Lovændring i Serviceloven skal sikre, at unge med handicap ikke bliver tabt i systemet, når de fylder 18 år. En vigtig ændring, men ikke helt nok, frygter Muskelsvindfonden
Den 1. januar 2021 trådte en lovændring i kraft, som skal sikre en bedre overgang fra barn til voksen, når man modtager handicapkompenserende hjælp efter Serviceloven. Formålet med lovændringen er at sikre, at unge med et handicap ikke bliver tabt i systemet eller står uden tilstrækkelig hjælp, når de fylder 18 år.
Lovændringen er et resultat af den aftale, der tilbage i november 2019 blev indgået blandt et bredt flertal i Folketinget. Her blev der afsat seks millioner kroner til at gennemføre en lovændring vedrørende overgangen fra barn til voksen på socialområdet. Det har vi tidligere skrevet om. Læs artiklen.
Hvem er omfattet af lovændringen?
Lovændringen omfatter kun de unge, der fylder 16 år efter 1. januar 2021. Derudover er det en betingelse, at den unge selv modtager hjælp efter Serviceloven, eller at den unges forældre modtager hjælp efter Serviceloven, og at denne hjælp til forældrene alene ydes på grund af den unges handicap.
Loven pålægger kommunerne at handle
Frem til 31. december 2020 har kommunerne ikke været lovgivningsmæssigt forpligtet til at igangsætte og sikre en god overgang til voksenlivet for de unge med et handicap, som kan have behov for hjælp og støtte efter det 18. år. Men med lovændringen, som udmøntes i Servicelovens § 19 a, pålægges kommunerne nu at sætte gang i forberedelsen af overgangen til voksenlivet for unge med et betydeligt og varigt handicap, så snart den unge fylder 16 år.
Den unge skal inddrages i processen
Forberedelsen til overgangen til voksenlivet skal være tværgående og helhedsorienteret. Det vil sige, at emner som uddannelse, beskæftigelse, forsørgelsesgrundlag, boligforhold, sociale forhold og naturligvis den unges behov for handicapkompenserende hjælp skal indgå i overvejelserne. Derudover fremgår det nu tydeligt af loven, at udover forældrene skal den unge selv inddrages i processen.
Mest bemærkelsesværdigt er det nok, at kommunerne med lovændringen bliver pålagt, at forberedelserne skal være afsluttet, så kommunen kan træffe en afgørelse om den fremtidige hjælp og støtte samt iværksætte den umiddelbart efter, at den unge er fyldt 18 år.
Vigtig lovændring, men…
I Muskelsvindfonden hilser vi naturligvis en sådan lovgivningsmæssig forpligtigelse velkommen. Vi håber, at det kan være med til at sikre, at vi undgår eksempler på uskønne forløb, som f.eks. Alexander og hans familie, da han fyldte 18 år.
En fejl, at afgørelsen ikke træffes, inden den unge fylder 18 år
Omvendt er vi ærgerlige over, at der fortsat ikke stilles krav om, at der skal være truffet en afgørelse, inden den unge er fylder 18 år. Vi ved, at usikkerheden om, hvad fremtiden skal bringe, og hvilken hjælp man kan få, er noget af det, der fylder allermest for familien og den unge i overgangen fra barn til voksen.
Derudover er vi også ærgerlige over, at man fra politisk side ikke har været villige til at tage skridtet videre og sikre, at man som familie har krav på at beholde den hjælp, man allerede har, indtil en afgørelse efter voksenparagrafferne er på plads. Og indtil afgørelsen er afprøvet i Ankestyrelsen, hvis man er uenig med kommunen.
Muskelsvindfonden holder øje med praksis
I Muskelsvindfonden har vi i hele lovgivningsprocessen forsøgt at forklare denne problemstilling til politikerne, men den er ikke kommet med i lovændringen. Derfor vil vi også holde nøje øje med, om lovændringen i praksis reelt også sikrer, at der ligger en tydelig plan og at afgørelsen er klar, når den unge fylder 18 år.
