Usikkerhed og dilemmaer har også ramt handicaphjælpere under corona
Coronaen påvirker ikke kun hjælperes arbejde – privatlivet er også underlagt restriktioner, fortæller hjælpere, som svarer på en række spørgsmål
Hvordan har du tacklet dit job som hjælper under corona-pandemien?
Line Kragelund Thomsen: ”Jeg er blevet testet, inden jeg er mødt på job. Derudover har jeg begrænset min færden med andre mennesker i meget høj grad, gjort mere rent end vanligt og generelt holdt mig til sundhedsstyrelsens anbefalinger.”
Nanna Astrup: ”Jeg har stor respekt for corona og restriktionerne. Derfor har jeg begrænset min omgangskreds og er oftere blevet testet. Jeg ville ikke kunne tilgive mig selv, hvis jeg var skyld i at smitte min arbejdsgiver, og hun måske ikke kunne bekæmpe virussen.”
Pipaluk Nøddesbo: ”Jeg har to gange måttet få taget mine vagter, fordi jeg havde været i kontakt med en, der selv havde været i nærkontakt med corona. Det har heldigvis løst sig begge gange, ved at jeg i samarbejde med hende, jeg hjælper, har aftalt, hvad vi begge har været mest trygge ved.”
Har du været nervøs for at komme på arbejde?
Line: ”Ja. Jeg er ikke nervøs for selv at blive smittet, men tanken om at kunne smitte en meget sårbar borger, og hvilken betydning det kunne få, har gjort mig meget nervøs.”
Nana Rosendal Skøtt: ”Jeg har været nervøs for at komme til at tage corona med på arbejde. Det vil være det værste, der kunne ske. Derfor har det også været nemmere at tage beslutninger om, hvad man skulle og ikke skulle, fordi samvittigheden har guidet en.”
Nanna: ”Nej. Jeg har ikke været nervøs, fordi jeg er meget påpasselig og bliver testet ofte.”
Pipaluk: ”Ja, enkelte gange. Mest for at være smittebærer. Man har efterhånden hørt mange historier om folk, der har været smittet uden at have symptomer. I de tilfælde hvor jeg har følt mig usikker, er jeg blevet testet. Man bliver pludselig super selvbevidst, og selv den mindste kriller i halsen bliver analyseret.”
Lærke Jørgensen: ”Det må jeg nok erkende, at jeg har været. Jobbet som hjælper indebærer, at man kommer meget tæt på sin arbejdsgiver, og jeg vil gøre mit bedste for at passe på hende. Det betyder, at jeg har skullet tage hensyn i min hverdag, som jeg nok ikke ville have taget på samme måde, såfremt jeg ikke havde et arbejde som hjælper.”
Hvilke overvejelser har du gjort dig om smitterisiko, værnemidler og dit eget privatliv m.m.?
Pipaluk: ”Jeg har holdt mig opdateret om de restriktioner, der har været. Det mindste, man kan gøre, er at følge dem. Jeg har intet imod at gå med mundbind offentlige steder. Jeg synes, at folk, der går med mundbind viser ikke kun, at de passer på sig selv, men også at de passer på deres næste.”
Nana: ”Jeg har så vidt muligt overholdt retningslinjerne, men det er sværere at kontrollere, hvad andre gør eller netop ikke gør. Og pludselig kan man blive meget paranoid, når der f.eks. kommer en løber forbi med heftigt åndedræt. Men det har også været forvirrende til tider. Information overload eller mangel på samme – eller bare nogle helt klare retningslinjer i stedet for kun anbefalinger. Jeg synes, det var nemmest at forholde sig til i foråret og nu også efter jul og nytår, at det hele bare har været lukket ned.”
Lærke: ”For at undgå smitte har jeg flere gange aflyst aftaler og har generelt forsøgt at holde min omgangskreds væsentligt nede. Det ændrede samfundsbillede med mundbind, sprit osv. minder konstant en om sundhedsfaren ved denne pandemi. Det påvirker den måde, jeg tænker på og dermed også den måde, jeg handler på i min hverdag. Så jeg har taget mine forholdsregler, men skal også have lov at leve. Min arbejdsgiver har været rigtig god til at stole på os hjælpere. Det har betydet meget for at holde humøret oppe.”
Line: ”Jeg har gjort mig mange overvejelser. Siden COVID-19 kom til Danmark har jeg stået i mange dilemmaer. Jeg er ofte blevet inviteret til sociale arrangementer, som ifølge sundhedsstyrelsens anbefalinger ville være ok at deltage i, men grundet mit job har jeg ofte valgt ikke at deltage, på trods af at jeg virkelig har haft lyst og brug for at dyrke mit eget sociale liv. Ofte har jeg undgået at ses med veninder og familie pga. mit job. Det svære er, at jeg har lyst, men bekymringerne for at blive smittet og kunne give smitten videre, har været større.”
Nanna: ”Jeg synes, det har været svært at retfærdiggøre at lave noget i mit privatliv, når jeg arbejder med sårbare borgere. (Nanna arbejder også som socialpædagog på en institution: red.) Derfor har jeg begrænset min omgangskreds, og hvis jeg ses med andre, bliver jeg testet inden min næste vagt.”
Hvad glæder du dig mest til, når corona-pandemien er ovre?
Nana: ”Ikke at skulle bekymre mig så meget.”
Pipaluk: ”Jeg glæder mig til at kunne gøre ting, uden at det skal tages til overvejelse, eller at der er begrænsninger på. Der er en masse gode ting at se frem til, og det holder modet oppe.”
Nanna: ”At få flere glæder i livet. At kunne ses med mennesker uden at føle skyld. At kunne kramme, spise ude og feste.”
Line: ”At kunne dyrke mit sociale liv igen uden at skulle vende og dreje alle beslutninger. Og til at kunne gøre noget mere af det, der er godt for mig selv uden konstant at tænke på smitterisiko.”
Lærke: ”At gøre de ting, jeg har lyst til og være sammen med de mennesker, som jeg har lyst til. Vi skal bare klare det her lidt endnu, og det kan vi godt. Vi står sammen, og lige nu er vi alle i samme båd. Dermed vil der være en stor fælles glæde, når pandemien er ovre. Denne fællesskabsfølelse glæder jeg mig til.”