Bekymring er en naturlig følelse

Lone Knudsen og Ann-Lisbeth Højberg

11. feb 2021

Mennesker reagerer forskelligt, når der sker voldsomme forandringer som i corona-pandemien. Konsulenter fra RehabiliteringsCenter for Muskelsvind har opsamlet erfaringer og giver gode råd.

Det er nok de færreste af os, der kan sige, at corona ikke har forandret vores liv. Regeringens beslutning om at nedlukke det meste af samfundet og opfordring til at se så få mennesker som muligt har betydet store begrænsninger for vores hverdag. Og det er forskelligt, hvordan vi reagerer på corona-situationen, og hvor bekymrede vi er.

Nogle havde måske allerede før den seneste beslutning selv valgt at isolere sig helt fra andre mennesker eller at skære ned på sociale aktiviteter, fritidsaktiviteter og indkøb for at passe på sig selv og/eller pårørende. Andre har måske valgt at fortsætte med at se andre mennesker, sandsynligvis, i et mere begrænset omfang.

Andre igen kan være afhængige af den hjælp, de får fra andre mennesker og har måske gjort sig overvejelser og bekymringer om, hvordan de skal begrænse smitterisikoen fra f.eks. hjælpere. Nogle har måske helt fravalgt hjælpen i en periode og forsøgt at klare sig uden eller med hjælp fra de allernærmeste. Andre er måske mindre bekymrede og har fuld tillid til, at hjælperne gør deres bedste.

Det er helt naturligt, at den usikkerhed, der er omkring corona-situationen og den konstante nyhedsstrøm om pandemien, kan give anledning til bekymringer, tristhed, stress, forstyrret søvn og frygt for, at man selv eller ens nærmeste bliver smittet. Det er normalt, at bekymringer får mere plads, når man oplever usikkerhed. Bekymringer er designet til at passe på os.

Ingen ’rigtige’ løsninger

I familien kan der være forskellige udfordringer. Uanset om du er voksen eller har et barn, der har muskelsvind, kan du og din familie være udfordret i forhold til bekymring for de enkelte familiemedlemmers risiko for at smitte den person, der har muskelsvind. Der vil hele tiden være overvejelser om, hvor meget og hvor lidt man tør involvere sig med andre.

Der findes ikke en rigtig løsning, men det er vigtigt at få talt meget om, hvordan I i jeres familie bedst muligt kan organisere det, så hele familien kan holde ud at leve med restriktionerne.

Sygdom fylder mere

En anden problematik ved corona-pandemien er, at vi ikke kan gøre alle de ting, vi plejer. Deriblandt også noget af det, som plejer at hjælpe os, når vi bekymrer os og har det svært så som at være sammen med venner og familie, at tage til koncerter eller en elsket fritidsaktivitet.

Muskelsvind, sygdom, nye funktionstab eller netop det at have fået en muskelsvinddiagnose eller ALS kan også komme til at fylde mere, når der ikke sker så meget andet i vores liv, og når der ikke er så meget andet til at optage vores opmærksomhed eller noget positivt til at danne modvægt. Vi kan komme til at føle os mere triste, afmægtige og ensomme.

Når samfundet genåbner for ’de andre’

For både personer, der bor alene og personer, der er meget isoleret, kan der opstå en følelse af ensomhed. En del personer med muskelsvind har oplevet de perioder, hvor samfundet er delvist åbent som mere belastende, end når samfundet har været helt lukket ned. Når alle er hjemme, kan det føles som at være ’i samme båd’ som andre. Når venner, kolleger eller anden familie begynder at mødes igen, kan følelsen af at gå glip af noget eller at ’livet går én forbi’, opleves ekstra belastende.

Fokuser på de gode ting

Når vi ikke kan gøre det, vi plejer for at få glæde og adspredelse, må vi finde på nye måder. Det er forskelligt, hvad der hjælper os. Det kan være en god idé at forsøge at fokusere på de gode ting, der kan være ved f.eks. at være hjemme sammen med familien. Tag på ture sammen ud i naturen. Find gode udsendelser på TV, som I kan se sammen. Start kreative aktiviteter, som I ikke tidligere har haft mulighed for at putte ind i en travl hverdag. Lyt til et spændende radioprogram, læs en god bog eller andre småforkælelser, der kan danne modvægt til det negative.

Nogle personer vælger at være sammen med nogle få personer, som også er sårbare, og som de er sikre på, vil overholde alle restriktioner. Andre vælger at fokusere mere på online fællesskaber. Der er uden tvivl blevet spillet flere computerspil under corona-pandemien, end der ellers har været gjort.

Hold fast i daglige rutiner

En anden vigtig ting, der kan støtte dig i en bekymret hverdag, er at forsøge at holde fast i dine daglige rutiner og personlige hygiejne, selv om du ikke skal ud ad døren. Stå f.eks. op og gå i seng på samme tid hver dag og spis på nogenlunde faste tidspunkter. Sørg for at få nok søvn. Hvis du arbejder, så husk at sætte tid af til både arbejde og afslapning.

Det kan virke overvældende at tænke på, hvornår pandemien får en ende, og det er naturligt at være bekymret for, om tingene nogensinde bliver mere normale igen. Hvis du føler dig overvældet af corona-situationen og fremtidsudsigterne, så forsøg evt. at fokusere på én dag ad gangen eller én periode ad gangen. F.eks. de datoer, som regeringen melder ud i forhold til restriktioner. Det kan gøre det mere overskueligt og være med til at give dig ro.

Lone Knudsen er psykolog og Ann-Lisbeth Højberg er ergoterapeut i RCFM. 

Gode råd, når bekymringen fylder

  • Fokuser på de gode ting
  • Hold fast i dine daglige rutiner ift. søvn, mad og hygiejne
  • Gør noget godt for dig selv
  • Fokuser på én dag eller periode ad gangen
  • Find på nye måder at være sammen på
  • Hold regelmæssig kontakt med dine nære over telefon eller online
  • Har du hjælpere, så vær tydelig i din kommunikation med dem om dine ønsker
  • Skru ned for nyhedsstrømmen, hvis den gør dig mere bekymret
  • Find ro med dybe vejrtrækninger
  • Tal med din egen læge, hvis du har behov for professionel hjælp