Førtidspension hvis arbejdsevnen er begrænset og ikke kan udvikles

Kommunikationsafdelingen

30. dec 2014

Og så skal man ikke først gennem ressourceforløb og fleksjob. Nogle kommuner har i praksis forvaltet reglerne om førtidspension endnu strammere, end de faktisk er efter de nyeste ændringer, og de er da ellers rigeligt stramme.

Dette fik folketingsmedlem Karen Jespersen til at bede daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen om at ”redegøre for sin holdning til, om der er en grænse for, hvor lavt funktionsniveau man kan have, før det ikke giver mening, at borgeren får beskæftigelse igennem fleksjob?”

Mette Frederiksen svarede, at der skal tilkendes førtidspension, hvis der er tale om en borger med en meget begrænset arbejdsevne, hvor det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen. I den situation er det ikke meningen, at borgeren først skal gennem et ressourceforløb, eller at vedkommende visiteres til fleksjob.

Mette Frederiksen tilføjede dog, at hvis ”der kan ske en udvikling af arbejdsevnen over tid”, kan også personer med en meget begrænset arbejdsevne få afslag på førtidspension og i stedet blive visiteret til et fleksjob.

– Der er ikke en fast nedre grænse for den aktuelle arbejdsevne i forbindelse med visitation til et fleksjob. En borger, der aktuelt har en meget begrænset arbejdsevne, kan få tilbud om fleksjob, hvis der er mulighed for, at hans eller hendes arbejdsevne kan udvikles inden for en rimelig periode, svarede ministeren.

– Samtidig er reglerne klare i forhold til de situationer, hvor arbejdsevnen er meget begrænset, og hvor der ikke er et potentiale. Her skal der tilkendes førtidspension, sluttede daværende beskæftigelsesminister sit svar til folketingsmedlem Karen Jespersen.

Svaret i fuld ordlyd kan læses her

Vi er Muskelsvindfonden. Vi får ting til at ske. Ved at lytte. Ved at handle. Ved at udfordre. Ved at tage chancer. Ved at inspirere. Ved at råbe op. Ved at blive ved. Og frem for alt: Ved at stå sammen og skabe plads til forskelle og til det gode liv med muskelsvind. Besøg vores sider:

Tilmeld vores nyhedsbrev

Få vores nyhedsbrev cirka to gange om måneden.

Dine data bliver kun delt i Muskelsvindfondens organisation. I øvrigt henvises til Muskelsvindfondens generelle privatlivspolitik, som du finder her.

Kontakt os

Kongsvang Allé 23, 8000
Aarhus C
Tlf 89 48 22 22
info@muskelsvindfonden.dk