvrige beløb)
- Ved at sænke beløbet sikres, at ingen bliver overkompenseret for meget. Samtidig fjernes kravet om minimumsbeløb for overhovedet at være berettiget til merudgifter. Derved elimineres en masse bureaukrati.
- Grundbeløbet skal dække udgifter til ting som ekstra strøm og varme på grund af handicap samt medicin, ekstra slid på tøj, ekstra vask med mere.
- Har man en handicapbil, og vurderes man også at ville have haft bil, hvis man ikke havde et handicap, lægges der 600 kroner oven i grundbeløbet. Alene merudgiften til bilforsikring kan for nogle udgøre det meste af beløbet. Dertil kommer ting som udligningsafgift, adblue og de variable driftsudgifter til brændstof, reparation og vedligeholdelse.
- Har man en handicapbil, og vurderes man ikke at ville have haft bil, hvis man ikke havde et handicap, lægges der 1000 kroner oven i grundbeløbet.
- Er man bevilget praktisk hjælp, pleje, ledsagelse eller overvågning for samlet mindst 20 timer pr uge, lægges der 400 kroner oven i grundbeløbet. Der er masser af småudgifter forbundet med at have personer i sit hjem.
- Har man lægedokumenteret behov for specialsyet tøj (almindeligt tøj, som skal udformes på en særlig måde) lægges 400 kroner oven i grundbeløbet. Her er tale om merudgifter til tøj, som ikke er dækket efter reglerne om hjælpemidler og forbrugsgoder.
- Bor man i hus, rækkehus eller lignende, lægges 400 kroner oven i grundbeløbet til hækkeklipning, græsslåning, vinduespudsning, snerydning med videre.
- Har man handicapbetingede ekstraudgifter udover beløbene i de nævnte ”faste pakker”, kan de dækkes på samme måde, som man i dag kan blive kompenseret for ekstra udgifter over de 2.757,- kroner – mod at udgifterne dokumenteres og dækkes efter regning.