Medlem af Muskelsvindfondens repræsentantskab, Sarah Glerup, svingede på en konference om førtidspension og fleksjob i sædvanlig veloplagt stil krabasken over regeringens planer for fleksjob ordningen
Konferencen, der foregik på Axelborg i København, var arrangeret af Foreningen Det Sociale Netværk og Danske Handicaporganisationer og havde samlet et stort antal deltagere.
Sarah Glerup forklarede blandt andet, at hun vil gerne klare et fuldtidsjob, men kan ikke – og kommer aldrig til det, “for ingen handleplaner kan ændre på, at det tager mig tre timer at gå i bad, og økonomisk incitament kan ikke forhindre, at jeg efter en fuld arbejdsuge er for træt til at trække vejret selv”, sagde hun.
– Fleksjob-reformen lægger for det første op til, at direktøren skal lave handleplaner for, hvordan man kan øge min arbejdsevne. Det tager tid og er totalt meningsløst, for muskelsvind går aldrig over. Og for det andet får direktøren en totalt ustabil ansat i mig. For mit fleksjob godkendes kun for 5 år ad gangen, og bevillingen skal revideres årligt, fortsatte Sarah Glerup og spurgte: Hånden på hjertet – hvem vil ansætte nogen på de betingelser?
– Det handler ikke om fordomme, som jeg kan aflive, det er bare kolde fakta. Der står 20 andre nyuddannede uden handicap på spring, som ikke indebærer bøvl. Hvis jeg var direktør, ved jeg godt, hvem jeg ville vælge, svarede hun selv.
Regeringens udspil indebærer samtidig, at mennesker med fleksjob fremover kun skal have løn for den tid de faktisk arbejde. Hertil bemærkede Sarah Glerup:
– Tidligere ville jeg have fået næsten samme løn som mine kolleger, selvom jeg kun kan arbejde 20 timer om ugen. Pointen er jo, at 20 timer er et fuldtidsjob for mig. Men fremover får jeg kun fuld løn for de timer, jeg arbejder – og en beskeden slat for resten. Det hedder sig, at det skal motivere mig til at ”få det bedre”, så jeg en dag kan klare et almindeligt job. Men mit handicap er permanent – så i praksis betyder det bare, at jeg resten af mit liv får meget mindre i løn end mine kolleger. Selvom jeg arbejder alt, hvad jeg kan, og er lige så udmattet som dem, når jeg får fri.
– Sidst men ikke mindst ligger det mellem linjerne i den her reform, at med handleplaner og økonomisk incitament, så skal jeg nok tage mig sammen. Min handicap er ikke reelt; jeg er bare doven. Det er dét budskab, fleksjob-reformen sender til alle mine fremtidige kolleger, tilføjede Sarah Glerup.
Afslutningsvis understregede hun, at “det har intet med dovenskab at gøre – det har noget med nosser at gøre. Og det burde ikke udløse mistillid og dårlig løn – det burde udløse respekt og al mulig opbakning”.
Hvorefter Sarah Glerup høstede fortjente klapsalver. Se talen herunder.
