Mennesker med handicap risikerer at blive ”fastlåst” til deres hjem fra dag til dag.
Trods gode intentioner med varslingsordningen ser Muskelsvindfonden en række sager, hvor borgerens egen bil står stille hen i garagen i den tid, klagesagen kører, alt imens både kommune og borger har udgifter til flexkørsel.
En bil der ofte er specialindrettet til den enkelte og som kommunen har givet tilskud til.
Varslingsordning
Varslingsordning: Kommunen skal give et varsel på minimum 14 uger, hvis kommunen beslutter at nedsætte eller standse hjælp til en borger.
Gode intentioner er ikke altid nok
Overskriften er fra ”Sangen om Larsen”, der i bund og grund handler om en mand, der har mistet livsmodet. Larsen er typen, der overholder alle regler, og gør alt med de bedste intentioner, men det lønner sig aldrig rigtigt for ham. Snarere tværtimod.
De gode intentioner var også målet med indførslen af varslingsordningen i Serviceloven i 2018. Den pålagde kommunerne at varsle nedsættelse eller frakendelse af visse løbende ydelser med 14 uger med det formål at give borgeren mulighed for at nå at klage og få afgørelse fra Ankestyrelsen, inden en frakendelse eller nedsættelse af hjælpen sættes i værk.
En frakendelse eller nedsættelse af f.eks. en hjælperordning er enormt indgribende i en borgers liv. At kommunerne scorede en gevinst i en betragtelig besparelse på hjælperlønninger, mens klagesagen gik sin tunge gang i Ankestyrelsen, var mildest talt uhensigtsmæssigt. I særdeleshed fordi borgeren ikke kunne modtage hjælpen med tilbagevirkende kraft, når han eller hun vandt sagen i Ankestyrelsen. Der forestod tværtimod et kæmpe arbejde med at etablere og oplære nyt hjælperhold, da de tidligere hjælpere jo i mellemtiden havde fundet andet arbejde.
På den baggrund var det en kæmpe lettelse for borgere med løbende ydelser, da varslingsordningen blev indført.
En uhensigtsmæssig knast
Ordningen indeholder dog en uhensigtsmæssig knast, nemlig i forbindelse med handicapbil, særligt i de tilfælde, hvor handicapbilen skal skiftes ud.
I henhold til varslingsordningen, skal en afgørelse om frakendelse af handicapbil varsles med 14 uger, så borgeren kan nå igennem en klagesag, uden at miste bilen. Men desværre gælder det kun, hvis frakendelsen sker inden for bevillingsperioden, i loven formuleret som ”genanskaffelsesperioden”. En handicapbil bevilges for en periode på 6 eller 8 år ad gangen, alt efter om den er søgt før eller efter 2018.
Man søger ikke om en ny bil, før det er nødvendigt
Langt de fleste mennesker med muskelsvind kører i den bil, de har, så længe som overhovedet muligt. Alene det enorme arbejde, der ligger i at ansøge om ny bevilling til bilen, kan få borgeren til at vente så længe som muligt: De skal indhente helbredsoplysninger, lave kørselsregnskaber, beskrive behov for særlige indretninger og meget andet, som kommunerne ynder at hive borgerne igennem.
”
Jeg har dags dato til gode at se en kommune, der reelt anvender tro-og-love-erklæringen
Eva Christensen
Muskelsvindfonden
Og det på trods af, at loven indeholder mulighed for, at hele sagsbehandlingen kan klares med en tro-og-love-erklæring, som bekræfter, at man stadig har den fremadskridende muskelsvindssygdom, som man havde for 6 eller 8 år siden.
Jeg har dags dato til gode at se en kommune, der reelt anvender tro-og-love-erklæringen.
For desværre er anvendelsen af erklæringen ikke obligatorisk. Det foreslog Dansk Folkeparti ellers ganske fornuftigt i 2015, men lovforslaget blev forkastet – for tænk nu, hvis der var nogen der helt mirakuløst i mellemtiden blev helbredt.
Fordele ved at bilen først skiftes, når det er nødvendigt
Samtidig er der adskillige fordele ved, at handicapbiler ikke skiftes ud oftere end nødvendigt. Det nedsætter antallet af ansøgninger og dermed sagsbyrden i kommunerne over tid, det er bedre for kommunernes økonomi med færre udskiftninger, og det er mindre økonomisk belastende for borgeren selv.
Den grønne tænketank Concito har i øvrigt påvist, at det til en vis grad er bedre for miljøet at beholde sin gamle bil end at købe en ny, fordi produktionen af en ny bil koster 5 gange mere på CO2 regnskabet, end den årlige udledning på en gennemsnitlig bil.
Dertil kommer frygten for afslag. Den frygt er velbegrundet:
Tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af bevilgede handicapbiler er faldet med 25 procent fra 2016 til 2022. Et så stort fald kan næppe forklares alene med, at bilen i dag skal holde 8 år, frem for de tidligere 6 år.
Hul i hovedet og ulovligt
Men hvad nu, hvis borgeren søger og får afslag på udskiftning af bil? Det er her, det bliver skidt. For hvis man først søger om udskiftning efter bevillingsperioden på 6 eller 8 år er udløbet, gælder varslingsordningen ikke, på trods af de gode intentioner.
Og når man vurderes til ikke længere at opfylde betingelserne for støtte til køb af bil, konkluderer kommunen, at man heller ikke har ret til forsat afgiftsfritagelse på den bil, man allerede har. Derfor ser vi i Muskelsvindfonden afslag på udskiftning af bil, hvor fritagelse for registreringsafgift på den eksisterende samtidig frakendes.
Det er for det første hul i hovedet, og for det andet er det ulovligt. I lovgivningen er det nemlig delt således, at kommunen træffer afgørelse om fritagelse for afgift på en ny bil, mens det er skat, der træffer afgørelse om eventuelt ophør af en allerede eksisterende afgiftsfritagelse. Kommunen har således i et afslag på bilbevilling ingen hjemmel til at mene noget som helst om afgiftsfritagelse på den bil, man allerede har. Det er dog i høj grad en teknikalitet, for hvis skat følger trop og frakender afgiftsfritagelsen på den bil man har, så bliver resultatet det samme.
Flexkørsel er ikke altid en mulighed
Det har den dybt ulykkelige konsekvens, at borgeren i realiteten uden nogen form for varsel og uden mulighed for at nå at gennemføre en klagesag, fratages muligheden for at køre i den bil, som i forvejen holder i indkørslen, og som er købt og betalt. Med mindre altså borgeren betaler registreringsafgiften og får bilen registreret om fra gule plader til hvide, hvilket for de fleste økonomisk set er helt urealistisk.
Samtidig skal borgeren omlægge alle sine aktiviteter til kørsel med flextrafik. Uden at det i øvrigt har været afklaret til bunds, om flextrafik overhovedet er en anvendelig løsning.
Vi har efterhånden en hel del eksempler på, at flextrafik ikke er brugbar: Respiratorbrugere, som akut skal suges for slim i luftvejene, borgere i el-kørestole som har brug for at medbringe flere hjælpemidler, end der på nogen måde er plads til eller mulighed for i en flextaxa, borgere som på grund af deres diagnose har behov for ekstra varme i bilen, og som ikke kan tåle træk, osv.
Sådanne sager hjemvises ofte fra Ankestyrelsen til ny behandling i kommunen, og resultatet er, at der går endnu længere tid. Resultatet er, at borgeren faktuelt er låst til hjemmet i månedsvis, mens klagesagen kører.
Ingen vinder, alle taber
Det kafkaske består ydermere i, at hvis sagen vindes i Ankestyrelsen, må frakendelsen af fritagelse for registreringsafgift nødvendigvis ophæves hos skat, og borgeren kan herefter køre videre i den bil, der i klageperioden har stået uvirksom hen i indkørslen, alt imens både borger og kommune har haft udgifter til kørsel med flexkørsel eller flexhandicap. Tja, med mindre man altså har mistet modet og solgt den i mellemtiden, fordi det alt andet lige er dyrt at have en bil stående i indkørslen, man ikke må bruge.
”
Det er decideret dumt og dyrt på samme tid
Eva Christensen
Muskelsvindfonden
Det gavner ganske enkelt ikke nogen. Det er decideret dumt og dyrt på samme tid, når hele ideen med varslingsordningen var og er at skåne borgere for livsændrende og indgribende afgørelser, som i sidste ende kan vise sig at være spild af tid og ressourcer, hvis afgørelsen viser sig at være forkert. Det er der en stor chance for, den er, hvis man tager omgørelsesprocenten for kommunale afgørelser på godt og vel 40 procent i betragtning.
Der er derfor al mulig god grund til, at reglerne laves om, så man som minimum kan køre videre i sin allerede bevilgede bil, mens en eventuel klagesag behandles.
Løsning: Varslingsordningen bør udvides
For nuværende ser Muskelsvindfonden ingen anden mulighed end at anbefale sine medlemmer at søge om udskiftning af bil inden bevillingsperioden udløber på den bil, de har. Og det på trods af, at alle hensyn, økonomiske, praktiske og ressourcemæssige taler for at køre så længe som muligt i den bil, man har.
Samtidig mener vi, at løsningen på problemet er oplagt: Varslingsordningen bør udvides, så den også omfatter handicapbiler, hvor bevillingsperioden er udløbet, frem for at borgere med handicap presses til at søge om udskiftning af bil, før udskiftningen reelt er nødvendig.
Det sku’ være så godt og så’ det faktisk skidt.
Du læste et indlæg af Eva Christensen
Skriv til hende hvis du er nysgerrig på sagerne eller de politiske løsninger
-
Eva Christensen
Handicappolitisk konsulentevch@muskelsvindfonden.dk
Værktøjskasse
Har du brug for hjælp til din ankesag? Vi har lavet en værktøjskasse, hvor du finder gode råd og meget andet.
Find værktøjskassenKonkret hjælp?
Er du medlem kan vi ofte hjælpe dig, når samarbejdet med kommunen brænder på.
Bliv medlem her