Om begivenheden
Arrangementet er gratis
Ballerup eller Aarhus
Sæt gang i julestemningen med det fortryllende Cirkus Jul
Her i Muskelsvindfonden glæder vi os SÅ meget til jul, at vi allerede kan dufte æbleskiverne og høre juleklokkerne ringe. Derfor er vi også rigtig glade for, at vi igen i år har fået mulighed for at invitere alle børn med muskelsvind i alderen 3-10 år og deres familier med til gratis forpremiere på det fantastiske Cirkus Jul i både Ballerup og i Aarhus.
Cirkus Jul er en magisk juleforestilling, der slipper de kendte figurer fra børnelitteraturen løs i Nordeuropas største cirkustelt. I manegen under den store, røde teltdug skal I opleve et betagende show med ægte teatermagi, cirkusartister, julestemning, julemusik, sang og grin for hele familien.
I år kan I opleve bogfigurerne Buster Oregon Mortensen, Tante Andante, Den lille pige med svovlstikkerne, Næsehornet Otto og Snøvsen. Hele fortællingen kredser om Dinodrengen – en dreng, hvis største ønske er et blive en dinosaur.
Tilmeldingen er åben allerede nu, og fristen for tilmeldingen er d. 2. oktober – det er først til mølle, så det gælder om at være hurtig. Der er afsat 4 billetter pr. familie.
Forpremieren i Ballerup spiller d. 10. november kl. 16.00
Forpremieren i Aarhus spiller d. 6. december kl. 16.00
Forpladsen åbner én time før forestillingsstart, hvor I kan komme ind og opleve både sjov, leg og masser af julehygge på pladsen.
Husk, at én i familien skal have stort medlemskab hos Muskelsvindfonden for, at I kan modtage billetterne. Er ingen af jer medlem, kan I melde jer ind her.
Har du spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at kontakte arrangementskoordinator, Mia Kirkegaard Jørgensen, på mijo@muskelsvindfonden.dk.
Tilmeld dig herAndre arrangementer
-
27/02/2025
Webinar: BPA – hjælperrelaterede udgifter
-
28/03/2025 - 30/03/2025
Dystrofia Myotonica (DM1) Netværksweekend 2025
-
14/03/2025 - 16/03/2025
FSHD Netværket
-
14/03/2025 - 16/03/2025
IBM Netværket – myositterne og ledsagere