Økonomi trumfer faglighed på handicapområdet

Thomas Krog

21. jun 2022

Det kræver en reform at få ændret prioriteringen, mener Muskelsvindfonden, der kalder socialministeriets konklusion på evalueringen af det specialiserede socialområde for virkelighedsfjern

Det foregår helt åbenlyst. Og det er blevet værre og værre de seneste år. I de kommunale afgørelser fylder økonomi mere og mere på bekostning af faglige hensyn til borgerens mulighed for at blive kompenseret for sit handicap. Kan man ikke se det, har man sat kikkerten for det blinde øje, mener politisk chef i Muskelsvindfonden Thomas Krog.

Muskelsvindfonden er langt fra den eneste med den oplevelse.

”7 ud af 10 socialrådgivere oplever, at økonomi trumfer faglighed på handicapområdet – et kæmpe problem for retssikkerheden,” skriver f.eks. næstformanden for Dansk Socialrådgiverforening, Ditte Brøndum, på Twitter.

Samme oplevelse har landets byrådsmedlemmer. 72 procent af landets byrådsmedlemmer svarede i en rundspørge foretaget af Altinget i 2021, at de oplever, at økonomiske hensyn jævnligt vægter højere end hensynet til borgernes behov.

Alle undrer sig

Alle står vi undrende overfor, hvordan Social- og ældreministeriets stort opslåede evaluering af det specialiserede socialområde kan konkludere andet.

”

”Ankestyrelsen har spurgt kommunerne, om de tager u-saglige hensyn. Det siger de selvfølgelig nej til.”

Thomas Krog

politisk chef i Muskelsvindfonden

I afrapporteringen af evalueringen hedder det: ”Der har som led i afdækningen også været set på, om kommunerne i dag tager usaglige økonomiske hensyn ved visitationen af borgerne til forskellige indsatser og tilbud. Ankestyrelsen har således gennemført en række kvalitative undersøgelser i udvalgte kommuner om visitation til botilbud og døgnbehandling samt kommunernes valg af opholdssteder og døgninstitutioner. Det er med undersøgelserne ikke identificeret, at kommunerne lægger deres primære vægt på økonomiske hensyn.”

Kommuner frifinder sig selv

Vi bemærker, at den konklusion i evalueringen kommer på baggrund af, at kontrolmyndigheden (Ankestyrelsen) har spurgt dem, de skal kontrollere (kommunerne), om de tager usaglige hensyn. Og i sine svar har kommunerne altså frifundet sig selv for at bryde loven.

De frikender sig selv på trods af, at vi er mange, der de senere år i markant stigende omfang har oplevet afgørelser skylle ind over vores medlemmer, hvor økonomi har vægtet mere end borgernes behov. Nedenfor beskriver vi kort tre eksempler. Antallet af eksempler er desværre uendeligt stort.

Virkelighedsfjern konklusion

I afrapporteringen kommer ministeriet også med en bemærkning om, at der ”med virkning fra den 1. januar 2021 er statsrefusionen på kommunernes udgifter til de dyreste indsatser øget markant. Der er således allerede besluttet væsentlige tiltag med henblik på at mindske betydningen af økonomi i visitationen.”

Også her er Muskelsvindfonden nødt til at afvise konklusionen som virkelighedsfjern. Forbedringen fra 1. januar 2021 handler mest om anbringelser. På handicapområdet er ændringen begrænset.

”

”Vi er mange, der undrer os over socialministeriets konklusion på evalueringen af det specialiserede socialområde.”

Thomas Krog

politisk chef

Reglerne er sådan, at for en BPA-ordning, der koster 2 millioner kroner årligt, skal kommunen selv dække de første cirka 850.000 kroner. Af de cirka 800.000 op til 1.650.000 kroner får kommunen dækket 25 procent. Og af de sidste cirka 350.000 kroner er statsrefusionen 50 procent. Så kommunens egen udgift til en sag på 2 millioner kroner er altså over 1,6 millioner kroner.

1,6 millioner kroner årligt for hjælp til en enkelt borger er fortsat rigtig mange penge i alle kommuner. Og mange kommunalpolitikere ser langt flere tilfredse vælgere i at bruge pengene på færre elever i skoleklasserne eller flere sosu-hjælpere på plejecentrene frem for at hjælpe et menneske med omfattende fysisk handicap til et aktivt og meningsfuldt liv.

Løsningen er mere refusion

Derfor er løsningen at dele udgiften til de dyreste enkeltsager mere ud over kommunerne ved at tage lidt penge fra det generelle tilskud til kommunerne og lægge det ind i en pulje, der skal sikre markant større refusion, end tilfældet er i dag. Udgiftsneutralt, men mere solidarisk.

Efter Muskelsvindfondens opfattelse bør refusionen både starte ved et beløb langt under 850.000 kroner og med betydeligt højere procentsatser end i dag.

For at tilskynde kommunerne til at benytte højt specialiserede faglighed, som vi f.eks. kender fra RCFM, kan man gøre den højere refusion betinget af, at visitationen i den enkelte sag foregår på baggrund af viden indhentet fra specialfunktionen.

Læs eksemplerne nedenfor på sager, hvor kommuner har strammet praksis.