Dybt frustrerende, mener Julie Strube om den sag, som på fjerde år endnu ikke er afsluttet
Julie Skjønnemann Strube er den uheldige og ufrivillige hovedperson i en simpel merudgiftssag, der foreløbig har varet i mere end fire år. Sagen indebærer et så stort dokumentationsarbejde, at det har haft stor indflydelse på hendes hverdag.
Sagen drejer sig om Julies ansøgning om at få dækket de merudgifter, hun har som følge af sit handicap. For at kompensere for handicappet har alle mennesker med handicap ifølge Serviceloven ret til at få dækket de udgifter, som mennesker uden handicap i samme alder og livssituation ikke har. Dette for at ligestille mennesker med og uden handicap.
Julies kommune nægter
Men Julies kommune nægter at acceptere alle de merudgifter, som Julie har opgjort.
Derved kommer beløbet ifølge kommunen under bagatelgrænsen, og Julie er dermed ikke berettiget til at få dækket nogen af sine merudgifter, mener kommunen. Det har ført til den langvarige sag, som aktuelt fylder mere end 500 A4-sider.
Merudgifter
Merudgiftsydelsen gør det muligt at få økonomisk kompensation for nødvendige merudgifter, som alene skyldes en funktionsnedsættelse. Det kan være ekstra udgifter til f.eks. transport, tøjvask eller medicin.
For at gøre det lettere administrativt for både borger og kommune blev det oprindeligt fastlagt, at merudgifterne skulle sandsynliggøres, ikke dokumenteres.
Trods flere afgørelser i Ankestyrelsen og en hjemvisning i marts i år fastholder Hjørring Kommune deres afslag. Julie og Muskelsvindfonden mener, at kommunens sagsbehandling er himmelråbende forkert og har klaget endnu en gang til Hjørring Kommune. Sagen er formentlig endnu en gang på vej i Ankestyrelsen.
Overholder ikke lovpligtige frister
Mens kommunen bruger masser af administration og store ressourcer på at omgå reglerne og nægte Julie den hjælp, hun har ret til, mærker Julie de enorme konsekvenser, som sagen har for hende. Med sin stramme økonomi har hun f.eks. ikke råd til at købe sin medicin som originalprodukt, som hendes læge ellers anbefaler. Hun er nødsaget til at anvende en billigere kopimedicin, som medfører alvorlige bivirkninger. Men kommunen nægter at anerkende udgiften til den dyrere medicin, fordi hun jo netop ikke har haft den udgift.
”
Det er enormt frustrerende og stressende, at jeg altid skal stå til rådighed for at indhente nye oplysninger i min sag, ligegyldig om det er ferie eller weekend. Det fylder meget i min hverdag.
Julie Strube
Samtidig skal Julie konstant stå til rådighed for at indhente oplysninger med korte svarfrister. Kommunen selv overholder hverken egne eller lovfastsatte frister.
”Det er enormt frustrerende og stressende, at jeg altid skal stå til rådighed for at indhente nye oplysninger i min sag, ligegyldig om det er ferie eller weekend. Det fylder meget i min hverdag. Min krop reagerer hver gang, jeg modtager en besked om, at jeg har fået digitalpost fra Hjørring kommune. Kommunen bruger virkelig mange penge og ressourcer på at nægte mig den hjælp, som jeg har brug for og ifølge loven har ret til,” fortæller Julie Strube, som understreger, at hun for længst havde givet op, hvis ikke Muskelsvindfonden tilbød at hjælpe.
Artiklen fortsætter under billedet
Kommunen nægter fakta
Et centralt punkt i kommunens afslag er, at de hævder, at Julie og hendes kæreste ville have haft to biler uanset, om hun havde haft et handicap eller ej. Det fastholder kommunen på trods af, at Muskelsvindfonden i sagen har fremlagt talmateriale fra Danmarks Statistik, der viser, at det kun er 15,8 procent af husstandene, der har rådighed over to private biler, for så vidt angår kvinder i Julies aldersgruppe, livssituation (som en del af et par) og i et landområde i Hjørring Kommune. Faktisk viser tallene, at i Julies aldersgruppe, livssituation og område er det kun 33 procent, der har rådighed over en bil i det hele taget.
Og bilen er vigtig for 30-årige Julies muligheder for at leve et aktivt liv. Hun har muskelsvind af typen SMA III, der medfører betydelig nedsat kraft i hals, nakkemuskler og hen over skuldrene. Kræfterne i mave og rygmuskler samt over hofterne er svært nedsatte. Julie er stivgjort i ryggen, hvilket blandt andet begrænser de funktioner, hvor hun f.eks. skal nå sine fødder. Julie bruger el-kørestol og kan kun gå korte distancer på gode dage. Julie kan ikke cykle eller tage kollektiv trafik, så en kassebil er nødvendig for, at hun kan komme rundt.
”
Hvis det ikke havde været for min muskelsvind, var jeg da bare hoppet på bussen eller toget
Juie Strube
Havde Julie ikke haft sin funktionsnedsættelse, kunne hun som mange andre i den lille by have benyttet toget, da stationen kun ligger 500 meter væk.
”Hvis det ikke havde været for min muskelsvind, var jeg da bare hoppet på bussen eller toget i stedet for at have de vanvittige udgifter til afbetaling af bil, diesel, afgifter, forsikring, vejhjælp og så videre,” siger Julie.
Langt og opslidende forløb
”Jeg forstår slet ikke, at kommunen kan byde et menneske en så ekstremt rodet sagsbehandling gennem fire år. Det er virkelig hårdt og opslidende, og det er kun stædighed og opbakning udefra, der gør, at jeg ikke har givet op på sagen for længst. Jeg har meget begrænsede kræfter og energi, og jeg har mange andre ting, som jeg hellere vil bruge dem på end at måle højden på vores hæk (som kommunen har spurgt til for at vurdere merudgiften til havearbejde:red) og lave 15 siders dokumentation til en sag, som jeg faktisk kun skal sandsynliggøre.”
Se Muskelsvindfondens løsning efter billedet
Få overblik over sagenMuskelsvindfonden mener
Muskelsvindfonden foreslår, at den nuværende økonomiske minimumsgrænse for dækning af merudgifter helt droppes. Det betyder, at alle, der har et handicap, og som har udgifter, der alene skyldes handicappet, er berettiget til at få dækket handicapbetingede merudgifter.
Læs Muskelsvindfondens forslag til forenkling af merudgiftssagerSeneste udvikling i Julies Strubes sag er, at kommunen beslutter at genbehandle sagen om hækken, selvom Julie ikke har klaget over den afgørelse. Derved kan kommunen skubbe den lovfastsatte genvurderingsfrist. Uden i øvrigt at oplyse Julie om, hvornår genvurderingen kan forventes afsluttet, hvilket kommunen ellers har pligt til, i henhold til Retssikkerhedsloven.
Julie venter stadig på en afgørelse.
- 26/09 2022
Overblik: Julie Strubes sag om merudgifter
- 21/06 2019
”Sørens” kamp med kommunen har foreløbig varet fire år
- 12/01 2021
Friheden var den røde tråd i Thomas’ liv – indtil kommunen ringede
- 16/01 2019
”Jeg har fornemmelsen af at være under mistanke for at snyde”
- 21/01 2021
Når intimitet bliver et vilkår for hjælp
- 22/09 2019
Jeg lukker af for kroppen for at bevare værdigheden
- 22/11 2018
Torben med ALS: Jeg tisser ikke på jobbet