Du finder nedslag i Muskelsvindfondens historie  i 70’erne og 80’erne herunder. Klik på knappen og find pdf med tidslinje fra 70érne til 2022.

Fuld tidslinje (PDF)
1971

En ny forening ser dagens lys

Lørdag den 15. maj stiftes Muskelsvindfonden. Den 27- årige Evald Krog vælges som formand. Muskelsvindfonden stiftes i protest, fordi der ikke bliver gjort nok for mennesker med Muskelsvind, og fordi stifterne er overbevist om, at man kan leve et godt liv med muskelsvind. Evald vælges som formand og 37-årige Cand. Psyk. Ruth Andersen bliver næstformand. Begge har muskelsvind og er kørestolsbrugere.

1971

1973

Første kursus for forældre til børn med muskelsvind afholdes

Oplysning om sygdommen samt muligheder for hjælpemidler og fysioterapi.

1973

1973

Skål for et godt formål

Øl, musik og muskelsvind forenes for første gang i forbindelse med indsamlingsaktiviteten "Værtshusholder for en dag". Under sloganet 'Det er velgørende at drikke' samler Muskelsvindfonden penge ind til foreningens arbejde og forskning i muskelsvind.

1973

1976

Muskelsvindfonden åbner privathospital

I 1976 slår Muskelsvindfondens Vejlednings- og Behandlingscenter dørene op i Aarhus. Der er ingen kitler og ingen venteværelser, men til gengæld er der gjort meget ud af, at skabe en rar atmosfære for børn og voksne med muskelsvind.

1976

1977

Første festival

Første festival Den første Tangkrogsfestival afvikles. 10.000 strømmer til festpladsen, hvor frivillige skaber en festival med "Woodstock-stemning", som bliver et hit hos publikum.

1977

1979

Muskelsvindfonden samler internationale spidser

Internationalt seminar på Pinstrup Centret om 'totalbehandling', som har fokus på det hele menneske og ikke kun muskelsvinddiagnosen. Seminaret sætter dagsordenen for de næste to årtiers arbejde for et bedre liv med muskelsvind

1979

1981

Musikken spiller

Muskelsvindfonden debuterer som professionel koncertarrangør med Fats Domino-koncert i Vejlby-Risskov Hallen.

1981

1983

Et lykkeligt ægteskab

Tuborg og Muskelsvindfonden slår sig sammen i et partnerskab og Grøn Koncert bliver født. Muskelsvindfonden står for alt det praktiske og får overskuddet af ølsalget.

1983

1983

Rehabiliteringen udvides

Muskelsvindfondens Vejledning- og Behandlingscenter ansætter terapeuter i hovedstadsområdet.

1983

1983

Muskelsvindfondens kronjuvel etableres

Der arrangeres for første gang sommerlejr for børn og unge med muskelsvind, og den første lokale forældregruppe dannes på Fyn.

1983

1985

Kæmpe Grøn succes

Grøn Koncert stormer frem med musik, øl og hygge. Overskuddet bliver 1,42 mio. kr.

1985

1985

Hjælperordning og forskning

Politisk kæmper Muskelsvindfonden for at få indført en hjælpeordning for mennesker med muskelsvind, så de kan opnå et selvstændigt liv udenfor institutioner. Vi kender den i dag som en BPA-ordning. Samtidig kommer større fokus på forskning med åbningen af Muskelsvindfondens Udviklingscenter

1985

1987

Haugaard på scenen

Jacob Haugaard er første gang konferencier på Grøn Koncert - og han er det stadig her 40 år senere i 2023.

1987

1987

Juhu! Vi får luft

Gennembrud i respirationsbehandling: Muskelsvindfonden er medvirkende til, at læger bliver overbevist om, at man godt kan leve et værdigt liv med respirator. Som følge heraf får de første patienter med diagnosen Duchennes muskeldystrofi respiratorbehandling.

1987

Se hele tidlinjen fra 1970erne til 2020'erne

Tidlinje

Vil du have overblik?

Se tidslinje

Bog om Muskelsvindfonden

Vil du læse gode historier?

Ja tak

1990'erne

Se tidslinjen for 1990'erne

Se tidslinje

00'erne

Se tidslinjen for 00'erne

Se tidslinje

Vi er Muskelsvindfonden. Vi får ting til at ske. Ved at lytte. Ved at handle. Ved at udfordre. Ved at tage chancer. Ved at inspirere. Ved at råbe op. Ved at blive ved. Og frem for alt: Ved at stå sammen og skabe plads til forskelle og til det gode liv med muskelsvind. Besøg vores sider:

Tilmeld vores nyhedsbrev

Få vores nyhedsbrev cirka to gange om måneden.

Dine data bliver kun delt i Muskelsvindfondens organisation. I øvrigt henvises til Muskelsvindfondens generelle privatlivspolitik, som du finder her.

Kontakt os

Kongsvang Allé 23, 8000
Aarhus C
Tlf 89 48 22 22
info@muskelsvindfonden.dk