Reportage af Nichlas Benjamin Hansen
Sorg er relevant for mange
Det er juni, og Muskelsvindfonden har inviteret til et arrangement om sorg, hvor psykolog Bo Snedker Boman skal holde oplæg. Hvad er sorg? Hvordan kan man håndtere og dele sin sorg? Det er spørgsmål, som optager mange af Muskelsvindfondens medlemmer.
Gæsterne møder op på det, som engang var et hospital, nemlig Marselisborg Hospital, som består af et utal af ens røde, forvoksede murstenshuse. Foredraget skal finde sted i hus nummer 11, men vejen er for nylig blevet omdøbt, og numrene på bygningerne er blevet ændret. Det medfører lettere forvirring.
Flere snakker om forvirringen med adressen. De forventede, at foredraget skulle finde sted i nummer 11, men det husnummer var ikke til at finde, og det viste sig at være i nummer 9. Denne diskrepans mellem forventninger og virkelighed minder til en vis grad om, hvorfor sorg opstår. Forskellen er bare, at dette var en bagatel. Langt fra nok til at udløse noget, der kan defineres som sorg.
Stille og roligt finder alle frem til den rette bygning, deres sandwich og pladser. Roen sænker sig, imens samtalerne tager til rundt om bordene og aftensmaden.
Hvad er sorg?
– For mig er sorg forskellen mellem livet, som vi godt kunne tænke os det, og livet, som det viser sig for os. Der kan være en diskrepans mellem det, vi drømmer om, og det, der så rent faktisk viser sig. Det behøves ikke at være sorgfuldt, men det kan det være.
Ifølge Bo Boman er sorg ikke udelukkende en følelse. Sorg kan også mærkes fysisk i maven, hovedet, hjertet eller i kroppen. Desuden er sorg kendetegnet ved, at den ikke bare går over.
Sorg kan komme snigende
– Sorg er kendetegnet ved, at det bliver ved med at være der på alle mulige måder og i lange perioder. Måske er det noget, vi slet ikke mærker i en hverdag, hvor vi er glade eller laver noget, vi holder meget af, og så lige pludselig ved en duft, en lyd, en stemning eller et selskab vi sidder i, så kan sorgen dukke op igen og måske få vores hjerte til at stikke lidt, uddyber Bo Boman.
Sorg er ikke en diagnose
Der er i tiden tale om at gøre sorg til en diagnose, under titlen tung sorg.
Det ville være “en katastrofe”, mener Bo Boman. Samtidig forstår han, at intentionen skyldes et ønske om bedre hjælp til mennesker, som er hårdt ramt af sorg. En diagnose er dog ikke den rette løsning, “for så er vi alle sammen syge”. Derimod foreslår han, at man kalder det noget andet, så alle kan få lov til at sørge og “det er helt okay”.
– Sorg kan i hvert fald ikke behandles på samme måde som depression. Og det vil der være nogen, der siger, Det er jo frygteligt, så er der ikke noget, vi kan gøre. Jeg vil sige, hvor er det skønt, fordi på den måde så har vi mulighed for at være sammen alle sammen med vores sorg hver især, uden nødvendigvis at skulle lege behandlere for hinanden, fortæller han.
Når gode råd ikke virker
Bo Boman påpeger, at mennesker har en tendens til at ville hjælpe og komme med gode råd. Forskellige mennesker har dog fortalt ham, at de føler, at der må være noget galt med dem, siden gode råd og anbefalinger fra venner og bekendte ikke virker for dem selv. De kan ende med at føle sig forkerte.
Det har Bo Boman en forklaring på:
– Sorg er kendetegnet ved ikke at kunne gå væk, uanset hvor mange gode råd man følger. Man kan lindre sorg, men at lindre er noget andet end at få noget til at gå væk. Bagsiden af alle de gode råd er, at man kan føle sig endnu mere ensom, når man oplever, at der faktisk ikke er nogen, der helt lytter til, hvad det er, man siger. De har mere travlt med at ville have sorgen til at gå væk.
Det er en naturlig respons at ville give gode råd, påpeger han, og nogle gode råd kan være brugbare, særligt hvis problematikken er noget, som kan behandles. Men når problematikken omhandler noget, som ikke kan behandles eller løses, så kan gode råd gøre mere skade end gavn.
Sorg er for alle
Ifølge Bo Boman har mennesker i generationer før os været vant til at skulle acceptere, at livet byder på alt fra lykkerus til sønderknusende sorg. Men når samfundet og vores medmennesker gentagne gange fortæller, at det er muligt at leve et liv, hvor man er glad fra morgen til aften, så kan sorg ende med at føles som en fejl eller en defekt.
Alle kommer givetvis til at opleve sorg, ligesom alle givetvis oplever kærlighed, men ligesom med kærlighed og andre følelser, opleves disse fænomener forskelligt. Mennesker sørger over forskellige ting og på forskellige måder, mener Bo Boman og forklarer:
– Lige så snart vi bevæger os over i noget, der ikke har materiel karakter, skal vi være varsomme med at sige, at det er det samme. Vi skal passe meget på med at tale om sorg som noget, der er ens for os alle.
Sorg ved muskelsvind
For mennesker med muskelsvind kan diagnosen, handicap og udsigten til forværring være forbundet med sorg, mener Bo Boman og giver et eksempel på, hvordan dette kan opleves:
– Man har noget, som gør, at ens krop ikke helt kan det, den kunne engang, eller den kommer ikke til det, som andres kroppe kommer til. Det kan man være ked af, fortvivlet og måske også vred over. Så kan man også føle sig ensom med den sorg, som man oplever.
Samtidig bruger mennesker med muskelsvind meget tid og energi på at forklare, hvad for en sygdom de har, og hvordan andre mennesker skal interagere med dem. Det kan for nogle mennesker med muskelsvind opleves negativt, men det for andre kan være positivt og måske udløse en særlig form for medfølelse.
Lyt med.
Sammen om sorgen
Selvom sorgen rammer individuelt og på forskellige måder, mener Bo Boman, at man kan have meget at tale med hinanden om og erfaringer, der kan udveksles. Bo Boman tilføjer dog:
– Måske er det ikke helt det samme, vi forstår ved det. Måske er det ikke de samme stemninger, der får fat i os. Måske er det ikke de samme tidspunkter, det gør mest ondt på os. Det kan vi ikke gøre noget ved. Vi skal bare være varsomme i forhold til at sige, at det er præcis det samme, for det tror jeg ikke, det er.
Bo Boman fremhæver, at sorg altid skal forstås konkret i forhold til det liv, man lever, i forhold til det liv, som man havde forestillet sig. Han påpeger samtidig, at sorg ikke nødvendigvis betyder, at man får et dårligt liv.
– Der er masser af måder, man kan indrette sig på, også med tung sorg eller tunge sorger i sit liv og stadigvæk have det godt og rart.
Se kærligt på dig selv
Bo Boman opfordrer til at lindre sorg ved at se mere kærligt på sig selv og dele sin sorg med andre. Det handler om at være overbærende i forhold til sig selv og andre. Det modsatte, som er anmassende anbefalinger, har nemlig en slagside for den sorgfulde.
Sorg er en grundpræmis i livet, siger han.
Lyt til Bo Bomans råd.
En aften, hvor vi deler
Muskelsvindfonden inviterede til et arrangement om sorg, hvor psykolog Bo Snedker Boman holdt oplæg.
Bo Snedker Boman er psykolog fra Københavns Universitet. Bo er specialist og supervisor i klinisk psykologi og har arbejdet i sundhedsvæsnet i 20 år med kræft, død, sorg og ulykker – og sideløbende haft egen praksis.
I denne korte video fortæller Bo om, hvordan aftenen med emnet sorg skal foregå.
Andre relevante artikler til dig
- 23/10 2023
Sorg siver ned i alle sprækker og knækker dem åbne med skyld og skam
- 14/02 2023
Sorgen slipper man aldrig helt
- 30/01 2021
Kunsten at ramme bunden og komme op igen som mor til et barn med muskelsvind
- 14/02 2023
Jeg har manglet ord for min sorg
- 31/10 2018
Børn, ALS og sorg
- 14/02 2023
Vi skal møde et menneske i sorg med åbenhed
