Robotten er Lauras og andre elevers øjne, ører og stemme

Suzanne Skærbæk Pedersen

02. feb 2021

Baggrunden for projektet var Muskelsvindfondens trivselsundersøgelse i 2015 blandt elever med muskelsvind. Her viste det sig, at mange af eleverne kæmpede med faglige problemer, fordi de havde et højt fravær fra skolen pga. deres handicap. De fleste af børnene var hjemme fra skole minimum en dag om ugen og fik sjældent kompenserende undervisning, ligesom de mistede det sociale samvær med klassen.

Skolerobotten er elevens øjne, ører og stemme i klassen, når eleven ikke kan være fysisk til stede. Robotten er tiltænkt som en hjælp, når børn og unge med muskelsvind har et højt sygefravær eller er væk over en længere periode grundet COVID-19, sygdom og eventuel operation.

Robotten er en Avatar robot – hvilket betyder ”stedfortræder”. Robotten er placeret i klasselokalet, mens eleven sidder hjemme med sin tablet og har mulighed for at være en del af undervisningen og bl.a. har friheden til at bestemme, hvor robotten skal kigge hen.

Robotten kan ”række hånden op”, hvor hovedet blinker i en lys farve, udtrykker følelser med øjnene og drejer 360 grader rundt, så det er muligt at se en klassekammerat bagerst i klassen. Disse funktioner gør det muligt at være en del af undervisningen, frikvartererne og gruppearbejdet uden at være fysisk til stede i klassen.

Mange af deltagerne i robotprojektet giver god feedback og er glad for, at de på trods af en svær situation kan være en del af klassen på afstand.

Skolerobotten der bryder isolationen

Skrevet af Laura Kehler, skoleelev på Holmeagerskolen.

Mit navn er Laura Kehler, og jeg er 9. klasses elev på Holmeagerskolen i Greve. Jeg har sygdommen Muskelsvind, som bevirker, at jeg bl.a. bliver fulgt på 8 forskellige afdelinger på hospitalet, og bliver ekstremt udtrættet. Jeg var før Coronaen, på en god dag, 4 timer i skolen 3 af dagene, og 3 timers hjemmeundervisning de 2 andre dage. Dette med undtagelse af hospitalsbesøg, i perioder minimum en gang om ugen, og desuden operationer og indlæggelser.

Jeg har aldrig haft en fuld dag i skolen, som mine klassekammerater, og derfor er jeg gået glip af nyttige informationer/gennemgange i klassen og gået glip af en tæt relation til vennerne i klassen.

Laura Kehler foto: Jakob BoserupMin familie og mine læger og jeg ved godt, at jeg ikke skal have Corona, da det potentielt er livsfarligt for mig. Da Coronaen kom, virkede det hele godt, da alle var hjemme, men da vi skulle tilbage i skole igen, vidste vi godt, at det ville blive uden mig, og at jeg igen ikke ville få alle informationer og vigtige gennemgange.

Heldigvis fik jeg mulighed for at prøve robotten AV1 lige før, vi gik på sommerferie. Det er en robot, der sættes ovre i klasselokalet, som sender et livesignal til mig, og så kan jeg logge på hjemmefra via en tablet.

Lauras AV1 robot som står i klasseværelset, og som hun kan logge på hjemmefra. Privatfoto.
Lauras AV1 robot som står i klasseværelset, og som hun kan logge på hjemmefra. Privatfoto.

En verden til forskel

Det har gjort en verden til forskel for mig som elev, at jeg pludselig for første gang fik gennemgangene, blev informeret om de ting de lavede i klassen, og jeg kan være en del af klassen, selvom jeg er hjemme.

Det der også er fedt er, at robotten er udstyret med lys og en højtaler, der gør, at jeg både kan markere og deltage aktivt i klassen, og også kan være med til gruppearbejde med robotten.

AV1-robotten har givet mig en følelse af, at jeg stadig er en del af klassen, og når jeg bliver træt kan jeg bare logge af uden nogen problemer.

For første gang efter næsten 10 års skolegang, kan jeg være på samme niveau som alle andre, og jeg kan også tage hensyn til min sygdom på samme tid.

Robotten kan hjælpe mange børn

Jeg ved, det ikke kun er for mig, at robotten kan gøre en forskel. For en masse syge børn og unge kan robotten være et hjælpemiddel til, at børn kan være i skole og få mulighederne for at være på samme niveau rent fagligt. Jeg tror, at børn i mindre klasser også vil få glæde rent socialt af robotten, fordi det vil være en prioritet for de “normale” børn at sidde sammen med den seje robot og dermed den isolerede elev.

Men når Coronaen går i dvale, og det igen er sikkert at komme tilbage i skole, er det så slut med robotten? Nej, tværtimod. Denne robot kan gøre, at jeg kan fortsætte mit uddannelsesforløb og gå på en videregående uddannelse, hvor det er realistisk, at jeg kan holde et rimeligt fagligt niveau på gymnasiet. Jeg kan også bruge robotten på universitet, og bagefter når jeg skal på arbejdsmarkedet. Det er utopi at tro, at jeg kan holde til en 9-17 arbejdsdag. Men hvis robotten kommer med mig, kan jeg deltage i møder, være en del af kollegafællesskabet og sparre med andre, selvom jeg er hjemme eller andre steder.

Jeg har fået noget positivt ud af Coronaen på grund af robotten, og jeg håber at en masse flere børn og unge ligesom mig, kan få denne mulighed for at være med i klassen, trods sygdom. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal kunne se min fremtid uden AV1-robotten.

Kontakt Sofie hvis du vil vide mere

Sofie Skoubo er projektleder for Muskelsvindfondens robotprojekt