Personlig pleje er ikke mors opgave

Eva Christensen

19. jan 2017

Kommunerne kan ikke forlange, at forældre i ferieperioder varetager al personlig pleje af deres børn med handicap. Det fastslår Ankestyrelsen i en konkret afgørelse, hvor de bl.a. skriver: ”vi bemærker, at vi finder, at du eventuelt i et vist omfang kan varetage nogle pasningsopgaver i forhold til NN (navn på barn), når du holder ferie. Henset til NN’s alder, finder vi dog ikke, at det kan kræves, at du varetager den personlige pleje.”

Muskelsvindfonden har bistået i ankesagen omhandlende en 13-årig pige med muskelsvind, som har brug for hjælp til alle opgaver omkring pleje og praktisk hjælp. Hun er derfor i dagligdagen bevilget hjælp efter § 84 om eftermiddagen i tidsrummet 15.30 til 18.00, samt overvågning og respirationshjælp om natten. Familien er desuden bevilget et antal timers hjælp lørdag og søndag.

Familien havde søgt om yderligere hjælp i forbindelse med pigens sommerferie med baggrund i, at hun i de uger, hvor mor arbejder, er alene i dagtimerne. Kommunen valgte at imødekomme anmodningen, men frakendte samtidig hjælpen i de pågældende sommerferieuger i tidsrummet om eftermiddagen med den begrundelse, at her kunne mor varetage opgaverne. Således bevilgede kommunen altså hjælp fra 8.00 – 15.30 i pigens sommerferie, men frakendte samtidig hjælpen om eftermiddagen.

Samtidig valgte kommunen at frakende familien hjælp i hverdagene i de uger, hvor moderen havde ferie ud fra den begrundelse, at så havde hun jo selv ferie til at varetage opgaverne omkring den 13-årige pige.

Ydermere nedsatte kommunen hjælpen i weekenden i de pågældende uger, så pigen kun ville modtage hjælp den ene af dagene.

Behovet er uændret

Der er flere problemer i den afgørelse. Som moderen så fint selv beskrev det i anken: ”Hvorfor vurderes det, at jeg kan varetage hjælperopgaverne i sommerferien, når det i dagligdagen vurderes, at NN har behov for en hjælper til at varetage opgaverne?”

Samtidig påpegede moderen, at det i kommunens afgørelse ikke fremgik, hvorfor der var skåret i hjælpen i weekenden i moderens ferieuger set i forhold til, at barnet jo i ”normale” weekender modtager hjælp på begge dage. Eller kort sagt: Hvordan kan det være, at barnets behov for hjælp pludselig ændrer sig i en weekend, hvor mor har ferie, sammenlignet med en almindelig weekend?

Vigtigt at bevare et almindeligt mor-datter forhold

I ankesagen understregede moderen også, at ”NN er en ung pige på 13 år, som dels ikke ønsker, at hendes mor skal varetage pleje og andre hjælperopgaver, og jeg støtter hende i denne beslutning, idet jeg mener, at det er vigtigt, at NN og jeg har et mor/datter forhold, som i den grad vil ændre sig, hvis jeg også skal være hjælper. Andre mennesker, der har børn i samme alder, har kvalitetstid sammen med deres børn, hvor de (…) laver aktiviteter, som styrker forældre/barn-båndet. (…) Det er positivt, at hun allerede nu har vænnet sig til at modtage hjælp fra hjælpere, når hun altid vil være afhængig af denne hjælp”.

Det er formidabelt formuleret, og Muskelsvindfonden støtter i allerhøjeste grad op om denne holdning. For det første er det ikke rimeligt, at en teenager skal være afhængig af mors eller fars hjælp til personlig pleje i en alder, hvor frigørelse, modenhed og selvstændighed udvikles og skal styrkes.

For det andet er selvsamme teenagere ofte i den situation, at de jo selv skal varetage en eller anden form for arbejdslederrolle i forhold til hjælpere den dag, de fylder 18 år. Og den udvikling og forventning til dem har trange kår, hvis det forventes, at mor og far skal agere hjælpere indtil da.

For det tredje har mor her jo fuldstændig ret i, at det ikke er muligt at holde ferie med sit barn, hvis hun samtidig skal være hjælper.

Krav til skærpet begrundelse 

Ankestyrelsen var enig i denne udlægning af sagen. Hvad angår hjælpen i hverdagene i de uger, hvor NN havde sommerferie, men hvor mor arbejdede, erklærede de kommunens afgørelse for ugyldig med baggrund i kommunens skærpede begrundelsespligt. Det vender vi tilbage til.

Hvad angår hjælp i hverdagene i de uger, hvor moderen havde ferie, samt nedsættelsen af hjælp i weekenden i disse uger, blev sagen hjemvist til kommunen til fornyet behandling. Det er især her, at ankestyrelsens afgørelse bliver rigtig interessant.

For det første fordi Ankestyrelsen henviser til den skærpede begrundelsespligt ved begunstigende bevilling. I bund og grund betyder det, at hvis en kommune frakender eller delvist frakender en begunstigende, løbende ydelse, så skal der være en skærpet begrundelse for dette. Der skal solide, retslige og/eller sygdomsfaglige argumenter på bordet. Det kan eksempelvis være en forbedring i helbredstilstanden eller en skærpelse af lovens praksis. Men det tæller altså ikke som en skærpet begrundelse, at mor holder ferie!

Kompensationsprincippet gælder også børn

For det andet henviser Ankestyrelsen til kompensationsprincippet i afgørelsen.

Styrelsen skriver: ”Vi lægger hertil vægt på, at det følger af kompensationsprincippet, at der kan bevilges hjælp til at kompensere for et pasningsbehov, som forældre til raske børn på samme alder ikke har”.

Det betyder altså, at en kommune i vurderingen af behovet for hjælp til et barn med handicap ikke blot kan pålægge mor og far at stå for alle opgaver i det omfang, de er hjemme sammen med barnet. Og ankestyrelsen skiller endda skidt fra snot med sætningen: ”vi bemærker, at vi finder, at du eventuelt i et vist omfang kan varetage nogle pasningsopgaver i forhold til NN, når du holder ferie. Henset til NN’s alder finder vi dog ikke, at det kan kræves, at du varetager den personlige pleje. ”

Den sondring har stor betydning, fordi forældre til børn med handicap fremadrettet kan henvise til netop kompensationsprincippet i ansøgninger om hjælp til børn. En kommune skal altså tage barnets alder i betragtning, når de vurderer en ansøgning om hjælp til varetagelse af praktiske opgaver og personlig pleje og sammenligne med, hvad andre ikke-handicappede børn i samme alder har brug for. Og i den henseende er varetagelse af personlig pleje i hvert fald ikke mors opgave, når man er 13 år.