Særligt skærpende begrundelseskrav ved forringelser

Kommunikationsafdelingen

05. aug 2014

Man kan ikke uden videre forringe en BPA-ordning, siger Ankestyrelsen.

I en artikel i Dansk Handicap Forbunds blad, ”Handicap Nyt”, fortalte Dansk Handicap Forbund for nogle måneder siden om en afgørelse fra Ankestyrelsen, der fastslår, at kommuner skal have en særlig begrundelse, hvis den pludselig ændrer vilkårene for en BPA-ordning, som allerede er bevilget.

– Kommunen skal altså med andre ord konkret kunne forklare, hvorfor behovet efter deres opfattelse pludselig er blevet mindre, og BPA-ordningen er blevet frataget. Det betyder, at kommunen skal fremlægge oplysninger, som understøtter, at borgeren har mindre brug for BPA-ordningen end tidligere, hed det i artiklen.

Det fik folketingsmedlem Karina Adsbøl til i Folketinget at bede socialminister Manu Sareen om at redegøre for indholdet i afgørelsen og for ”hvilken retstilstand om forudsætningerne for ændringer i udmåling af i BPA, som Ankestyrelsen har lagt til grund.”

Til brug for sit svar har socialministeren så bedt Ankestyrelsen om en redegørelse.

Ankestyrelsen skriver blandt andet, ”at der ved udmåling af hjælp til borgerstyret personlig assistance efter servicelovens § 96 skal foretages en konkret og individuel behovsvurdering med udgangspunkt i, hvad borgeren selv kan klare, for at tilgodese formålet med borgerstyret personlig assistance om at skabe en fleksibel og sammenhængende ordning, der sikrer borgeren mulighed for at leve et så normalt og selvstændigt liv som muligt.”

Ankestyrelsen fastslår også – hvad en del kommuner fortsat ikke har begrebet – at ”en udmåling af hjælp, der tager udgangspunkt i kommunens sædvanlige udmåling af hjemmehjælp efter servicelovens bestemmelse om praktisk hjælp og pleje i § 83, er ikke i overensstemmelse med ordningen om borgerstyret personlig assistance.”

Ankestyrelsen skærer det endda ud i pap, så selv de mest genstridige kommuner bør kunne begribe det: En kommunes kvalitetsstandarder for § 83 kan ikke tages som udgangspunkt for den udmålte hjælp efter § 96!

Ankestyrelsen fortæller derefter, at de i den omtalte afgørelse har ophævet en kommunes afgørelse, der nedsatte en borgers BPA timer fra 102 timer til 82 timer om ugen samt ophørte 396 puljetimer om året.

Ankestyrelsens begrundelse var, ”at kommunen ikke havde forholdt sig til borgerens og hjælpernes oplysninger om bl.a. forværring af funktionsnedsættelsen og risiko for tilbagefald til depression”.

Ankestyrelsen fortæller også, at de i afgørelsen har henvist til en udtalelse fra Folketingets Ombudsmand fra 2011, hvor det blev præciseret, at der er et særligt skærpende begrundelseskrav ved frakendelse af en løbende ydelse.

”Ankestyrelsens afgørelse er udtryk for en konkret vurdering af, at kommunens afgørelse var ugyldig på grund af væsentlige retlige mangler, men der er ikke tale om ændret praksis eller ændrede retningslinjer.”, oplyser socialministeren.

Ikke desto mindre er det nyt for alle os, der arbejder med disse regler til daglig, at der er ”særligt skærpende begrundelseskrav” ved frakendelse af en løbende ydelse, der allerede er bevilget. Glædeligt nyt endda.

Socialministerens svar er her