Pia Quaade har aldrig været til Grøn Koncert som gæst, men hun har til gengæld befundet sig blandt de frivillige i Kræwet siden 1996, med mange vilde og sjove historier i bagagen. Her fortæller hun om sin første oplevelse som frivillig, om opgaverne, om fællesskabet og hvordan det hele har udviklet sig siden dengang.
Tekst af: Pia Quaade
Hvordan oplevede du at være med som frivillig første gang?
I 1996 var jeg på Grøn Koncert for første gang. Hende, der lokkede mig med, meldte afbud aftenen før afgang, så jeg kendte ikke nogen af de andre frivillige, da jeg tog afsted. Busturen til Jylland var lang! Hende ved siden af mig, sad med ryggen til mig, optaget af snak med dem, hun kendte. Det eneste, jeg kan huske, hun sagde til mig, var, at jeg ville falde helt udenfor, hvis jeg ikke havde rigtigt gallatøj med til festen. Det havde jeg ikke!
Da jeg trådte ud af bussen i Herning, var turen glemt, for der blev jeg mødt af et mylder af glade og inkluderende mennesker. Jeg kom i burger-bod med en masse skønne frivillige. Vi havde det virkelig sjovt og hyggeligt – både når vi arbejdede i boden, på busturene, på skolerne og i overliggerdagene (hviledagene mellem første og anden del af koncertturneen: red.)
Det gjorde stort indtryk på mig, at jeg sammen med alle de fantastiske frivillige var med til at skabe rammen, så en masse koncertgæster kunne nyde god musik, kolde fadøl og en skøn stemning på græsmarker rundt om i Danmark – endda med den bonus, at det hele er til gavn og glæde for mennesker med muskelsvind og deres familier.
Hvilke opgaver har du haft som frivillig gennem årene?
Jeg har haft mange forskellige funktioner på de forskellige arrangementer: intern catering, lager, penselkriger, fransk hotdog-bod, forvandlingshule osv. Jeg startede som menig kræwer og blev senere sektionschef. Siden 2004 har jeg været sektionschef på bagscenen.
Hvad er forskellen på at være frivillig dengang og nu?
Jeg startede som frivillig i en tid før internettet, før mobiltelefonen og før MeToo. I starten foregik tilmeldingen via post. Vi fik tilsendt tur-bogen med tilhørende bemandingslister i en tyk kuvert, som allerede var uaktuelle, inden de forlod Muskelsvindfonden. I dag går det hele meget lettere takket være internettet.
Mønter til telefonboksen skulle man også huske, når vi skulle på tur. For der var ikke Facebook eller SMS, så man måtte have mønterne op af lommen, hvis man ville ringe hjem. Det betød også, at man slet ikke var opdateret på samme måde, som man er i dag. Man befandt sig i en stor festlig boble sammen med de andre Kræwer.
De første mange år, hvor jeg var med i Kræwet, var der udelukkende mulighed for fællesbad, så de, der var blufærdige, holdt enten ganske kort som frivillig eller måtte stå op og gå i bad midt om natten. Der var et afslappet forhold til nøgenhed, som også satte sit præg i løbet af koncertdagene, til festerne og på busturene. Man så ikke en kræw-bus uden svedige bare numser presset op mod ruderne, når bussen kørte ud af motorvejen. Det afslappede forhold til nøgenhed gjorde det også helt naturligt at indsamle herre-underbukser til midtvejs-festen. Underbukser, der med stor succes efterfølgende blev bortauktioneret blandt de frivillige – for hvem vil ikke gerne eje projektlederens brugte underbukser!? Det bidrog til endnu et unikt minde samt ca. 4000 kr., der naturligvis også gik til Muskelsvindfonden.
Hvordan oplever du fællesskabet blandt frivillige?
Selv om jeg de første år ikke havde kontakt til de andre frivillige mellem arrangementerne, var det alligevel, som om vi aldrig havde været adskilt, når vi mødtes på koncertpladsen den første dag. Jeg har altid oplevet fællesskabet i Kræwet som rummeligt og inkluderende. På turene har der altid været en hjælpende hånd eller en truck, hvis en opgave skulle løses, eller hvis jeg var kørt fast på en sumpet mark. Jeg har stået i situationer og mødt mennesker, der har sat et positivt aftryk i den, jeg er i dag. Når vi ikke er på tur, er hjælpen også nær. Enten i form af svar på spørgsmål, hjælp til at få malet eller hjælp til at bygge en ”peberkværn” og få den kørt ud midt om natten til en 30-års fødselsdag.
Hvilken betydning har Muskelsvindfondens gode formål for din lyst og motivation til at være frivillig?
Det er vigtigt for mig at være med til at skabe fokus på muskelsvind og på, at ikke alle har samme muligheder i livet. Det gode formål har altid haft stor betydning for min motivation til at være frivillig i Muskelsvindfonden. På arrangementerne møder jeg nogle af de mennesker, vi arbejder for at samle penge ind til – det gør det hele meget nærværende. Jeg kan kun anbefale andre, der gerne vil bidrage og samtidig opleve noget ud over det sædvanlige til at melde sig som frivillig hos Muskelsvindfonden.
