Tiden er kommet til politisk handling på retssikkerhedsområdet

Thomas Krog

30. jun 2021

Det står meget sløjt til med retssikkerheden for mennesker med handicap, så det er nu, at politikernes velmenende ord skal omsættes til handling. Muskelsvindfonden har otte konkrete forslag klar

Det giver kommuner en økonomisk gevinst at snyde mennesker med handicap for den hjælp, de har brug for og ret til. Det er naturligt at få en mistanke om sammenhæng, når kommunernes massive og systematiske nedskæringer på blandt andet BPA-ordninger og merudgifter er gået over stregen samtidig med, at de økonomiske incitamenter vender sådan, at ulovligheder kan betale sig.

Kan det virkelig være rigtigt, at et flertal i Folketinget vil lade et så forskruet system fortsætte? Netop det spørgsmål har udviklet sig til en central kampplads, når det handler om retssikkerheden for mennesker med handicap.

På den politiske dagsorden

I det hele taget er retssikkerhed for mennesker med handicap for alvor røget ind som centralt element på den politiske dagsorden. I juni 2021 er en række af Muskelsvindfondens forslag til forbedringer af retssikkerheden blevet gengivet og kommenteret fra Folketingets talerstol. Endnu er ingen er dem vedtaget, men siden vi i september 2020 lancerede ideen om en retssikkerhedspakke, er emnet vokset eksplosivt i den offentlige debat.

”

Retssikkerhed er for alvor røget ind på den politiske dagsorden. Nu er det tid til handling

Muskelsvindfonden

Retssikkerhed er på dagsordenen i det partnerskab Social- og ældreminister Astrid Krag har etableret med Danske Handicaporganisationer (DH), Kommunernes Landsforening (KL) og Dansk Socialrådgiverforening. Retssikkerhed er temaet i den retssikkerhedsalliance KL og DH har dannet, og hvor Muskelsvindfonden deltager. Og retssikkerhed fylder stort set dagligt i debatindlæg og kommentarer i aviserne og diverse debatfora.

Der er noget helt galt

Antallet af fejl i de sager, der bliver anket til Ankestyrelsen er skræmmende højt. På særlige bestemmelser på voksenhandicapområdet var omgørelsesprocenten i 2019 på landsplan 46 procent. På børneområdet ser det endnu værre ud. Samtidig viser Ankestyrelsens praksisundersøgelser, at der også blandt sager, der ikke bliver indklaget, er et betydeligt antal fejl i de kommunale afgørelser.

”

De høje fejlprocenter kan betragtes som en rygende pistol, der understreger, at der er noget helt galt

Muskelsvindfonden

Tallene kan betragtes som den rygende pistol, der understreger, at der er noget galt. Et flertal i Folketinget har konstateret, at tallene vidner om, at der er et stort behov for styrkelse af retssikkerheden for mennesker med handicap. Muskelsvindfonden er enig. Og vi har en række ideer til, hvor og hvordan retssikkerheden bør styrkes. Tiden er kommet til politisk handling.

Ankestyrelsen er ikke længere neutral

En styrket og neutral Ankestyrelse er et centralt element i Muskelsvindfondens retssikkerhedspakke. Ankestyrelsen har fungeret som borgernes bolværk mod kommunale nedskæringer. Det er urovækkende, når det bolværk giver efter.

”

En styrket og neutral Ankestyrelse er et centralt element i Muskelsvindfondens retssikkerhedspakke.

Muskelsvindfonden

Vi oplever en Ankestyrelse, der i stigende grad lægger bevisbyrden over på borgeren. Vi oplever, at Ankestyrelsen ikke forholder sig til Servicelovens overordnede formål om selvbestemmelse og ret til et aktivt liv.

Det er også et generelt problem, at Ankestyrelsen overser overskridelse af almindelige forvaltningsretlige og retssikkerhedsmæssige principper, eksempelvis partshøring og kommunens forpligtelse til at behandle enhver anmodning om hjælp efter alle relevante paragraffer i al relevant lovgivning.
Markant styrkelse af fagligheden i Ankestyrelsen kan være med til at afhjælpe problemerne. Muskelvindfonden har også en række andre forslag, som kan ses i oversigten over vores otte forslag til indhold i en retssikkerhedspakke.

Fordele til den stærke part

Hvis en borger undlader at give oplysninger eller kommer med forkerte oplysninger, der medfører en økonomisk gevinst, skal pengene selvfølgelig betales tilbage. Gør kommunen det samme, risikerer de højst en påtale.

Hvis en borger misser en deadline og svarer en dag for sent, er sagen tabt. Anken behandles ikke, og muligheden for at få medhold er borte. Gør kommunen det samme eller trækker et svar i månedsvis udover tidsfristen, risikerer de højst en påtale.

Det er meningsløst med systemer, der på den måde beskytter den stærke part på bekostning af den svage. Retssikkerhed handler i Muskelsvindfondens øjne om det stik modsatte: at give hjælp gennem klare rettigheder til den svage part.

Det skal ikke kunne betale sig at snyde borgere

Blandt Muskelsvindfondens forslag er også en retssikkerhedsfond, der har som sin fornemmeste opgave at fjerne kommunernes økonomiske incitamenter til at snyde borgere med handicap for hjælp. Selv den mest idealistiske forvaltningschef kan nok ikke lade være med at skæve en smule til en stram kommunal økonomi, når retningslinjerne for visitationen udstikkes.

Eksempler på brud på retssikkerheden

En yngre mand med muskelsvind i el-kørestol søger udskiftning af allerede bevilget handicapbil. Kommunen giver afslag og frakender samtidig eksisterende bil, blandt andet med den begrundelse, at han ikke kan stille chauffør til rådighed.

Ankestyrelsen stadfæster afslaget og forholder sig ikke til argumentationen om, at når manden ikke kan stille chauffør til rådighed, skyldes det, at kommunen ikke har bevilget hjælp nok dertil.

En 23-årig pige med muskelsvind søger om dækning af merudgifter til ekstra tøjvask. Hun er kørestolsbruger og har stress-inkontinens og bruger derfor bind om dagen og bleer om natten. Alligevel sker det jævnligt, at hun tisser på sit tøj, bl.a. fordi det tager lang tid for hende at forflytte sig til toilettet.

Kommunen giver afslag med henvisning til, at hun må anvende større bleer på trods af, at både kommunens egen sygeplejerske og den urologiske afdeling skriver, at hun har prøvet alt, hvad de har på hylderne.

Ankestyrelsen stadfæster afslaget med henvisning til, at kommunen har ret til at fastsætte en skønsmæssig vurdering. Ankestyrelsen forholder sig ikke til, at det er velbeskrevet, at der faktisk er et konkret øget vaskebehov begrundet i funktionsnedsættelsen.

Da en borger henvender sig til sin kommune og søger om BPA-hjælperordning, får hun at vide, at sådan en sag vil man ikke sagsbehandle. For den pågældende kommune bevilger overhovedet ikke BPA-ordninger.

En mand med muskelsvind i el-kørestol søger om dækning af merudgifter til stor handicapbil.

Kommunen godkender et højere brændstofforbrug end det officielle med baggrund i, at bilen bl.a. bruges til mange kortere ture. Desuden har bilen oliefyr, som skal tændes i god tid inden afgang, så bilen er varm, inden borgeren sætter sig i bilen. Kommunen afslår dog dækning af andre merudgifter, og borgeren anker sagen. Da

Ankestyrelsen behandler sagen, ændrer den kommunens afgørelse om brændstofforbruget til skade for borgeren. Ankestyrelsen siger, at merudgifterne skal beregnes ud fra bilens officielle brændstofforbrug, selv om det reelle brændstofforbrug er betydeligt højere. Og det på trods af, at den afgørelse er i direkte modstrid med Ankestyrelsens egen principafgørelse på området.

En borger søger om praktisk hjælp til at passe sin lægeordinerede svømmetræning.

Kommunen afviser mundtligt at undersøge mulighederne for at bevilge hjælp efter serviceloven. I stedet tilbyder de at sende en frivillig ud for at tage med til svømning.

Kommunen afviser det lægeligt begrundede ønske om elektronisk håndbremse med, at borgeren anbefales at parkere på plan parkering.