Kommunen fjernede al hjælp fra en borger, fordi han fandt en kæreste.
Sagen blev omtalt i pressen og derefter rejst i Folketinget af folketingsmedlem Karina Adsbøl fra Dansk Folkeparti. Socialminister Karen Hækkerup har nu redegjort for reglerne. Der er egentlig ikke noget nyt i redegørelsen, medmindre man er en af de kommuner, der har fravalgt at kende reglerne.
Karen Hækkerup understreger, at ”borgere, der har brug for hjælp, selvfølgelig skal have den hjælp, de har krav på”.
– Derfor er det også vigtigt for mig at slå fast, at pårørende selvfølgelig ikke skal levere pleje og praktisk hjælp 24 timer i døgnet, siger hun.
Servicelovens § 96.
– Efter servicelovens § 96 skal kommunalbestyrelsen tilbyde borgerstyret personlig assistance (BPA) til pleje, overvågning og ledsagelse til borgere med betydelig og varigt nedsat funktionsevne, der har et behov, der gør det nødvendigt at yde denne ganske særlige støtte. Udmåling af hjælpen sker ud fra formålet med ordningen om at skabe en fleksibel og helhedsorienteret ordning. Ved udmålingen skal kommunen tage udgangspunkt i, hvad den enkelte borger kan klare selv, oplyser Karen Hækkerup.
– Det fremgår af vejledning om borgerstyret personlig assistance, at der ikke er hjemmel i serviceloven til at pålægge en ægtefælle eller andre at påtage sig de udvidede pleje, overvågnings- og ledsagefunktioner, der normalt indgår i en BPA ordning, tilføjer hun.
Hun henviser herefter til den meget omtalte ”Horsens-sag”, hvor Ankestyrelsen fastslog, ”at der ved udmålingen af hjælp skal tages hensyn til, i hvilket omfang en borgers ægtefælle er i stand til at varetage opgaver i hjemmet”. Principafgørelsen fastslår desuden, at der ikke kan/skal udmåles timer til den borgerstyrede personlige assistance i et sådant omfang, at de huslige opgaver og pasningen af børn dermed bliver varetaget fuldt ud af hjælperne, siger ministeren, men hun tilføjer, at ”kravene til den raske ægtefælle omvendt ikke må have et sådant omfang, at ægtefællen ikke har mulighed for at få hvile og fritid i tilstrækkeligt omfang til at kunne klare sin egen daglige tilværelse”.
Som eksempler nævner Karen Hækkerup, at ”den raske ægtefælle skal have mulighed for at varetage sit arbejde, have fritidsinteresser m.v.”
Servicelovens § 83 (95).
– Hvis der er tale om borgere, som ikke har BPA, skal kommunerne efter servicelovens § 83 tilbyde personlig og praktisk hjælp samt madservice til borgere, siger ministeren, og formålet med denne regel er, ”at fremme den enkeltes muligheder for at klare sig selv eller lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten for den enkelte”.
– Uanset om den ene eller den anden regel anvendes, skal der ske en ”konkret, individuel vurdering af den enkelte borgers behov for hjælp”, og her skal kommunen ”bedømme borgerens samlede situation”, tilføjer hun.
Respirationsbehandling.
Endelig har socialminister Karen Hækkerup indhentet en udtalelse fra Sundhedsministeriet om den situation, at borgeren (som i den konkrete sag) modtager respirationshjælp.
Sundhedsministeriet oplyser heri, at i den situation er det respirationscentret, som udmåler, hvor mange timeren borgeren har behov for hjælp til respirationsbehandling. Denne udmåling sker på et lægefagligt grundlag. Kommunen kan med andre ord slet ikke fratage en borger den del af hjælpen, der er en konsekvens af respirationsbehandlingen.
Spørgsmål og svar kan læses her.