Om begivenheden

Deltager gebyr

1200 kr.

Lokation

Musholm Ferie - Sport - Konference

Kontakt

Kontaktperson

Peter Kock Hansen

Medlemskaber

Stort medlemsskab

Kom med på årets sjoveste Summercamp!

Endnu engang åbner vi dørene på Musholm til Summercamp på alle fra 10-17 år. Vi fylder ugen ud med fede aktiviteter, sjov og hygge, og vores seje lejrledere er allerede i fuld gang med at lave programmet, som løbende bliver offentliggjort her på siden. Men du kan allerede tilmelde dig nu og sikre dig en plads til årets camp!

Programmet deles op, så der bliver et program for de 10-14 årige og et program for de 15-17 årige. Nogle aktiviteter vil være fælles og andre vil være aldersopdelt, så derfor er det vigtigt, at du tilmelder dig den rigtige aldersgruppe.

Der er begrænsede pladser til ugen, og det er først til mølle, så tilmeld dig hurtigst muligt.

 

Forbudt for forældre

Vi plejer at sige, at vores Summercamp er forbudt for forældre – for så er det bare sjovest 😉 Men det gør vi også, fordi Summercampen netop er en rigtig god mulighed for, at børnene kan få lov til at stå på egne ben for første gang – men stadig i trygge rammer: De er på Musholm, som er tilgængeligt, der er lejrledere, der sørger for et fedt program, og så er de sammen med mange af deres andre venner med muskelsvind, som har lignende udfordringer og bekymringer. Og det skaber et helt unikt fællesskab, når man får lov til at dyrke de venskaber, uden at forældrene er til stede.

Med det sagt ved vi selvfølgelig godt, at alle børn er forskellige, og at nogen kan have behov for at have en forælder med. Der kan også være praktiske forhold såsom mangel på hjælpere, der gør det nødvendigt at have mor eller far med. Men hvis det er muligt opfordrer vi altså til, at mor og far bliver hjemme. Hvis I har nogle bekymringer eller spørgsmål ift. at sende jeres barn afsted alene på Summercamp for første gang, må I endelig tage fat i os – så tager vi en snak om det.

 

Hvad er inkluderet?

Det koster 1.200 kr. at deltage i årets Summercamp, og prisen inkluderer overnatning, forplejning og aktiviteter alle dage. Hjælpere er som altid gratis at have med.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Peter Kock Hansen, på pkha@muskelsvindfonden.dk.

 

Obs. Hvis du har et barn med muskelsvind op til 11 år, er det også muligt at deltage i Aktiv Familieuge for hele familien. Det kan du læse mere om og tilmelde dig her.

Tilmeld dig Summercampen for 10-14 årige her

Tilmeld dig Summercampen for 15-17 årige her