I mere end ti år har Muskelsvindfonden og andre handicaporganisationer forsøgt at overbevise politikere om, at folkepensionister diskrimineres.
Det er politikere fra alle partier, som Muskelsvindfonden og andre organisationer har forsøgt at vise det urimelige og ulogiske i, at man mister sine handicapkompenserende ydelser, når man blive folkepensionist, selv om man naturligvis bevarer både sit handicap og de ekstraudgifter, der følger med handicappet. Derfor stævnes den danske stat.
Mennesker med handicap har i forvejen et lavere forsørgelsesgrundlag end andre mennesker, fordi de sjældnere
har en pensionsopsparing at tære på i alderdommen, og hvor andre mennesker oplever én økonomisk nedgang ved overgang til folkepension, oplever mennesker med et handicap typisk to nedgange. Politikerne har lyttet venligt til vore synspunkter og har som
regel været enige med os, men herefter er intet sket. Nogle partier glemmer alt om sympatien, når de får ministerposter. Andre
partier ender typisk med at prioritere andre ønsker højere end dette, når de laver finanslovsaftaler.
Når den politiske vej ikke er farbar
Det er egentlig billigt at løse problemet, for det handler ikke om voldsomt mange mennesker, men netop dette er åbenbart et
problem, for så er der heller ikke så mange stemmer at hente, og der er en tendens til, at politikere især tilgodeser de områder, der har betydning for flest vælgere.
For et par år siden konstaterede Muskelsvindfondens bestyrelse, at den politiske vej ikke var farbar og bad derfor advokat Bjørn Dilou Jakobsen om at udarbejde et notat om mulighederne for at stævne den danske stat ved domstolene for konventionsstridig diskrimination i forhold til Menneskeretskonventionen og Handicapkonventionen.
En stævning på vegne af Birte Brejner
På baggrund af dette notat bad bestyrelsen advokat Bjørn Dilou Jakobsen om at udarbejde en egentlig stævning for et af Muskelsvindfondens medlemmer, Birte Brejner, som har haft førtidspension hele sit liv, og som efter overgangen til folkepension
kun har ganske få hundrede kroner tilbage til det månedlige forbrug.
Det beløb giver hende for eksempel ikke mulighed for at finansiere kørsel i sin handicapbil. Hun har ikke mulighed for at benytte andre transportmidler, og hun vil derfor ikke have mulighed for aktiviteter uden for eget hjem.
Ikke muligt at færdes frit
”Hvis man har været på førtidspension hele livet, og derfor kun har en folkepension, når man fylder 67 – og yderligere mister dækningen af sine handicaprelaterede udgifter (de såkaldte merudgifter) – så har man ingen mulighed for at færdes frit. Man har hverken råd til den nødvendig handicapbil eller tilstrækkelig anden mulighed for handicaptransport, fordi den både er dyr og meget begrænset,” siger Birte Brejner
”
Hvis man har været på førtidspension hele livet, og derfor kun har en folkepension, når man fylder 67 – og yderligere mister dækningen af sine handicaprelaterede udgifter (de såkaldte merudgifter) – så har man ingen mulighed for at færdes frit.
Birte Brejner har derfor stævnet den danske stat for konventionsstridig diskrimination, og i stævningen har advokat Bjørn
Dilou Jakobsen redegjort grundigt for, hvorfor han mener, at konventionerne er overtrådt.
Birte Brejner forklarer:
“Vi har forsøgt og forsøgt at få skiftende regeringer til at lovgive. Det har ikke været muligt at få dem til at forstå og acceptere
problematikken. Derfor må vi nu rejse sagen for domstolene, som en diskriminationssag med den hensigt at få den danske
lovgivning til at leve op til de forpligtigelser, som Danmark har påtaget sig ved at have ratificeret Handicapkonventionen.”
Vi starter med retten
Den danske stat skal nu møde op i retten som sagsøgt og forsvare sig mod stævningen, som blandt andet lyder:
”Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at manglende tildeling af handicapkompensation i form af dækning af merudgifter og invaliditetsbeløb til sagsøger udgør diskrimination i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14 sammenholdt med artikel 1 i konventionens protokol 1.”
En principiel sag
Stævningen er afleveret til Københavns Byret, men da sagen har principiel karakter, forventes det, at den henvises til Østre
Landsret. Herefter vil dommen kunne ankes til Højesteret og videre til Den Europæiske Menneskeretsdomstol. Derfor kan sagen vare lang tid, men politikerne er naturligvis mere end velkomne til at løse problemet tidligere.
Læs portræt af Birte Brejner i Politiken