Lovforslag om førtidspension bør justeres

Eva Christensen

28. apr 2022

Nyt lovforslag vil fjerne urimeligheder i regler for førtidspensionister, men dele af forslaget skal justeres inden vedtagelse, mener Muskelsvindfonden og DH, som kalder det en slange i Paradis

Politikerne i Folketinget har nu endelig indset to ting: 1) at det ikke er rimeligt at reducere i en førtidspension, blot fordi personen, der har fået tildelt pensionen, har en ægtefælle eller samlever, der har et arbejde. 2) At det skal være muligt for en person på førtidspension at afprøve sin arbejdsevne på arbejdsmarkedet i et vist omfang.
I hvert fald stiller regeringen m.fl. nu et lovforslag som følge af en politisk aftale: ”Hurtigere i job og et stærkere arbejdsmarked”. Lovforslaget vil dels afskaffe modregningen i pensionen, dels ”frede” førtidspensionisten, så kommunen ikke kan frakende pensionen i en treårig periode, mens pensionisten afprøver sin arbejdsevne.

Det var på tide

I forhold til det første element har Muskelsvindfonden kun én overordnet kommentar: Det var på tide! Det er tude tosset, at man straffes på den førtidspension, man er tilkendt med baggrund i en funktionsnedsættelse, blot fordi man har en samlever, der arbejder.

Det andet element indeholder noget godt, men også en slange i paradis. Der lægges i lovforslaget op til, at kommunerne i en treårig periode ikke kan frakende førtidspensionister deres pension. Det vil altså sige, at man i den periode ikke i samme omfang behøver at frygte en frakendelse, hvis det faktisk viser sig, at man kan arbejde i et eller andet omfang. Det lyder jo umiddelbart lovende.

Danske Handicaporganisationer (DH) foreslår i et høringssvar, at tidsbegrænsningen på tre år helt afskaffes, og at fredningen gøres til en permanent ordning. Det er vi selvsagt enige i. Det giver ingen mening, at mennesker med førtidspension skal begrænses i at udnytte den arbejdsevne, de har, fordi de risikerer at blive stillet væsentligt dårligere, hvis de ikke kan vende tilbage til en førtidspension, når de ikke kan arbejde længere, men i stedet må ende på kontanthjælp.

Frygt for at miste forsørgelsesgrundlag

Men lovforslaget saver i samme omgang benene af den stol, politikerne forsøger at sætte sig på, i følgende formulering fra udkastet: ”Når den treårige periode er udløbet, kan kommunen efter en konkret vurdering træffe afgørelse om frakendelse af førtidspensionen, hvis pensionisten har forbedret sin arbejdsevne i en sådan grad, at pensionisten vedvarende kan forsørge sig selv ved arbejde, herunder i fleksjob.”

Hertil bemærker DH, at dette element i lovforslaget har karakter af en ”lok slangerne ud af deres huler”- tilgang, hvor hammeren falder over dem, der har forsøgt sig på arbejdsmarkedet i løbet af den treårige ”fredningsperiode”.

Muskelsvindfonden bakker 100 procent op om den betragtning. Formand Simon Toftgaard Jespersen uddyber: ”Det duer ikke, at mennesker med handicap skal være bange for at prøve sig selv og sin arbejdsevne af i frygt for at blive sakset efterfølgende. Det er da i højeste grad ikke en chance, der giver mening at tage. Hvad er muligheden værd, hvis dens fundament er en fare for at miste?”

Plads til en svingende arbejdsevne

Samtidig er det allerede i dag sådan, at hvis man skulle falde over netop den lille niche på arbejdsmarkedet, hvor man passer ind med sin funktionsnedsættelse og begrænsede arbejdsevne, har man muligheden for at gøre sin førtidspension hvilende. Det falder fint i tråd med den grundforståelse, som Muskelsvindfonden i årevis har forsøgt at bibringe politikerne: Arbejdsevne er ikke en permanent størrelse for mennesker med muskelsvind. Det svinger op og ned i takt med udsving i helbredstilstanden.

Det bør derfor selvsagt være sådan, at man som menneske med muskelsvind har muligheden for at arbejde i de perioder, hvor man kan. Og det passer ganske glimrende ind i en virkelighed på arbejdsmarkedet, der i tiltagende grad har karakter af projekt-virksomhed med korte, afgrænsede ansættelser. Arbejdsmarkedet skriger i disse år på arbejdskraft, og her vil det være naturligt at tænke de ressourcer ind, som mennesker med handicap har, også selv om de er begrænsede.