Undersøgelse fra Mary Fonden viser, at fællesskaber både kan skabe trivsel og mistrivsel blandt unge. Kommende undersøgelse skal pege på, hvordan man kan fremme de positive fællesskaber
Fællesskabet betegnes ofte som vejen ud af ensomhed. Men kan fællesskabet også fordre ensomhed? Ja, siger Mary Fondens seneste undersøgelse, der viser, hvordan ungefællesskaber også kan gøre ondt.
Den unge generation er blevet betegnet som individfokuseret, men intet tyder på, at unge i dag er mindre fællesskabsorienterede end tidligere generationer. Fællesskaber opstår og dyrkes overalt i unges liv, og de fleste unge tager del i mange forskelligartede fællesskaber. Alligevel er vi samtidig vidner til en ungdomsgeneration, der i stigende grad — og mere end nogen anden aldersgruppe — kæmper med alvorlig ensomhed.
Når begge dele lader sig gøre på samme tid, skyldes det muligvis, at unge både kan tage aktiv del i ungdomslivets fællesskaber og alligevel føle mistrivsel og ensomhed.
Fire typer af ungefællesskaber
En ny undersøgelse udarbejdet for Mary Fonden af Center for Ungdomsforskning AAU (CeFU) viser således, at mens fællesskabet har mange positive effekter på unges trivsel, så kan fællesskabet også være rod til mistrivsel.
”
De nære venskaber bliver af mange unge tillagt en så idealiseret status, at de ikke kan leve op til de unges forventninger.
Undersøgelse af unges fællesskaber
Mary Fonden
Undersøgelsen identificerer fire typer af ungefællesskaber: Nære venskaber, grupper, løse forbindelser og abstrakte fællesskaber.
1) Nære venskaber er den mest fortættede fællesskabsform. Unge har typisk et til to nære venskaber.
2) Grupper betegner en samling af unge, som har noget særligt sammen. Måske endda en fælles gruppeidentitet.
3) Løse forbindelser er den fællesskabsform, der udspringer af et fælles miljø eller en fælles institutionel ramme – fx skole, klub eller digitalt netværk.
4) Abstrakte fællesskaber er den mest generelle fællesskabsform. Den betegner de fællesskaber, der opstår på baggrund af fælles sociokulturelle træk såsom køn, religion, etnicitet eller geografisk område.
Alle typer af fællesskaber kan gøre godt – og ondt
Undersøgelsen viser, at alle fire fællesskabsformer både rummer et potentiale for trivsel og mistrivsel.
- De nære venskaber bliver af mange unge tillagt en så idealiseret status, at de ikke kan leve op til de unges forventninger. Det nære venskab bliver derfor ofte en uopnåelig drøm.
- I grupperne kæmper de unge en hård kamp for at tilegne sig eller bevare en central position. Man vil gerne befinde sig i den rigtige gruppe, og man vi gerne være en del af gruppens kerne. Men træder man ved siden af, risikerer man at blive skubbet ud.
- De løse forbindelser er som udgangspunkt lette at blive en del af. Du tilhører f.eks. en skole, og du kan relativt let melde dig ind i en sportsklub. Til gengæld kan det være svært at falde til og lykkes i denne fællesskabsform. Nogle unge skal bruge utrolig meget energi på at afkode det fælles sprog og de fælles normer, der hersker i fællesskabet.
- Tilhørsforholdet til et abstrakt fællesskab er ofte givet på forhånd. Du er f.eks. dansker, indvandrer eller muslim. Men mange unge kæmper med, at de ikke kan identificere sig med deres abstrakte fællesskab, hvilket kan skabe grobund for ensomhed. Derudover kæmper mange unge med, at omverdenen har forudindtagede holdninger til, hvem de er på baggrund af det abstrakte fællesskab, de tilhører.
Nogle unge rammes hårdere end andre
Mary Fonden betegner undersøgelsens resultater som en øjenåbner. En af de vigtigste konklusioner i undersøgelsen er, at selv om man som ung bevæger sig i mange fællesskaber, kan man stadigvæk mistrives socialt.
En gruppe af unge rammes særligt hårdt i kampen om de mange fællesskaber, forklarer lektor fra CeFU Maria Bruselius-Jensen. Bl.a. unge, der investerer rigtig mange ressourcer i at være en del af ungdomslivets forskellige fællesskabsformer, men som aldrig oplever, at de får en plads i fællesskabet. De kan f.eks. have udfordringer med at afkode fællesskabernes koder, værdier og normer. For disse unge kan fællesskaberne være roden til mistrivsel og ensomhed.
Hvad gør vi nu?
Mary Fonden og CeFU vil gerne skabe bedre forudsætninger for at understøtte unges fællesskaber. Derfor har CeFU allerede påbegyndt arbejdet med en del to af undersøgelsen. Den skal netop kigge på, hvordan ensomme unge får lettere adgang til sunde fællesskaber, og hvordan professionelle kan understøtte de unges fællesskaber bedst muligt.
Bodil Liv Holm er kommunikationschef i Mary Fonden.
Læs også, hvad Muskelsvindfonden gør via sit medlemsarbejde for at understøtte fællesskaber og opbygge venskaber blandt medlemmer – og dermed ruste dem til et godt og aktivt liv. klik her
