Mennesker med handicap og deres pårørende oplever, at kontakten til kommunen skaber stress. Det kaldes ‘systemstress’ og udgør en ekstra belastning oven i de udfordringer, man allerede møder i sin hverdag, når man har et handicap
Et lille bip, en notifikation, et blinkende ikon. “Åh nej, hvad vil kommunen nu tage fra mig?”
Sådan tænker 33-årige Antoniett Pharao Vebel, så snart hendes mobil bipper med en besked fra kommunen. Hun tænker aldrig, at nu kontakter kommunen hende for at hjælpe.
Derfor bliver hun stresset og bange.
Antoniett er ikke alene med den følelse. Forældre til børn med handicap er blevet spurgt om kontakten til kommunen stresser dem eller familien. Her svarer 82 procent af forældrene, at samarbejdet med kommunen er stressende. Det viser en undersøgelse blandt 1113 forældre lavet af For Lige Vilkår s 9.
Kontakten til kommunen kan stresse
Det, som Antoniett og andre mennesker med handicap oplever, kaldes ‘systemstress’. Det er dog ikke et officielt psykisk begreb, forklarer psykolog hos RehabiliteringsCenter for Muskelsvind, Lone Knudsen. ” Der er altså tale om en slags stress forårsaget af kontakten med offentlige instanser. Det er særligt problematisk, hvis belastningen er langvarig. Vedvarende stress kan nemlig have alvorlige konsekvenser og medføre både angst og depression Lone Knudsen Psykolog, RehabiliteringsCenter for Muskelsvind
– Systemstress er et begreb, der er opstået i de senere år som en betegnelse for den belastningsreaktion, man kan opleve, når man er i kontakt med det offentlige system. Der er altså tale om en slags stress forårsaget af kontakten med offentlige instanser. Det er særligt problematisk, hvis belastningen er langvarig. Vedvarende stress kan nemlig have alvorlige konsekvenser og medføre både angst og depression, fortæller psykolog Lone Knudsen.
I sit arbejde oplever hun, at kontakten med kommunen kan blive en ekstra belastning:
– Mennesker med handicap kan have mange ting at forholde sig til, og kontakten med offentlige instanser kan udgøre en ekstra belastning, særligt fordi brugeren ikke selv har kontrollen. Det kan føles enormt afmægtigt, at andre bestemmer, hvilken hjælp man kan få og deraf, hvilke muligheder man har for at gøre ting i sin hverdag og i sidste ende, hvilket liv man kan leve. Det kan være svært at håndtere, at man ikke selv har styringen, og derfor er meget stressfuldt, fortæller psykolog Lone Knudsen.
Flere situationer kan udløse stress
Lone Knudsen forklarer, at det er forskelligt, hvad der udløser stress-reaktionen. ” For nogle kan stressreaktionen eksempelvis komme af den kamp, de oplever, det kan være at få den hjælp, de har brug for. For andre kan belastningsreaktionen være skabt af en bekymring for at få frataget eller reduceret den hjælp, de har Lone Knudsen Psykolog, RehabiliteringsCenter for Muskelsvind
– For nogle kan stressreaktionen eksempelvis komme af den kamp, de oplever, det kan være at få den hjælp, de har brug for. For andre kan belastningsreaktionen være skabt af en bekymring for at få frataget eller reduceret den hjælp, de har, eller for hvornår de igen må i kontakt med kommunen om et behov for hjælp, og hvordan det denne gang vil blive imødekommet, forklarer hun.
Lone Knudsen påpeger også, at det at skulle navigere i systemet og finde ud af, hvor man skal gå hen, i sig selv kan opleves stressende for nogle. Og ikke mindst alt arbejdet forbundet med at skulle udfylde lange skemaer til brug i kommunens bevillingsarbejde.
Hvad kan man gøre?
Kontakten til kommunen er nødvendig, da kommunen mindst en gang årligt skal revurdere en borgers hjælp. Derfor mener Lone Knudsen, at det kan være hjælpsomt at kigge på, hvad man selv kan gøre noget ved, og hvad man ikke kan.
– Håndtering af modgang kan nemlig deles op i to hovedformer: den problemorienterede og den følelsesorienterede tilgang. Den problemorienterede tilgang er anvendelig at bruge der, hvor der er noget at gøre. En problemorienteret tilgang kan eksempelvis være at analysere årsagen til problemet og søge information, viden og vejledning og skride til handling. Men man kan komme til kort med denne tilgang, hvis der ikke er mere at gøre. Den følelsesorienterede tilgang handler derimod om at arbejde med at håndtere de negative følelser og tanker, der måtte være. Det kan eksempelvis være ved at fordybe sig i noget, der giver glæde og adspredelse eller at lytte til noget afslappende musik eller guidede mindfulnessøvelser. Det kan også være at søge følelsesmæssig støtte og trøst hos andre. Hvis man føler sig så overvældet af sine følelser og tanker, at man har svært ved at fungere i sin hverdag, bør man søge professionel hjælp til at håndtere det, opfordrer hun.
Ved behov for professionel hjælp kan man kontakte egen læge eller opsøge samtaler ved en psykolog. Brugere er også altid velkomne til at kontakte RehabiliteringsCenter for Muskelsvind for råd og vejledning.
Læs mere på vores kampagneside #kommuneangst