Hvis du ønsker hjælp fra Muskelsvindfonden
I Muskelsvindfonden hjælper vi flere medlemmer, som bøvler med ankesager, fordi kommunen f.eks. har givet afslag eller tildelt forkert eller for lidt hjælp. Vi hjælper ikke med “almindelige” ansøgninger om hjælp, men henviser her til RehabiliteringsCenter for Muskelsvind (RCFM), som hjælper dig, FØR kommunen har truffet en afgørelse.
Find svar på det meste længere nede.
Muskelsvindfonden og RCFM
Hør vores socialfaglige konsulenter Karina Blegvad og Danni Hillbrandt-Mogensen forklare, hvad forskellen er på Rehabiliteringscenter for Muskelsvind og Muskelsvindfonden
Det er væsentligt at vide, hvad de to enheder hver især kan hjælpe dig med, når du har en sag hos kommunen.
Vi er ved at opdatere vores design her i maj og juni 2025…
-
Vi kan hjælpe dig, hvis din sag i kommunen går i hårdknude. Det kan være, hvis du får afslag på ansøgt hjælp, eller hvis kommunen vil reducere eller fratage dig din aktuelle hjælp.
For at få hjælp er det et krav, at du eller dit barn er medlem af Muskelsvindfonden, og at du eller dit barn har muskelsvind/ALS. Bliv medlem her
Hjælpen består typisk i, at vi kan støtte dig undervejs i en ankesag f.eks. med rådgivning og vejledning i gældende lovgivning, sparring og hjælp i forbindelse med udarbejdelse af klageskrivelser og hjælp til at forstå og overskue ankeprocessen.
Hvordan vurdere vi, om vi kan hjælpe?
For at Muskelsvindfonden hjælper i en sag, skal den som udgangspunkt have principiel og/eller politisk karakter – og gerne, hvor der er grundlag for at ændre levevilkårene til det bedre for flere personer med muskelsvind eller ALS.
Vi vil derfor vurdere alle sager ud fra disse kriterier:– Hvor principiel er din sag – er der grundlag for at ændre levevilkårene til det bedre for flere personer med muskelsvind
– Hvor omfattende vil konsekvenserne af din sag være i forhold til din dagligdag og dine muligheder for at leve et aktivt liv
– Vi vurderer, at vi vil kunne medvirke til at ændre udfaldet af din sag til det bedre.Har du ikke en ankesag, men bare skal søge om hjælp?
Har du generelle spørgsmål til dine rettigheder og muligheder for hjælp, skal du søge hjælp for første gang, eller skal du søge om mere hjælp, end den du allerede modtager, så skal du derimod tage fat i RehabiliteringsCenter for Muskelsvind (RCFM), som kan vejlede dig.
-
Rehabiliteringscenter for Muskelsvind (RCFM) varetager den generelle rådgivning og vejledning til personer med muskelsvind. RCFM kan yde råd og vejledning såvel mundtligt som skriftligt, men ikke udforme konkrete ansøgninger og ankeskrivelser. RCFM er lige så meget et tilbud til kommunen som til brugerne, og har derfor ikke mulighed for at ansøge og anke på brugernes vegne.
Muskelsvindfondens politiske afdeling arbejder med handicappolitiske sager og problemstillinger i forhold til kommuner, regioner, Folketinget og andre interessenter med det formål at sikre de bedste vilkår for flest mulige personer med muskelsvind.
Det betyder, at hvis du har generelle spørgsmål til dine rettigheder og muligheder for støtte, eller hvis du har spørgsmål i forbindelse med, at du er ved at ansøge din kommune om hjælp, er det RCFM’s rådgivning, du skal kontakte.
Skulle der senere hen blive tale om en ankesag, er det til gengæld politisk afdeling i Muskelsvindfonden, du skal kontakte. Her vil vi så vurdere, i hvilket omfang vi har mulighed for at hjælpe. Din sag skal som udgangspunkt have principiel og/eller politisk karakter – og gerne, hvor der er grundlag for at ændre levevilkårene til det bedre for flere personer med muskelsvind eller ALS.
Vi vil derfor vurdere din sag ud fra disse kriterier:– Hvor principiel er din sag – er der grundlag for at ændre levevilkårene til det bedre for flere personer med muskelsvind
– Hvor omfattende vil konsekvenserne af din sag være i forhold til din dagligdag og dine muligheder for at leve et aktivt liv
– Vi vurderer, at vi vil kunne medvirke til at ændre udfaldet af din sag til det bedre -
Det vil altid være forskelligt fra sag til sag, hvordan et forløb ser ud.
Det er forhold som, hvad den konkrete problemstilling omhandler, samt hvordan og hvornår vi er kommet ind i ankesagen, der kan være afgørende for, hvordan forløbet vil udarte sig. Derudover vil vores rolle i ankesagen også have betydning.
Når det er sagt, så er der dog alligevel nogle fællesnævnere, som vil forekomme, når du får hjælp fra os.
Forløb
– Først skal du oprette din ankesag via din personlige medlemsside her
– Vi sætter en medarbejder på din ankesag, og medarbejderen danner sig et indtryk og overblik over den. Hvis noget er uklart, eller der mangler noget i ankesagen, bliver du kontaktet telefonisk eller som en besked inde på din oprettede ankesag, som du finder inde på din personlige medlemsside. Medarbejderen vil vurderer, om vi kan hjælpe dig i din ankesag, og du får direkte besked herom enten telefonisk eller inde på din oprettede ankesag.
– Derefter aftaler medarbejderen og du konkret, hvad vi hjælper dig med. Vi vil støtte dig undervejs i ankeprocessen og involverer os i din ankesag så lang tid, som det er nødvendigt.
-
Hvis du ønsker at søge om vores hjælp til din ankesag, skal du først og fremmest være medlem af Muskelsvindfonden.
Hvis ankesagen drejer sig om dit barn under 18 år, skal du oprette et lille medlemskab i dit barns navn og herefter oprette ankesagen via dit barns medlemskab, således ankesagen bliver registreret i dit barns navn og ikke i dit.Du eller dit barn kan blive medlem ved at klikke her
Når du er medlem, skal du oprette din ankesag på din personlige medlemsside i vores medlemssystem. Det gør du sådan:
- Log ind på din medlemsside her
- Her skal du finde menupunktet ”Mine sager”
- Under “Mine sager” skal du oprette din ankesag ved at uploade din besked samt alle relevante dokumenter i din ankesag. Alle dokumenter og alt skriftlig kommunikation vil herefter fremgå og foregå under din oprettede ankesag.
- Vi giver dig direkte besked, når vi har vurderet, om vi kan hjælpe dig med din ankesag. Find vores beskeder til dig inde under din oprettede sag.
Find manuelen her hvor du bl.a. kan se, hvordan du opretter en ankesag. Hvis du fortsat har problemer eller spørgsmål, kan du ringe til vores reception på telefon: 89 48 22 22
-
Hvis du ønsker at finde din igangværende ankesag hos os, kan du nemt gøre dette via din personlige medlemsside i Muskelsvindfondens medlemssystem her – du finder din ankesag under menupunktet ”Mine sager” og herefter ”Igangværende”.
Herinde vil du kunne se alle dokumenter, læse og skrive beskeder til os samt sende nye oplysninger til os.
Hvis din ankesag ikke fremgår under “Igangværende”, kan det skyldes, at den er blevet afsluttet i vores system. I disse tilfælde kan du finder den under “Arkiv”.
Find manuelen her hvor du bl.a. kan se, hvordan du finder din igangværende ankesag. Hvis du fortsat har problemer eller spørgsmål, kan du ringe til vores reception på telefon: 89 48 22 22
-
Det er vigtigt, at du ikke opretter en ny sag, hvis du ønsker at sende nye oplysninger til os, som vedrører din igangværende ankesag.
Du skal i stedet for blot klikke dig ind på din igangværende ankesag. Det gør du via din personlige medlemsside under menupunktet ”Mine sager” og herefter gå ind under ”Igangværende”.
Her kan du nemt sende os beskeder og vedhæfte nye bilag, som automatisk vil blive tilknyttet din igangværende ankesag hos os.Når du har sendt en ny besked eller nye bilag til os, så får vi automatisk besked om dette via vores system. Du behøver derfor ikke også ringe eller skrive til os via almindelig mail om, at du har sendt noget nyt til os.
Find manuelen her hvor du bl.a. kan se, hvordan du finder din igangværende ankesag. Hvis du fortsat har problemer eller spørgsmål, kan du ringe til vores reception på telefon: 89 48 22 22
-
Når din ankesag afsluttes hos politisk afdeling i Muskelsvindfonden, lukker vi den i vores system, og du vil herefter ikke længere kunne finde den under ”igangværende” på din personlige medlemsside. Du vil i stedet for kunne finde den under ”arkiv”.
Din ankesag vil dog stadig blive opbevaret fortroligt hos os, og både du og vi vil kunne tilgå den i tilfælde af behov. Dog vil din ankesag under alle omstændigheder blive slettet efter 10 år.
-
Frygt ej. Vi er klar til at hjælpe dig.
Vi anbefaler dig dog først at gennemgå hele denne FAQ samt at læse vores manuel her. Skulle du herefter stadig have behov for hjælp eller have spørgsmål, kan du kontakte vores reception på 89 48 22 22, og så vil en af vores medarbejdere hjælpe dig.
I tilfælde af at receptionen ikke kan hjælpe, vil du blive sat i forbindelse med en medarbejder fra politisk afdeling.
Sådan gør du, hvis du vil søge om hjælp til en ankesag
Find manualen-
1. Opret medlemskab hos Muskelsvindfonden
Det bliver du ved at klikke på fanen "bliv medlem" øverst på hjemmesiden
-
2. Gå ind på din personlige medlemsside via vores medlemssystem
Er du medlem? Find adgang til medlemssystem nederst hjemmesiden
-
3. Kan du ikke finde ud af at logge ind?
Vi hjælper dig. Find link til step by step manual nederst på denne side eller ring til vores reception alle hverdag ml 9 - 15 på 89 48 22 22
-
4. Klik dig ind under "Mine sager"
Du finder fanebladet "Mine sager" i medlemssystemet. Den ligger i menuen til venstre inde på din personlige medlemsside.
-
5. Oprette din ankesag
Find manualen nedenfor, hvis du er i tvivl om, hvor du opretter din ankesag i systemet.
-
6. Du får svar fra os
Vi svarer så hurtigt som muligt, når vi har vurderet din ankesag. Der kan gå op til 7 hverdage. Du skal selv holde øje med svar under "mine sager".
Værktøjskasse og manual
Værktøjskasse
Hvad gør du, hvis kommunen fjerner din hjælp uden varsel? Og hvad skal du tage højde for, inden du fylder 18 år? De svar og mange flere kan du finde her.
Find værktøjetManual
Vi har lavet en step by step manual til, så du kan se, hvordan du kommer ind i vores medlemssytem for at oprette en ankesag - find den her!
Se manual