En reform på handicapområdet blev ikke – som ellers lovet – en realitet i den seneste folketingsperiode, selv om den er helt nødvendig. Alt for mange mennesker med handicap får ikke den hjælp, de har behov for, og de mange fejl i den kommunale sagsbehandling vidner om et system, der ikke virker. Muskelsvindfonden opfordrer den kommende regering til at prioritere reformen højt.
Behovet for en reform af handicapområdet er gigantisk, lyder det fra politisk chef i Muskelsvindfonden, Thomas Krog, som har en klar opfordring til den kommende regering: Få gang i arbejdet med reformen hurtigst muligt.
”
Resultatet er et liv, hvor mennesker er frataget muligheden for uddannelse, job, familieliv og fritidsaktiviteter.
Thomas Krog
Poltisk chef
– Alt for mange mennesker får ikke den nødvendige hjælp i det nuværende system, fortæller Thomas Krog og fortsætter:
– Resultatet er et liv, hvor mennesker er frataget muligheden for uddannelse, job, familieliv og fritidsaktiviteter. Selv om lovens formål egentlig er klart, nemlig at mennesker med handicap i videst mulige omfang skal kompenseres for deres handicap, så er virkeligheden mange steder en helt anden: Et liv i passivitet og isolation, der mest af alt minder om opbevaring.
Mere faglighed og solidarisk finansiering af udgifter
Muskelsvindfonden forventer, at en kommende reform i hvert fald indeholder to overordnede punkter:
- Større faglighed i sagsbehandlingen og mindre fokus på økonomi
- En mere solidarisk finansiering for kommunerne af omkostningstunge enkeltsager, fx i forhold til hjælperordninger (BPA-ordninger)
Fagligheden skal i centrum
Tilstrækkelig faglighed er på nogle områder en åbenlys mangel i kommunerne, når det drejer sig om handicapsager, mener Thomas Krog, der henviser til de mange fejl, som flere kommuner laver.
Se oversigten over omgørelsesprocenter (fejl) på socialområdet her
– Selv i sager, hvor fagligheden er i orden, kan det være gavnligt at få andre øjne på en sag, der er kørt fast mellem borgeren og kommunen. Derfor skal der indføres en ret for borgeren til at få en neutral instans med stærk faglighed som fx Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO), et specialsygehus eller en anden faglig aktør til at kigge på sagen og komme med input, inden kommunen træffer afgørelse. Det skal altså være en ret, som borgeren kan kræve i det øjeblik, borgeren oplever, at der ikke er tilstrækkelig med faglighed i kommunens sagsbehandling, fortæller han.
Artiklen fortsætter under billedet.
Siden kommunalreformen, hvor rådgivningen på handicapområdet blev flyttet fra de nedlagte amter til kommunerne, er der sket en afspecialisering på handicapområdet. Borgere har oplevet en mangel på faglighed og faglige miljøer i kommunerne, som helt tydeligt har påvirket håndteringen af sager på handicapområdet.
”
Selv i sager, hvor fagligheden er i orden, kan det være gavnligt at få andre øjne på en sag
Thomas Krog
Politisk chef
Ved netop at give borgeren en ret til at få en såkaldt second opinion af faglige eksperter skal kommunerne forpligtes til at forholde sig til de faglige anbefalinger fra eksperterne. Følger kommunerne ikke disse anbefalinger, skal der i hvert enkelt tilfælde argumenteres for, hvorfor anbefalingerne ikke følges. På den måde sikres det, at faglige argumenter opprioriteres i forhold til økonomiske argumenter.
De samme faglige anbefalinger skal også tages i betragtning, hvis borgeren klager til Ankestyrelsen over kommunens afgørelse. Ankestyrelsen skal i sin prøvelse af sagen lægge vægt på de faglige anbefalinger på lige fod med kommunens vurderinger.
Faglighed og mennesker før økonomi
Retssikkerheden og tilliden er i bund på handicapområdet, og mødet med systemet opleves som en kamp, hvor man skal klage sig til sin ret.
”
I Muskelsvindfonden oplever vi alt for ofte og i stigende grad, at kommunernes økonomiske hensyn spiller en afgørende rolle for, hvorvidt mennesker med handicap får den hjælp, de har behov for,
Thomas Krog
– I Muskelsvindfonden oplever vi alt for ofte og i stigende grad, at kommunernes økonomiske hensyn spiller en afgørende rolle for, hvorvidt mennesker med handicap får den hjælp, de har behov for, siger Thomas Krog og fortsætter:
– Og enkeltsager, der er omkostningstunge, er reelt en udfordring for flere kommuner. Det gælder fx sager om den livsvigtige hjælperordning. Her oplever vi, at det bliver sværere og sværere at få en hjælperordning. Desuden ønsker mange kommuner at skære i hjælpen. Derfor skal finansieringen af fx hjælperordningerne ikke hvile på den enkelte kommune, men derimod på en mere solidarisk finansieringsmodel, således økonomien ikke får forrang for faglighed.
Den nuværende refusion til kommuner er udvandet
Thomas Krog er opmærksom på, at der allerede findes en statslig refusionsordning, som har til formål at skærme den enkelte kommunes økonomi mod særlig dyre enkeltsager.
Gennem denne refusionsordning kan kommunerne få refunderet en del af de udgifter efter serviceloven, som kommunen har på en konkret borger. Problemet er ifølge Thomas Krog, at refusionen i dag er for lav til, at den har den ønskede effekt.
Større refusion giver faglighed mere vægt
I dag er reglerne, at kommunen først kan få refusion, når udgifterne efter serviceloven til en enkelt borger er over 850.000 kr. Det udløser en refusion på 25 procent. Det tal bør ændres markant, lyder forslaget fra Muskelsvindfondens politiske chef, som foreslår, at kommunerne eksempelvis skal have 50 procent refusion, når en enkeltsag koster mere end 350.000 kr.
– Det er ikke fair, at en kommunes økonomi skal belastes af enkeltsager, som de bliver i dag. Derfor skal der være en mere solidarisk refusionsordning, mener Thomas Krog.
I forvejen finansieres refusionsordningen ved, at staten reducerer det samlede generelle bloktilskud til kommunerne. Derfor vil en ændret refusionsordning være udgiftsneutral for staten.
– Formålet med at øge det beløb, som kommuner kan få refunderet i enkeltsager, betyder, at kommunerne kan give fagligheden mulighed for at vægte mere i de enkelte afgørelser. Dvs. at det ikke længere vil være den samme økonomiske belastning for kommunen, når de visiterer til særligt dyre løsninger for en borger som f.eks. en hjælperordning, siger Thomas Krog.
Se flere aktuelle løsninger