DER ER LUKKET FOR BREVAFSTEMNINGEN – TAK TIL JER DER STEMTE

Klik her og du bliver sendt til den digitale brevafstemning

Du kan brevstemme i perioden 27. april 2022 kl. 12:00 – 18. maj kl. 12:00.

Når vi den 21. maj 2022 afholder generalforsamling, skal vi som altid stemme om, hvem vi ønsker som formand og næstformand, og hvem vi sætter i repræsentantskabet. Hvis du ikke deltager ved fysisk fremmøde til generalforsamlingen, kan du benytte dig af muligheden for at brevstemme.

Da vi stemmer i et online afstemningssystem, vil alle stemmeberettigede medlemmer, som på forhånd har indtastet deres cpr-numre i Muskelsvindfondens medlemssystem, kunne tilgå afstemningssystemet i brevafstemningsperioden. Du indtaster dit cpr-nummer her under menupunktet “Min profil”.

Bonusinfo: hvis du har indtastet dit cpr-nummer efter d. 25. april 2022 kl. 12:00 kan du først brevstemme per d. 4. maj kl. 14:00. Dette fordi vi skal have tid til, at trække data ud og behandle det, inden vi indlæser data i det digitale afstemningssystem. Indtaster du dit cpr-nummer efter d. 4. maj kl. 14:00 kan du brevstemme fra d. 11. maj kl. 14. Indtaster du dit cpr-nummer efter d. 11. maj kan du brevstemme fra d. 17. maj kl. 14:00 til d. 18. maj kl. 11:59.

HUSK: Hvad enten du vælger at brevstemme eller stemme under generalforsamlingen, er din stemmeret betinget af:

  • at du på datoen for generalforsamlinger (den 21. maj 2022) er fyldt 15 år
  • at du har et stort, og betalt, medlemskab i Muskelsvindfonden per den 21. maj 2022*

Du finder vores vedtægter her

Bemærk: I år skal vi også stemme om vedtægtsændringer. Denne afstemning vil dog ikke, jf. Muskelsvindfondens vedtægter, være en del af brevafstemningen. Man kan udelukkende stemme om vedtægtsændringer under selve generalforsamlingen og ved fysisk fremmøde.

*OBS: Der kan opstå situationer, hvor fornyelsen af medlemskabet ligger i perioden fra brevafstemningens begyndelse til generalforsamlingens afholdelse. I de tilfælde kan vi desværre ikke give adgang til at brevstemme. Dette fordi der ikke er garanti for, at medlemskabet rent faktisk gentegnes og dermed er betalt d. 21 maj 2022. Hvis du ikke kan logge ind i brevafstemnings-systemet opfordrer vi til, at du kontakter os telefonisk på 8948 2222