Gode råd om bisiddere.
Når man skal til møde med sin kommune, har man ret til at medbringe en bisidder. Der er mange grunde til, at en bisidder kan være en god ide. For eksempel fordi det kan være svært selv at holde styr på samtalen, huske alt hvad man gerne vil sige, og huske alt hvad der bliver sagt i samtalens løb. Eller måske fordi man er lidt nervøs ved mødet med kommunen, hvor man kan risikere at være helt alene, mens kommunen møder frem med flere personer.
Bisidderen kan for så vidt være hvem som helst, f.eks. et familiemedlem, en god ven eller en person der selv har søgt hjælp hos kommunen og derfor har personlige erfaringer. Men bisidderen skal naturligvis kunne levere den hjælp, som man har brug for.
Allerførst er det almindelig høflighed at meddele kommunen på forhånd, at man har en bisidder med og gerne også navnet på bisidderen. Det er ikke en pligt man har, men man kan jo godt gøre lidt for at bevare den gode stemning, og måske byder kommunen på kaffe, og så skal der jo gerne være kopper nok på bordet.
Forberedelse.
Det allervigtigste før et møde med kommunen er at forberede sig. Hvis man skal have en bisidder med, er det naturligt at inddrage bisidderen i forberedelsen, så man sammen gennemgår, hvad man vil sige, finder argumenter og eventuelle regler frem – og skriver det hele ned.
Man bør også snakke med bisidderen om, hvilken rolle bisidderen skal spille. Bisidderen er nemlig – som navnet siger – bisidder og altså ikke partsrepræsentant. Det vil sige, at man selv fører ordet, og bisidderen blander sig så lidt som muligt i samtalen. Men man skal f.eks. snakke om, hvordan man helst vil sidde ved bordet. Et godt råd er at sørge for at sidde, så man har øjenkontakt, fordi øjenkontakt med en person, man kender, kan give tryghed i situationen, og bisidderen kan undervejs i samtalen nikke bekræftende og stive éns selvtillid af.
På mødet.
På selve mødet skal bisidderen først og fremmest være en god støtte, men da man selv har nok at tænke på, er det en god ide, at det er bisidderen, der sidder med noterne fra forberedelsen og krydser af, så man sikrer sig, at man får sagt alt, hvad man havde tænkt sig og ikke glemmer noget i kampens hede.
Ud over at støtte moralsk, bevare overblikket og tilføje hvad man eventuelt glemmer, er bisidderens vigtigste opgave under selve mødet at notere, hvad der bliver sagt. To mennesker lytter tre gange så godt, som man gør, når man er alene, men alligevel er det vigtigt, at man også får skrevet ned undervejs, hvad der bliver sagt, ikke mindst konkrete aftaler med kommunen.
Nogle kommuner holder fast i, at bisidderen kun er med og ikke må sige noget, men det er de færreste kommuner, der så krakilske, så bisidderen kan godt blande sig i samtalen. Et godt råd er dog, at bisidderen blander sig så lidt som muligt, f.eks. kun hvis samtalen er på vej et forkert sted hen, eller hvis man er ved at glemme noget af det, man har forberedt. Under alle omstændigheder bør man på forhånd aftale rollefordelingen og forventningerne til bisidderen.
Mor.
Navnlig hvis ansøgningen handler om Borgerstyret Personlig Assistance (BPA), hvor man selv skal være kvalificeret til at være arbejdsgiver eller arbejdsleder for hjælperne, er det helt afgørende, at man selv fører samtalen og viser kommunen, at man har styr på sit liv. Det er problematisk, hvis det er bisidderen, der skal overbevise kommunen om, at man er selvstændig nok til at være arbejdsleder for sine hjælpere. Det er direkte ødelæggende for sagens udfald, hvis det er éns mor, der fører ordet og forsøger at overbevise kommunen om den unge ansøgers evne til selvstændighed. Selv éns mor må i denne situation afmontere sit naturlige engagement i barnets ve og vel og lade den unge ansøger tale for sig selv.
Mødre er i det hele taget et kapitel for sig i relation til bisiddere. Jeg har oplevet situationer, hvor det konsekvent er mor, der svarer, når sagsbehandleren spørger om noget. Det er naturligt nok, for det er mor, der har klaret ærterne i alle barneårene; men at lade mor føre ordet fører i hvert fald ikke til en BPA, hvor det forudsættes, at man selv er selvstændig og i stand til at holde styr på et hjælperhold. Tilsvarende har jeg også oplevet kommuner, der konsekvent henvender sig til mor, selv om den unge ansøger er over 18 år og godt kan svare selv; men når det nu engang er mor, som hidtil har haft kontakten til kommunen, falder det naturligt for kommunen at fortsætte denne relation.
Der er naturligvis situationer, hvor det er nødvendigt, at mor fortsat har den centrale rolle, men det er i hvert fald vigtigt, at man på forhånd overvejer argumenterne for og imod, at det er mor der er med som bisidder. Og det afhænger også af, hvad sagen (ansøgningen) faktisk handler om.
Efter mødet.
I forlængelse af mødet er det en god ide, at man gennemgår notaterne sammen med sin bisidder, renskriver dem og sender dem til kommunen – gerne med fremhævelse af de konklusioner, man har noteret under mødet.
Mødet med kommunen kan også foregå på mange andre måder, men i hvert fald nogle af elementerne i denne artikel vil være brugbare for de fleste.
Andre udvalgte artikler til dig
- 25/11 2014
Sådan beregnes klagefristen
- 25/10 2019
Hvor blev tilliden af, og hvem har ansvaret for det tiltagende idioti?
- 22/06 2018
Nu har Lars fået sin hjælperordning
