Der er brug for en hurtig uvildig undersøgelse af Ankestyrelsen, mener Muskelsvindfondens politiske chef
På en række områder har Ankestyrelsens praksis ændret sig. Kommunale afgørelser, der tidligere blev ændret, bliver nu i stedet stadfæstet. Resultatet er, at borgere med handicap ikke får den nødvendige hjælp. Desuden holder Ankestyrelsen kurser, som inspirerer kommunerne til at skære ned.
”Beviserne er ved at være så mange og klare, at de ansvarlige politikere ikke længere kan holde kikkerten for det blinde øje,” mener Muskelsvindfondens politiske chef Thomas Krog.
Kursus i nedskæringer
At Ankestyrelsen direkte inspirerer til nedskæringer, kan man læse i et nyt svar til Muskelsvindfonden fra Aarhus Kommune:
”I forhold til den praksisændring, der er oplevet fra 2022, så er det korrekt, at der på det seneste er truffet beslutning om ophør af flere BPA-sager. Det sker efter, at kommunens BPA-team, der står for behandlingen af BPA-sager, i 2022 var på kursus i Ankestyrelsen i sagsbehandling på BPA-området.”
”
”De nedskæringer, vi ser nu, rammer mennesker, som helt åbenlyst har brug for en hjælperordning for at kunne opretholde et aktivt liv.”
Thomas Krog
Politisk chef
Muskelsvindfondens medarbejdere i politisk afdeling havde også tilmeldt sig Ankestyrelsens kursus om BPA, men fik besked om, at de ikke var velkomne.
”Enhver påstand om, at Aarhus Kommune inden 2022 tilkendte flere BPA-ordninger, end de burde, er useriøs. De nedskæringer, vi taler om nu, rammer mennesker, der helt åbenlyst har brug for en BPA-ordning for at kunne opretholde et aktivt liv med selvbestemmelse. Deres livsmuligheder bliver ødelagt. Og det er den såkaldt ”uvildige” Ankestyrelse, der er inspirationen,” siger Thomas Krog.
Konkrete eksempler på praksisændringer
Ankestyrelsen er højeste ankeinstans. Ingen holder øje med, hvordan styrelsen bruger sin magt til at fastlægge praksis inden for de rammer, som lovgivningen udstikker. Men billedet er desværre krystalklart. Praksis har de senere år ændret sig, så Ankestyrelsen i en række tilfælde har udvidet kommunernes muligheder for at skære ned på hjælpen til mennesker med handicap.
Ifølge Thomas Krog kan Muskelsvindfonden ud fra en lang række konkrete afgørelser fra Ankestyrelsen se, hvordan styrelsens praksis har ændret sig.
”Vi har f.eks. enslydende sager om tilkendelser af BPA-ordninger. I 2018 blev kommunens afslag på BPA hjemvist til kommunen med det resultat, at borgeren fik sin nødvendige BPA-ordning. Ankestyrelsens argument var, at kommunen ikke havde beskrevet, hvordan borgerens behov for hjælp kunne dækkes efter de øvrige paragraffer, som kommunen havde henvist til.
Det modsatte sker i 2021. Her fastholder Ankestyrelsen i en tilsvarende sag kommunens afslag med begrundelsen, at borgeren ikke tilstrækkeligt konkret har beskrevet, hvilke hjælpebehov han ikke kan få løst med kommunens bevilgede hjemmehjælp og ledsagerordning. Altså er bevisbyrden blevet vendt om.
Nu kræver Ankestyrelsen, at det er borgeren, der skal dokumentere, hvad han ikke kan med sin nuværende hjælp.”
Også i sager om el-kørestol som sportshjælpemiddel og dækning af merudgifter ved at have en handicapbil kan Muskelsvindfonden dokumentere en klar praksisændring fra Ankestyrelsen, selv om lovgivningen er uændret.
Læs mere om sagerne og dokumentationen
Minister kan ikke forklare ændringerne
På merudgiftsområdet har kommunernes og Ankestyrelsens ændrede praksis givet sig udslag i et markant fald i antallet af borgere, der bliver kompenseret for de ekstra udgifter, de har på grund handicap. Det fik SF’s Charlotte Broman Mølbæk til at spørge Social- og boligministeren om en forklaring på, at antallet af modtagere er faldet så dramatisk.
Ministerens svar var klart: ”Social-, Bolig- og Ældreministeriet har hverken tal eller undersøgelser, der kan forklare faldet i antallet af mennesker med handicap, der modtager hjælp til dækning af nødvendige merudgifter efter servicelovens § 100 i den nævnte periode. Der er ikke i perioden gennemført ændringer af lovgivningen, som har berørt afgrænsningen af merudgiftsydelsens personkreds.”
Ekstern uvildig undersøgelse er påkrævet
”Alene det, at der foregår massive nedskæringer over for mennesker med handicap, som ministeren ikke kan forklare, burde være grund nok til en ekstern, uvildig undersøgelse,” siger Thomas Krog.
En undersøgelse, som han mener, bl.a. skal kigge på:
- I hvilket omfang ledelsens fokus på at nedbringe sagsbehandlingstiden går ud over kvaliteten i Ankestyrelsens afgørelser.
- En kortlægning af, hvad der er årsagen til, at Ankestyrelsen gennem de senere år har ændret praksis, så kommunernes spillerum inden for Serviceloven og dermed mulighed for nedskæringer over for mennesker med handicap er markant større.
Ifølge Muskelsvindfonden er målet med en grundig og uvildig undersøgelse klart: Den skal danne grundlaget for at genoprette Ankestyrelsen som uvildig instans, der står mellem borger og kommune.
