Vi kan ikke bare tage os sammen og fikse det, hvis vi har et handicap. Vi skal lære at leve med det, men også vove at stå frem, være ærlig og være med til at skabe et frirum og et fællesskab, hvor man er god nok, som man er, lyder opfordringen fra psykolog
”Vi lever i en kultur, hvor selv fotomodeller bliver fotoshoppet for at blive perfekte, men det perfekte er en illusion. Det er uopnåeligt. Vores kropsidealer er uopnåelige.”
Psykolog Marianne Kruse, der er rådgiver hos Kræftens Bekæmpelse i Hillerød, støder i sin rådgivning på mennesker, der pga. en kræftsygdom har mærket store forandringer på deres krop. Forandringer, der gør, at de langt fra kan leve op til vores kulturs kropsideal: at være ung, smuk og have en veltrænet krop.
”Et gennemgående træk i dag er, at vi alle gerne vil vise, at vi har kontrol. Og en ung, smuk og veltrænet krop er netop et udtryk for, at vi har kontrol. Og hvis kroppen ikke er helt perfekt, kan vi bare tage os sammen og fikse det. Men sygdom og handicap kan man ikke bare fikse. Der er ingen lette løsninger. Der skal vi lære at leve med noget, der ikke er under vores kontrol, og det er svært,” indrømmer hun.
Vi dømmer os selv for hårdt
Men hvordan kan man komme videre og undlade at lade sig påvirke af samfundets kropsidealer, som man slet ikke kan leve op til?
”En ting, der kan lindre, er at finde ud af, at det er et fælles menneskeligt vilkår. Vi har alle en snert af følelsen af ikke at kunne leve op til idealerne. Selv hvis man taler med professionelle modeller, har de det på samme måde. De er måske smukke, men for høje eller noget andet,” siger Marianne Kruse og tilføjer, at vi ofte er meget kritiske over for os selv og bedømmer os selv hårdt. Også hårdere end vi bedømmer andre.
”
Giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre og mod til at ændre de ting, jeg kan og visdom til at se forskellen
Marianne Kruse
psykolog
”Vi skal øve os i at være venligere over for os selv og ikke dømme os selv så hårdt. Hvis det var din veninde, der havde din krop, ville du sikkert ikke være lige så kritisk over for den. Du skal vise dig selv omsorg og spørge dig selv, om du egentlig er enig i det kropsbillede, som vores kultur dikterer? Er det en værdi for dig at være smuk og leve op til kropsidealet? Når det kommer til stykket, synes de færreste, at det er udseendet, der er væsentligt. De fleste synes i grunden, at det er vigtigere at være næstekærlig, omsorgsfuld, inkluderende eller lignende.”
Pas på dig selv
Et andet greb, hvis man ser anderledes ud end de fleste, er ifølge Marianne Kruse at passe på sig selv og vælge, hvad man vil udsætte sig for. Hvis man har en dårlig dag eller ikke er klar til andre menneskers blikke, skal man måske ikke tage i Bilka. Så hellere give det den tid, der skal til, før man er klar.
”Når andre mennesker ser en krop, der er anderledes end deres egen, så identificerer de personen med kroppen. Det er det første, de ser. Det kræver ressourcer for personer med handicap at komme ud over det og fortælle om handicappet, eller hvordan de gerne vil mødes som den person, de er. Nogle har måske brug for hjælp fra andre for at kunne sætte ord på, hvordan de har det.”
Følelsen af magtesløshed
Magtesløshed er en anden følelse, der kan opstå, når man ikke har kontrol over kroppen pga. sygdom eller handicap. Det er en proces at acceptere sin krop, som den er.
”Det eneste, man kan gøre i den situation, er at acceptere følelsen af magtesløshed. Følelsen må gerne være der ind imellem. Det er en del af livet at blive ked af det og opleve kriser, men her gælder det om at finde en strategi for at komme ud af den igen,” siger Marianne Kruse.
Man skal fokusere på at finde det, der kan hjælpe i den situation. Måske at tale med andre om sine følelser og tanker, ikke for at de skal ”fikse” problemet, men det kan lindre bare at tale om det. Eller lindringen kan være at se film hele dagen, læse en bog eller sætte sig ud i haven.
Bliv ambassadør for ærlighed
Ifølge Marianne Kruse er det ikke blevet lettere at skille sig ud fra idealbilledet, selv om der er kommet en modkultur på nogle sociale medier. Nogle, der forsøger at gøre op med perfektionismen og kontrollen. Men de fleste lægger stadig billeder op, der viser idealbilleder af sig selv.
”Men det er her, mennesker med handicap meget gerne selv må komme på banen og vise, at der er andre, og vigtigere værdier end at se godt ud. De må meget gerne stå frem og være ambassadører for mangfoldighed og ærlighed. Hvis man vover pelsen og siger tingene, som de er, kan andre ofte genkende følelserne af at være anderledes, usikker, fejlbarlig og være med til at skabe et frirum, hvor man er god nok, præcis som man er,” lyder opfordringen fra Marianne Kruse, der tilføjer, at hvis alle var smukke og perfekte, ville det være som at leve i et samfund med robotter.
”Egentlig holder vi af, at vi er forskellige. Min personlige mening er, at det vil være kedeligt, hvis alle var ligesom Barbie.”
Spørg dig selv
- Er jeg enig i, at kropsidealet er betydningsfuldt?
- Er jeg enig i de værdier, der ligger bag kropsidealerne?
- Hvilke værdier er vigtige for mig?
- Hvem er jeg som menneske?
- Kan jeg leve med at opgive tanken om kontrol?
- Kan jeg øve mig i at slippe det, jeg ikke har indflydelse på og forsøge at koncentrere mig om det, jeg kan ændre?
Andre udvalgte artikler til dig
- 10/09 2020
Ny Pærfekt æblemost – hyldest til uperfekthed
- 06/05 2018
Den perfekte krop er blevet normen
