Siden 2016 er antallet af mennesker med handicap, der bliver kompenseret for deres merudgifter, næsten halveret. Det har alvorlige menneskelige konsekvenser. Muskelsvindfonden foreslår derfor en ny model for merudgifter, som skal forenkle reglerne.
Julie Strube er én af de mange mennesker, som ikke kan få dækket de merudgifter, der følger med at have et handicap.
Hvad er merudgifter? Man bruger betegnelsen 'merudgifter' om de ekstra udgifter, mennesker med handicap har ift. mennesker uden handicap. Det kan være udgifter til en handicapbil, til medicin, ekstra strøm og varme, specialsyet tøj m.m. Det er et lovkrav i Danmark, at mennesker med handicap skal kompenseres for de ekstra udgifter, deres handicap medfører. Formålet med dækningen af merudgifter er at sikre, at mennesker med handicap ligestilles økonomisk med mennesker uden handicap.
Hun har nu i fem år kæmpet med Hjørring Kommune om at få dækket de ekstra udgifter, som blandt andet en handicapbil og hendes medicin giver hende. Både det økonomiske pres og kampen med kommunen har store konsekvenser for hendes hverdag.
“Det påvirker mig mentalt at skulle kæmpe så meget med kommunen om noget, som jeg ved, at jeg har ret til,” siger Julie Strube, der er så stresset, at hun reagerer med hjertebanken, kvalme og rysten på hænderne, hver gang hun modtager en besked fra kommunen i sin e-boks.
De danske politikere skal inden længe til at forhandle en ny model for merudgifter på plads, og i den forbindelse står Muskelsvindfonden klar med konkrete forslag.
Med dem skal systemet forenkles, de store bureaukratiske byrder i kommunerne fjernes, og adgang til ordningen sikres for nogle af de mere end 13.000 mennesker, der de senere år har mistet kompensation for udgifter, de alene har på grund af deres handicap.
Muskelsvindfondens model for merudgifterOverblik over modellen
- Muskelsvindfonden foreslår en trappemodel, så tidskrævende beregninger undgås.
- Er man i målgruppen, får man et grundbeløb på 800 kroner uden at regne på minimumsbeløb.
- Beløbet kan stige afhængig af, om man har bil, have, hjælpere i hjemmet, behov for specialsyet tøj m.m.
- Minimumsbeløbet fjernes.
- Modellen skal sikre adgang til ordningen for de mere end 13.000 mennesker, der de senere år har mistet deres kompensation for udgifter, de alene har på grund af deres handicap.
- Ifølge Muskelsvindfonden bliver det ikke dyrere med den nye model, for med enklere regler og et lavere grundbeløb mindskes både bureaukratiet, og man undgår, at nogen kompenseres for meget.
Se de tekniske detaljer i Muskelsvindfondens model for merudgifter her.
En kvart milliard mindre
Det er et lovkrav i Danmark, at mennesker med handicap skal kompenseres for de ekstra udgifter, deres handicap medfører. Formålet er at sikre, at de ligestilles økonomisk med mennesker uden handicap.
Men siden 2016 er der sket et markant fald i kommunernes udbetalinger til dækning af merudgifter. Samlet har kommunerne skåret over en kvart milliard kroner af deres dækning, hvilket svarer til en tredjedel.
Det er ifølge Muskelsvindfonden sket i takt med, at bureaukratiet er steget på grund af kommunernes øgede fokus på at reducere udgifterne.
Det betyder, at mennesker med handicap er dårligere stillet end mennesker uden handicap, fortæller Muskelsvindfonden.
“Vi har set en udvikling, hvor færre og færre bliver kompenseret for deres reelle handicapbetingede ekstraudgifter. Kommunerne er blevet voldsomt mere nidkære med alenlange, detaljerede beregninger for at presse flest muligt ned under minimumsgrænsen,” siger politisk chef i Muskelsvindfonden, Thomas Krog.
Med det mener Thomas Krog, at kommunerne kæmper for at få udgifterne per sag ned under minimumsbeløbet på 608 kroner, så de slipper for at dække merudgifterne.
Det er blandt andet det, Muskelsvindfonden oplever, at Hjørring Kommune har gjort i Julie Strubes sag. Hun har det ene øjeblik kunnet få dækket bestemte merudgifter, men har samtidig fået frataget andre dele af dækningen, så beløbet igen endte under minimumsbeløbet.
Derfor foreslår Muskelsvindfonden at fjerne minimumsbeløbet, hvilket vil eliminere en masse bureaukrati, mener Thomas Krog.
Kompensation fremfor administration
Derudover sænkes grundbeløbet fra 1138 kroner til 800 kroner, hvilket sikrer, at ingen bliver overkompenseret for meget. Grundbeløbet skal dække udgifter til ting som medicin og ekstra strøm og varme på grund af handicap.
”
Hvis kommunerne ikke overholder reglerne eller laver fejl, har det ingen konsekvenser. I nogle situationer bliver kommunerne faktisk belønnet ved i en periode at spare udgifterne til visse ydelser.
John Klausen
Professor i socialret, Aalborg Universitet
“Meningen med den nye model er først og fremmest at lave en mere enkel ordning, så pengene går til at kompensere mennesker med handicap i stedet for administration,” forklarer Thomas Krog.
Formand i Muskelsvindfonden, Simon Toftgaard Jespersen, supplerer:
“Vores mål er at ende et sted, hvor man ved, hvad man kan forvente af kommunen, og hvor man ikke skal kæmpe for sine rettigheder. Vi skal væk fra situationen, som den er nu, hvor der sidder frustrerede sagsbehandlere, som bruger kommunens tid og penge på at indhente åndsvage beregninger på alt fra køb af sko og specialsyede bukser, til hvor langt en handicapbil med højt tag kører på literen. Der er jo meget andet, en sagsbehandler kunne bruge sine ressourcer på.”
Et retssikkerhedsmæssigt problem
Ifølge professor i socialret ved Aalborg Universitet, John Klausen, er der store problemer med retssikkerheden i kommunernes praksis, når det gælder merudgifter.
”Der sker rigtig mange fejl på dette område. Fejlene kan dække over, at man forsøger at spare mere, end hvad godt er, men også over, at man ikke har de nødvendige ressourcer, eller at de medarbejdere, der behandler sagerne, ikke har de rette kvalifikationer. Givetvis er det en kombination,” siger han.
Når borgerne klager, er det op mod halvdelen af kommunens afgørelser, der bliver omgjort af Ankestyrelsen. Enten fordi afgørelserne er direkte forkerte, eller fordi der er så væsentlige fejl i sagsbehandlingen, at afgørelserne er ugyldige, og sagerne derfor bliver hjemvist.
Det betragter John Klausen som et stort retssikkerhedsmæssigt problem. Det betyder nemlig, at mange først får dækket deres merudgifter længe efter, de har søgt og er berettiget, fordi sagerne bliver trukket i langdrag på grund af fejl.
”Der er et åbenbart misforhold mellem borger og forvaltning, forstået på den måde, at når borgerne ikke overholder reglerne eller indsender bestemte oplysninger til rette tid, bliver de straffet for det. Men hvis kommunerne ikke overholder reglerne eller laver fejl, har det ingen konsekvenser. I nogle situationer bliver kommunerne faktisk belønnet ved i en periode at spare udgifterne til visse ydelser,” siger John Klausen.
Desuden er der mange borgere, der ikke har ressourcerne til at klage eller ikke tør, fordi de er bange for, at en klage kommer til at påvirke deres samarbejde med kommunen fremover, hvilket ligeledes er et stort problem, mener han.
Han er derfor enig med Muskelsvindfonden i, at der er nødt til at ske markante forbedringer på området.
Faste beløber
Julie Strube kan ikke få dækket omkostningerne til sin handicapbil, fordi kommunen vurderer, at hun også ville have haft en bil, hvis hun ikke havde et handicap, og derfor må hun selv betale for bilen.
Det er, selvom tal fra Danmarks Statistik viser, at kvinder på hendes alder, som er bosat i en by på størrelse med hendes, oftest ikke har bil. Men de tal har kommunen ikke taget med i deres udmåling.
Med Muskelsvindfondens nye model kan kommunen slippe for besværlige udregninger, når det gælder udmålingen af dækningen til handicapbiler. I stedet bliver der lagt et fast beløb på 600 kroner oven i grundbeløbet, hvis det vurderes, at man også ville have haft bil, hvis ikke man havde et handicap.
Hvis det vurderes, at man ikke ville have haft bil, lægges der 1000 kroner oven i grundbeløbet.
Svært at drømme om fremtiden
En sådan udmåling af hjælp kunne også sikre 31-årige Helene Grimstrup, som er bosat i København, en nemmere hverdag.
Hun havde i flere år en kamp kørende med Frederiksberg Kommune om dækningen af merudgifterne til sin handicapbil.
Selvom hun den ene måned stod med en afgørelse, der sikrede hende dækning, kunne kommunen finde på at trække afgørelsen tilbage kort tid efter, hvis de mente, at der var brug for en revurdering.
Nu har Helene opgivet kampen og har solgt sin bil. Bekymringerne om, hvorvidt kommunen anså bilen som en merudgift eller ej, fyldte for meget for hende, da det har stor betydning for, om reparationer bliver dækket.
Det afholdt Helene fra at bruge bilen, f.eks. til familiebesøg i Jylland.
”
Hvis jeg bare vidste, hvad jeg kunne få dækket, kunne jeg rent faktisk begynde at leve og gøre ting for mig selv.
Helene Grimstrup
Borger med handicap, bosat i København
“Jeg solgte min bil for at beskytte mit mentale helbred, men jeg drømmer om en dag at kunne købe en ny,” siger hun.
Hun er nu flyttet til et andet sted i København, hvor den offentlige transport i højere grad passer til hendes behov.
Dog bruger hun rigtig meget tid på det og oplever stort besvær ved udelukkende at kunne bruge offentlig transport, fordi det ikke altid er til at komme med metro, tog og bus, når man sidder i kørestol. Nogle dage er elevatoren ned til metroen i stykker, andre dage er buschaufføren for tidspresset til at give Helene den nødvendige tid til at komme ombord i bussen.
Hun håber, at en ændring af merudgiftsordningen vil give hende mod på at ansøge igen og gøre hendes liv mere stabilt, så hun kan købe en bil igen. Det ville give hende muligheden for f.eks. at besøge familie og venner i Jylland noget oftere.
“Jeg drømmer om en hverdag, hvor jeg ikke konstant skal bekymre mig om, hvorvidt jeg kan få hjælp næste måned. Hvis jeg bare vidste, hvad jeg kunne få dækket, kunne jeg rent faktisk begynde at leve og gøre ting for mig selv,” siger hun.
Helene har en følelse af, at hun lever fra dag til dag og har svært ved at planlægge sit liv og drømme om fremtiden.
Det skyldes netop, at hun aldrig ved, hvad kommunen nægter at hjælpe med, og hvad de gerne vil hjælpe hende med – og hvor længe hun i så fald kan få hjælp.
Over- og underkompensation
Ifølge Thomas Krog er den nye model skruet sådan sammen, at flere kan få dækket deres merudgifter, uden at det bliver dyrere for hver enkelt kommune.
Når grundbeløbet sænkes, og reglerne bliver nemmere at gennemskue og mere strømlinede, kan kommunerne spare penge i administration.
”
Vi skal både have en forenkling og en reel genopretning af ordningen.
Thomas Krog
Politisk chef, Muskelsvindfonden
“Med vores model nedsætter man risikoen for overkompensation ift., hvordan reglerne er i dag. Blandt andet ved at vi sænker grundbeløbet. Men helt at undgå, at nogle bliver lidt overkompenseret, mens andre bliver underkompenseret, kan man ikke, når man skal al bureaukratiet til livs,” forklarer han.
Nogle af Muskelsvindfondens medlemmer vil derfor opleve, at de kan få færre af deres merudgifter dækket i fremtiden. Men det er en del af prisen for at få flere med ind i ordningen, mener Thomas Krog.
“Det sker jo allerede under de nuværende regler, at færre og færre bliver kompenseret,” siger han og refererer til de førnævnte 250 millioner kroner, som kommunerne har sparet på området siden 2016.
“Det er penge, der er taget direkte op af lommerne på mennesker med handicap, der har betydelige ekstraudgifter i forhold til mennesker uden handicap.”
Afgørende for mennesker med lav indkomst
Både Thomas Krog og formand i Muskelsvindfonden, Simon Toftgaard Jespersen, opfordrer politikerne til at have for øje, at mennesker med handicap i forvejen er blandt de fattigste mennesker i Danmark, hvis man ser overordnet på gruppen.
Og er man i en situation, hvor pengene ikke rækker, er dækningen af de uundgåelige merudgifter til bil, medicin, strøm, varme, specialsyet tøj m.m., altafgørende for, at man kan få enderne til at mødes.
“Vi håber, at politikerne vil tage højde for, at den kompensation, der ligger i merudgiftsreglerne, har stor betydning for mange mennesker med handicap og relativ lav indkomst. Derfor skal vi både have en forenkling og en reel genopretning af ordningen,” afslutter Thomas Krog.
Flere artikler om merudgiftsydelsen
- 26/09 2022
Urimelig sag om at få dækket sine merudgifter
- 16/10 2023
Jeg har ikke en chance i det system
- 31/10 2022
Hvor langt kører din bil på literen?
