Ingen kvaler, vi betaler!

Hvad er Den Pærfekte Dag for dig? Måske en tur på dit yndlingsmuseum. En actionfyldt dag med gokarts eller escape rooms. En spændende fodboldkamp med dit yndlingshold. Et interessant foredrag. Eller noget helt andet.

Takket være midler fra en DH-pulje har vi nu mulighed for at skabe Den Pærfekte Dag, hvor du og andre medlemmer får mulighed for sammen at deltage i lige den oplevelse, du drømmer om – helt gratis.

Det eneste, du skal gøre, er at fortælle os, hvad du gerne vil opleve på Den Pærfekte Dag. Så kan du blive en af de heldige, der får lov til at opleve din Pærfekte Dag sammen med andre medlemmer.

Hvordan gør du?

  • 1. Find din oplevelse

    Overvej, hvad du har lyst til at opleve på Den Pærfekte Dag. Det eneste krav er, at dagen skal støtte oplevelsesindustrien, at den foregår i 2022, og at vi kan invitere andre medlemmer med. Så det kan være alt fra en tur i sommerland eller på museum over madlavningskurser eller ølsmagning til sportsevents og meget andet.

  • 2. Beskriv oplevelsen med tekst eller video

    Optag en kort video af dig selv eller skriv en kort tekst, hvor du fortæller, hvilken oplevelse du ønsker at invitere andre medlemmer med til, og hvorfor de skal tilmelde sig. Send det til mijo@muskelsvindfonden.dk. Du modtager kort tid efter svar på, om din Pærfekte Dag er blevet udvalgt, og så hjælper medlemsafdelingen med at gøre den til virkelighed.

  • 3. Hyg dig - og dokumentér dagen!

    Nu er du klar til Den Pærfekte Dag og alt, du skal gøre, er at nyde dagen sammen med de andre medlemmer. Vi vil rigtig gerne vise dagen til inspiration for andre medlemmer, og derfor forventes det, at du er klar på at dokumentere dagen med video, fotos eller måske med et interview efterfølgende.

Kontakt medlemsafdelingen

I medlemsafdelingen står vi klar til at hjælpe dig, hvis du har spørgsmål til Den Pærfekte Dag. Tøv ikke med at kontakte os!