Muskelsvindfonden er børnenes forening
Hver sommer pakker børn og unge med muskelsvind tasken. Kysser deres forældre farvel og drager på Muskelsvindfondens sommerlejr. At komme væk fra hverdagen, at møde andre, der er i samme situation og at skulle undvære trygge, kendte rammer, har i årevis været kernen i Muskelsvindfondens arbejde. Første lejr for børn og unge blev afholdt i 1983, og i dag kalder mange vores sommerlejre for kronjuvelen i medlemsarbejdet.
Vi er særligt optaget af at gøre en forskel for vores yngste, fordi de ofte har særligt brug for støtte, netværk, rollemodeller og oplevelser, der gør dem flyveklar til et godt, langt og selvstændigt liv med muskelsvind.
Mød unge med muskelsvind
"Sommerlejre har gjort, at jeg på mange punkter er mere udadvendt. At jeg er kommet tilbage til skolen og ikke følt mig så anderledes", siger en tidligere deltager på summerpcamp - se med.
De siger de om vores camps
Aktiv på camps betyder et aktivt liv
Muskelsvindfonden prioriterer børne- og ungearbejdet højt. Vi mener, det er vigtigt tidligt at ruste børn og unge med muskelsvind til et aktivt liv med selvværd.
Hvert år deltager ca. 60 børn med muskelsvind i Muskelsvindfondens populære sommerlejre, som vi har lavet i mere 25 år. Erfaringerne viser, at de som deltagere i sommerlejrene også lever et mere aktivt liv i og uden for Muskelsvindfonden.
En tredjedel af unge med muskelsvind går slet ikke til nogen aktiviteter i deres fritid, viser en ungdomsundersøgelse, som Muskelsvindfonden har lavet. Unge med muskelsvind kompenserer ikke deres manglende muligheder for sportsudøvelse ved at dyrke andre fritidsaktiviteter. Eksempelvis går kun 3% i musikskole, mens det hos deres jævnaldrende er 11%.
Derfor arrangerer Muskelsvindfonden hvert år to sommerlejre opdelt efter alder og i efterårsferien en camp for børn og unge. Målet med camps er at styrke deltagerne i at tage del i samfundet. Det gør vi ved at udfordre dem, give dem mulighed for at danne netværk, finde venner, rollemodeller, spejle sig, søge hjælp, inspiration, få afløb for frustrationer og blive forstået. Netop fordi de andre børn også har muskelsvind, og alle aktiviteter er tilrettelagt, så alle kan være med. Og så er de på egen hånd uden forældre, som de ofte er meget afhængige af til daglig.
Sommerlejre
De to sommerlejre er opdelt efter alder: en lejr for de 12-17-årige og og Aktiv familieuge for familier med et eller flere børn fra 6-11 år med muskelsvind. De varer en uge og foregår på Muskelsvindfondens feriecenter i Korsør, Musholm, Ferie – Sport – Konference. Lejrene ledes af to-tre sommerlejrledere, og børnene/de unge har deres egne hjælpere med. Aktiviteterne kan være alt fra el-hockey og dyst med lego-robotter til besøg på Karup Flyvestation og madlavning på bål. Lejrene er både for kørestolsbrugere og gående deltagere.
Efterårs camps
Camps i efteråret er for medlemmer i alderen 10-17 år. De varer 3-4 dage og foregår i skolernes efterårsferie. Camps’ene foregår på Musholm, Ferie – Sport – Konference, og ledes af to ledere. Aktiviteterne her kan f.eks. være dragebygning, førstehjælp, besøg på brandstation eller Olympiade. Også her er der både kørestolsbrugere og gående blandt deltagerne.
Læs mere om efterårs camps#DetDeSiger
Det sker
-
Planlægningsmøde for Muskelstyrken
-
TÆT PÅ – Aabenraa
For forældre - For unge - For voksne - Medlemsaktivitet -
Familiehøjskole i vinterferien på Musholm 2025
For forældre -
IBM Netværket – myositterne og ledsagere
Åben gruppe - For voksne - Medlemsaktivitet -
FSHD Netværket
Åben gruppe - For voksne -
LGMD Netværket
Åben gruppe - Medlemsaktivitet -
Dystrofia Myotonica (DM1) Netværksweekend 2025
-
Muskelsvindfondens unge weekend 2025
Åben gruppe - For unge - Medlemsaktivitet -
Landsmøde 2025
Landsmøde -
Sommer Camp 2025 – 10-13 år
For forældre - For unge - Medlemsaktivitet