Grupper for unge
Vi skaber fede og relevante tilbud, som gør det nemmere for unge med en muskelsvinds diagnose, at leve et ungdomsliv ligesom alle andre – og samtidig hjælpe unge med at blive klar til voksenlivet.
Unge 16-25 år – Et fællesskab for unge med en muskelsvinddiagnose
Er du mellem 16 og 25 år og har en neuromuskulær diagnose? Vær med i et ungt fællesskab, hvor du kan møde andre i samme situation, få ny viden og skabe stærke relationer.
Dette fællesskab er for unge mellem 16 og 25 år, der lever med en muskelsvinddiagnose. Her mødes unge fra hele landet for at dele oplevelser og tale om livet med muskelsvind – både det der er svært, og det der giver energi og glæde. Gruppen giver mulighed for at være en del af et socialt fællesskab med andre, som forstår, hvordan det er at være ung med en kronisk diagnose. Gennem oplæg, workshops og samtaler kan du blive klogere på alt fra behandling og hverdagstips til spørgsmål om identitet, uddannelse, arbejde og relationer. Vi skaber et trygt rum, hvor du kan dele dine tanker, få inspiration og støtte og møde andre, som er i samme fase af livet. Netværket har fokus på at styrke dig som ung med muskelsvind – både personligt og socialt.
Hvor: Vi mødes en gang om året på Musholm.
Kontakt: Ved du allerede nu at du gerne vil være en del af denne gruppe? Eller har du brug lidt mere viden, inden du tilmelder dig gruppen? Kontakt Tobias Aske Kristensen fra vores medlemsafdeling, der sidder klar til at hjælpe dig med alt fra spørgsmål til tilmelding.
Spor 23 – Muskelsvindfondens YouTube-kanal
Drømmer du om at lave YouTube? I Muskelsvindfonden har vi et stærkt fællesskab, hvor unge i samarbejde producer deres eget indhold til YouTube-kanalen ‘Spor 23’. Skal du være med?
Er du ung og interesseret i videoproduktion? Så er Spor23 – Muskelsvindfondens YouTube-kanal for unge med handicap – stedet for dig. Her har du mulighed for at være med til at lave videoer, enten foran eller bag kameraet. Du vil lære at producere dine egne videoer og få erfaring med alt fra optagelse til redigering. Derudover kan du være med til at skabe vores fællesprogrammer, som f.eks. “Spis eller sig sandheden”.
Alle kan være med
Vi søger unge, der har lyst til at dele deres idéer og være en del af et kreativt fællesskab. Alle kan være med, uanset om du har erfaring med videoproduktion eller er nybegynder. Spor23 bliver din kanal, hvor du kan udfolde dine idéer og få indflydelse på, hvad vi deler med andre unge. Er du klar til at blive en del af teamet? Vi har brug for dig!
Hvor: Vi producer vores content flere steder rundt i det danske land. Er du interesseret i at vide mere om de specifikke steder, så kan du kontakte projektkoordinator på Spor23, Laura Schmidt Abildtrup: [email protected].
Kontakt: Ved du allerede nu at du gerne vil være en del af denne gruppe? Eller har du brug lidt mere viden, inden du tilmelder dig gruppen? Du kan læse mere om Spor23 HER (Spor23 – Muskelsvindfonden) eller kontakte projektkoordinator på Spor23, Laura Schmidt Abildtrup: [email protected], der sidder klar til at hjælpe dig med alt fra spørgsmål til onboarding.
Sommercamps: En uge med sjov og ballade for børn og unge med muskelsvind
Tag med på vores årlige sommercamps og få oplevelser for livet.
Hver sommer pakker børn og unge med muskelsvind tasken, kysser deres forældre farvel og drager på Muskelsvindfondens sommerlejr. At komme væk fra hverdagen, at møde andre, der er i samme situation og at skulle undvære trygge, kendte rammer, har i årevis været kernen i Muskelsvindfondens arbejde. Første lejr for børn og unge blev afholdt i 1983, og i dag kalder mange vores sommerlejre for kronjuvelen i medlemsarbejdet.
Vi er særligt optaget af at gøre en forskel for vores yngste, fordi de ofte har særligt brug for støtte, netværk, rollemodeller og oplevelser, der gør dem flyveklar til et godt, langt og selvstændigt liv med muskelsvind.
Aktiv på camps betyder et aktivt liv
Muskelsvindfonden prioriterer børne- og ungearbejdet højt. Vi mener, det er vigtigt tidligt at ruste børn og unge med muskelsvind til et aktivt liv med selvværd. Hvert år deltager en masse børn med muskelsvind i Muskelsvindfondens populære sommerlejre, som vi har lavet i mere 25 år. Erfaringerne viser, at de som deltagere i sommerlejrene også lever et mere aktivt liv i og uden for Muskelsvindfonden.
Derfor arrangerer Muskelsvindfonden hvert år to sommerlejre opdelt efter alder og i efterårsferien en camp for børn og unge. Målet med vores camps er at styrke deltagerne i at tage del i samfundet. Det gør vi ved at udfordre dem, give dem mulighed for at danne netværk, finde venner, rollemodeller, spejle sig, søge hjælp, inspiration, få afløb for frustrationer og blive forstået. Netop fordi de andre børn også har muskelsvind, og alle aktiviteter er tilrettelagt, så alle kan være med. Og så er de på egen hånd uden forældre, som de ofte er meget afhængige af til daglig.
Hvor: Sommerlejrene varer en uge og foregår på Muskelsvindfondens feriecenter i Korsør, Musholm, Ferie – Sport – Konference.
Kontakt: Ved du allerede nu at du gerne vil med på sommerlejr? Eller har du brug lidt mere viden, inden du tilmelder dig en sommerlejr? Kontakt (person) fra vores medlemsafdeling, der sidder klar til at hjælpe dig med alt fra spørgsmål til tilmelding.
Efterårscamp: Dage fyldt med oplevelser og fællesskab for børn og unge med muskelsvind
Efterårscamp er stedet, hvor du kan være dig selv og møde nye venner. Du tager hjem med vilde minder og en masse gode vibes.
Hver efterårsferie pakker en flok seje børn og unge med muskelsvind tasken og tager på camp – klar til sjove dage, nye venner og lidt fri fra hverdagen derhjemme. Det handler om at prøve noget nyt, hænge ud med andre i samme båd og få nogle fede oplevelser sammen.
Muskelsvindfondens efterårscamp er for medlemmer mellem 10 og 17 år og varer 3-4 dage. Det hele foregår på Musholm – et mega nice sted med plads til både hygge, action og chill. Campen styres af to ledere, og programmet er spækket med alt fra dragebygning og førstehjælp til besøg på brandstationen og mini-Olympiade. Alle kan være med – både dem der går, og dem der kører i stol.
Vi ved, at det kan betyde alt at møde andre, der forstår én. Derfor laver vi camps, hvor du kan få grin, gode snakke og oplevelser, du vil huske længe. Her er plads til at være præcis den, du er – og måske tage lidt mere mod med hjem i tasken.
Hvor: Efterårs camps varer 3-4 dage og foregår på Muskelsvindfondens feriecenter i Korsør, Musholm, Ferie – Sport – Konference.
Kontakt: Ved du allerede nu at du gerne vil med på sommerlejr? Eller har du brug lidt mere viden, inden du tilmelder dig en sommerlejr? Kontakt (person) fra vores medlemsafdeling, der sidder klar til at hjælpe dig med alt fra spørgsmål til tilmelding.
Andre lejre og camps for børn og unge
Foruden vores sommercamps og efterårscamp, så har vi også en række af andre muligheder for at skabe minder for livet.
Muskelsvindfonden arrangerer lejre og camps for børn og unge, hvor der er mulighed for at deltage og få berigende og uforglemmelige ferieminder og oplevelser uanset hvor meget eller lidt man kan løbe, gå, sidde eller stå.
Børnene kan deltage med deres familier indtil de fylder 10 – herefter får de mulighed for at være afsted uden forældre og få oplevelser og deltage i fællesskabet på egen hånd.
Nedenfor kan du se et overblik over de lejre og camps vi tilbyder:
- Familiehøjskole
- Aktiv familieuge
- Klubdage 10-13 år
- Klubdage 14-17 år
- Aktiv uge for DM1
- Ungecamp 16-25 år
- Spor23 Bootcamps
Hvor: Flere af vores lejre og camps forgår på Muskelsvindfondens feriecenter i Korsør, Musholm, Ferie – Sport – Konference. Hvis du skal blive helt skarp på det enkle medlemstilbud, så skal du kontakte medlemsafdelingen, der kan hjælp dig videre.
Kontakt: Ved du allerede nu at du gerne vil med på en lejr eller camp? Eller har du brug lidt mere viden, inden du tilmelder dig? Kontakt (person) fra vores medlemsafdeling, der sidder klar til at hjælpe dig med alt fra spørgsmål til tilmelding.