Mit handicap
kan ikke ses,
når jeg
sidder ned

Kasper Skov Jensen mener, at der både kan være fordele og ulemper ved at have et usynligt handicap.

Foto: Helle Moos
26. november 2020

Hvad er det værste ved, at dit handicap ikke er synligt?

Mit handicap er nok lidt synligt, når jeg går, men folk ved ikke, hvad det er. Hvis jeg sidder ned, kan det ikke ses, og det er jeg egentlig fint tilfreds med. Så er jeg bare en af de andre.

Men der er både fordele og ulemper ved, at mit handicap er usynligt. Det kommer an på situationen. Fordelen er i bund og grund, at jeg kan være mere anonym. Men i forhold til systemet kan det være besværligt. F.eks. var jeg hos lægen forleden for at få en sygemelding, fordi jeg netop er blevet opereret i foden.

Mit handicap er nok lidt synligt, når jeg går, men folk ved ikke, hvad det er. Hvis jeg sidder ned, kan det ikke ses, og det er jeg egentlig fint tilfreds med. Så er jeg bare en af de andre

Jeg er nu i gang med genoptræning, og det tager for mig længere tid og tager mere energi, end det gør for andre, fordi jeg har CP. Og det måtte jeg sige direkte til lægen, fordi han hele tiden fastholdt, at der ikke var nogen grund til at sygemelde mig. Genoptræningen kunne jeg gøre ved siden af at søge job og gå til samtaler, mente han. Da jeg nævnte CP, sagde han, at det havde han helt glemt.

Opfatter du dig selv som et menneske med handicap?

Nej, ikke primært. Jeg tænker ikke over det til daglig, men ja i situationer, hvor handicappet betyder noget og gør noget mere besværligt. I de situationer kan jeg ikke løbe fra det.

I mine omgivelser er der nogle, der bemærker mit handicap, især første gang de møder mig, mens de ikke tænker over det senere.

Har du mødt fordomme og misforståelser i forhold til dit usynlige handicap?

Ja, mange gange. Min fornemmelse er, at hvis man siger CP, så ser mange for sig en person i kørestol, der ikke har noget sprog og ikke kan klare sig selv. Mange har tendens til at glemme, at CP findes i forskellige former. Jeg synes mest, at det er synd for folk, at de har så ensporet en opfattelse af, hvordan det er at have CP.

For nogle år tilbage søgte jeg en praktikplads som journalist, men blev valgt fra. Pladsen endte med at gå til en anden. Flere år senere, da jeg som færdiguddannet havde fået job på et andet medie, mødte jeg tilfældigvis praktikantvejlederen, som havde afvist mig.

Min fornemmelse er, at hvis man siger CP, så ser mange for sig en person i kørestol, der ikke har noget sprog og ikke kan klare sig selv. Mange har tendens til at glemme, at CP findes i forskellige former

Han kom hen til mig for at sige, at det var en helt forkert beslutning, han havde truffet dengang. Han havde hørt, at jeg var virkelig god til mit job. Han indrømmede, at han gav afslaget, fordi han var bange for, hvordan det ville påvirke mit job, at jeg havde CP.

Jeg havde det faktisk virkelig godt med, at han kom til mig. Det er sjældent, at folk tør komme på den måde og lægge sig fladt ned.

Et andet eksempel er på dating-platforme. Jeg tænker tit over, hvordan jeg skal fortælle om CP, fordi det jo dér er det perfekte, der tæller. Hvis noget ikke er perfekt, vælger man bare en anden, så hvordan skal jeg skrive om mig selv?

Jeg skrev engang i en profil, at mit hoved ikke var så god til at sende signaler til benene, så derfor ville jeg aldrig blive professionel fodboldspiller. Det reagerede en kvinde på. Hun syntes, det var vildt sejt, at jeg turde stå ved det. Hun virkede fordomsfri og rummelig, men dagen efter skrev hun en besked til mig om, at hun helst ville date en, som hun kunne gå lange vandreture med i bjergene!

Jeg overvejede at skrive til hende, at jeg altså godt kunne gå uden problemer, men måske skulle holde lidt pauser undervejs, men jeg valgte ikke at gå ind i det. Hvis hun havde problemer med det, hvad ville hun så ikke også have problemer med.

Kasper Skov Jensen

  • 31 år
  • Diagnose: Cerebral parese (CP)
  • Job/uddannelse: journalist