Musholms 25-års jubilæum blev fejret med indvielse af badebro

Suzanne Skærbæk Pedersen, Foto: Bo Nymann

20. jun 2023

Musholm – Ferie – Sport – Konference kan i år fejre 25-års jubilæum. Det er 25 fantastiske år med glade gæster, fantastiske faciliteter og frihed med plads til forskelle. Selve jubilæum bliver fejret med en reception samt indvielse af Danmarks mest tilgængelige helårsbadebro

I dag, tirsdag den 20. juni, mødtes medlemmer, ansatte, samarbejdspartnere, frivillige og venner af huset op for at fejre Musholms 25-års jubilæum og for at indvie Musholms helt nye badebro. Dagens høje temperaturer og skyfri himmel står i skarp kontrast til den råkolde dag i februar 1998, hvor den første medlemsgruppe fra Muskelsvindfonden besøgte Musholm – og derved blev de første gæster.

Dengang hed det Musholm Bugt Feriecenter, men i dag er Musholm – Ferie – Sport – Konference meget mere end blot et foreningssamlingspunkt. Musholm er en veldrevet social-økonomisk virksomhed, som inviterer feriegæster, sportsfolk og virksomheder fra hele verden inden for i sine prisvindende rammer.

Priser for arkitektur og universelt design

Musholm er over tre omgange blevet udvidet. I dag råder centret over multihal, restaurant, moderne mødelokaler og 110 senge, fordelt på 53 ferieboliger. Musholm har modtaget flere nationale og internationale priser for centrets arkitektur og særlige version af principperne for universelt design. Der er al mulig grund til at fejre den perle, som Muskelsvindfondens stifter Evald Krog tog initiativ til. Og i dag bliver rammerne endnu skønnere med indvielsen af Danmarks mest tilgængelige helårsbadebro.

Der var mange mødt op for at byde Musholms nye udendørsarealer velkommen: Danmarks mest tilgængelige helårsbadebro med tilhørende sauna samt et fedt pavillonmiljø med udendørskøkken. De nye udendørsarealer er støttet af VILLUM FONDEN’s pulje for Dagslys og frisk luft 2021.

Musholms
historie

Musholm har skabt plads til forskelle igennem 25 år. Læs, hvordan det hele begyndte

Læs historien
om Musholm

Musholm er frihed
for brugerne

Musholm sikrer, at alle brugere - uanset funktionsnedsættelse - kan føle sig fri i skønne omgivelser. Se filmen, hvor sportsudøvere og arkitekter vurderer byggeriet

Se film
på YouTube

Universelt design

Musholm er anerkendt verden over for sit universielle og fremtidssikrede design. Læs, hvordan processen var

Læs om designprocessen

Musholm er
et forbillede

Læs vejledning fra Danske Arkitektvirksomheder for, hvordan man lykkedes med at leve op til FN's Verdensmål. Se s. 60, hvor Musholm nævnes som et godt eksempel

Se vejledning til at bygge universelt

Vi er Muskelsvindfonden. Vi får ting til at ske. Ved at lytte. Ved at handle. Ved at udfordre. Ved at tage chancer. Ved at inspirere. Ved at råbe op. Ved at blive ved. Og frem for alt: Ved at stå sammen og skabe plads til forskelle og til det gode liv med muskelsvind. Besøg vores sider:

Tilmeld vores nyhedsbrev

Få vores nyhedsbrev cirka to gange om måneden.

Dine data bliver kun delt i Muskelsvindfondens organisation. I øvrigt henvises til Muskelsvindfondens generelle privatlivspolitik, som du finder her.

Kontakt os

Kongsvang Allé 23, 8000
Aarhus C
Tlf 89 48 22 22
info@muskelsvindfonden.dk