Verdens bedste hjælperordning under pres

Af: Gitte Dreier Jacobsen

11. jun 2021

Hjælperordningen bliver ofte kaldt verdens bedste, men i dag er der alt for mange sager, som sammenlagt dokumenterer, at den er ved at falde fra hinanden. Hør hvorfor det ikke må ske fra mennesker, som kender ordningen.

BPA-ordningen, som den i virkeligheden hedder, giver mennesker med handicap større frihed til at leve deres liv, som de ønsker. Med den kan de stifte familie, have fritidsaktiviteter, ses med venner og kolleger eller tage uddannelse. Men hjælperordningen er under pres i kommunerne, og det har store menneskelige konsekvenser.

Mød William, Mads, Sabine, Mette og andre…

Herunder kan du blandt andre møde Mads, som blev truet med at få frataget sin hjælp. William, som har en hjælperordning. Sabine, som frygter for sin søns fremtid – og Otilia, som lever isoleret, fordi kommunen nægter hende en hjælperordning.

Selvstændighed, frihed og medindflydelse på sit liv

Hjælperordningen blev indført i Danmark for at garantere, at mennesker med handicap kan opnå selvstændighed, medindflydelse og frihed til at deltage i fællesskabet og skabe sig den hverdag, de ønsker. I dag udhules ordningen, og alternativet til hjælperordningen er fx hjemmehjælp. Med hjemmehjælp kan du blive tvunget til at tisse på bestemte tidspunkter i løbet af dagen eller komme i seng kl. 21, uden mulighed for at være sammen med vennerne, familie eller kollegerne som alle andre.

Se de korte film, som er blevet til i et samarbejde med Dansk Handicap Forbund, #enmillionstemmer, UlykkesPatientforeningen og Muskelsvindfonden.

Se vores politiske løsninger for at bevare hjælperordningen

Otilia på 20 år: Jeg kan kun komme ud af min lejlighed i tre timer om ugen

Otilia føler sig isoleret. Og med god grund. Kommunen vil ikke give hende en hjælperordning, så hun kan ikke komme ud af sin lejlighed i mere end tre timer om ugen. Hun drømmer om en ungdom ligesom andre med fritidsaktiviteter, venner og familie...

Mads: kommunen truede med at tage min hjælp

Mads Larsen er 24 år og har muskelsvind. Han har været meget tæt på at miste sin livsvigtige hjælperordning (BPA). Kommunen truede ham uretmæssigt med at fratage ham hjælpen, og de gik sågar med på toilettet for at se, om han nu også havde behov for hjælp!

Barbara: Jurastudiet kan gennemføres, fordi jeg har en hjælperordning

Barbara Bøgh er 24 år og lever et liv, der på mange måder ligner hendes jævnaldrendes med venner, studier og arbejde. Men Barbaras liv er alligevel anderledes, for hun sidder i kørestol på grund af en ulykke, hvor hun brækkede nakken som 13-årig. Når Barbara alligevel kan passe sine jurastudier, sine venner og sit arbejde, er det udelukkende på grund af hjælperordningen.

William på 20 år: Hjælperordning er afgørende for mit liv

Mød William Reffstrup på 20 år. Siden han blev 18 år, har han haft en hjælperordning. William følger med i, hvordan hjælpen bevilges til unge med handicap, fordi han har venner, som ikke har den rigtige hjælp, og det er rigtig svært for dem at være tilstede - som han kalder det.

Sabine: Jeg vil ikke slukke min søns fremtidsdrømme

Sabine Ulrichs søn Magnus har behov for hjælp, men i en tid med konstante nedskæringer i hjælperordningen, er hun bekymret for hans fremtidsudsigter.

Peder: Fra plejehjem til et liv som andre

Peder Stausholm lever et liv fuld af spontanitet og eventyrlyst, og det kan han kun gøre på grund af sin hjælperordning. Han har haft ordningen siden 1984, hvor han var 24 år. Inden da boede han på plejehjem sammen med andre med et fysisk handicap, og forskellen er ikke til at tage fejl af. Alle har ret til at leve, som de ønsker.

Mette: Mine hjælpere er mine arme og ben

Mette har en hjælperordning, og den er helt afgørende for hendes liv som ung med studier, venner, familier og fritidsaktiviteter. Vi skal bevare hjælperordningen - mennesker med handicap har ret til et selvstændigt liv som andre.

Janus: Jeg levet livet med job og familie, fordi jeg har en hjælperordning

Janus Tarp var ude for en ulykke som 14-årig. I dag har han en hjælperordning og lever livet med familie, job og aktiv fritid. Filmen er uden undertekster.

Vil du læse mere?

Mohammad lever isoleret

27-årige Mohammad skal planlægge sine toiletbesøg med hjemmeplejen: "Man bliver set som et cpr-nummer," fortæller han. Mohammad har svært ved at løfte et glas oliven, men han kan stadig ikke få mere hjælp i hverdagen.

Se DR's indslag

Bevægelsen der flyttede dagsordenen

#Enmillionstemmer så dagens lys i 2019, og siden har bevægelsen kæmpet intenst for mennesker med handicap og deres pårørende. Det er lykkes at få handicapområdet på dagsordenen, og bevægelsen har derfor samlet et løsningskatalog.

Se løsningskataloget

Vi er Muskelsvindfonden. Vi får ting til at ske. Ved at lytte. Ved at handle. Ved at udfordre. Ved at tage chancer. Ved at inspirere. Ved at råbe op. Ved at blive ved. Og frem for alt: Ved at stå sammen og skabe plads til forskelle og til det gode liv med muskelsvind. Besøg vores sider:

Tilmeld vores nyhedsbrev

Få vores nyhedsbrev cirka to gange om måneden.

Dine data bliver kun delt i Muskelsvindfondens organisation. I øvrigt henvises til Muskelsvindfondens generelle privatlivspolitik, som du finder her.

Kontakt os

Kongsvang Allé 23, 8000
Aarhus C
Tlf 89 48 22 22
info@muskelsvindfonden.dk