Senior
Vi har gjort det nemt og overskueligt for dig at finde rundt i paragrafferne. Først vælger du livsfase i fanebladet i det rosa felt foroven, altså hvor du er i livet, og bagefter finder den problemstilling, som passer til dig.
Praktisk hjælp og ledsagelse – voksen
Den rette hjælp er for mange med muskelsvind afgørende for, at dagligdagen fungerer. Den betyder, at du kan komme på toilettet, når du skal. At du kan komme i biografen eller til koncert sammen med dine venner. At du kan passe et job og komme til og fra arbejdspladsen. At du kan være forælder og hjælpe til i husstanden. At du kan tage på ferier og rejser. Og meget meget mere.
Nedenfor finder du en række henvisninger til relevante principmeddelelser, artikler, bekendtgørelser, vejledninger og andre relevante retskilder, som kan være anvendelige, hvis du ikke får den hjælp, som du har behov for, og du derfor eksempelvis skal klage over en afgørelse.
For mere generel information om praktisk hjælp og ledsagelse kan du se nærmere på Rehabiliteringscenter for Muskelsvinds hjemmeside her.
-
Når man har muskelsvind, og har et omfattende behov for hjælp i hverdagen, er det muligt at få en hjælperordning kaldet “Borgerstyret Personlig Assistance” (BPA-ordning).
Kendetegnet for BPA-ordningen er, at det er en sammenhængende hjælp, der tager udgangspunkt i dine ønsker og behov i alle aspekter af din livssituation såsom arbejde, uddannelse, fritidsliv og familieliv.
Formålet er, at BPA-ordningen skal muliggøre at kunne fastholde eller opbygge et selvstændigt liv med sine egne faste handicaphjælpere.Det vigtige bliver derfor, at du beskriver dit samlede hjælpebehov ned til mindste detalje og i alle de forskellige aspekter af dit liv, hvor dit hjælpebehov opstår. Jo mere omfattende og sammensat hjælpebehov du har jo større er sandsynligheden for, at du kan bevilges en BPA-ordning.
Men desværre er det ikke altid, at kommunerne har ovenstående i hukommelsen, når de vurderer og udmåler hjælp efter reglerne om BPA-ordningen.
For det første ser vi alt for ofte, at kommunerne ikke tager tilstrækkeligt højde for det samlede levede liv, og hvor vurderingen og udmålinger derfor bliver for unuanceret, snæver og usammenhængende.
For det andet ser vi også alt for ofte, at kommunerne i deres vurderinger ikke i tilstrækkelig grad formår at beskrive tydeligt, hvordan de mener, at man vil få sine samlede behov for hjælp dækket i samme omfang og ligeså fleksibelt via hjælp efter servicelovens øvrige bestemmelser om personlig og praktisk hjælp samt ledsagelse.Dette er selvsagt ganske kritisabelt, da det i både vejledningen til BPA-ordningen samt i Ankestyrelsens principmeddelelse 18-18 tydeligt fastslås, at BPA-ordninger er for borgere, der har et hjælpebehov, der ikke kan dækkes ved almindelig personlig og praktisk hjælp, ledsagelse m.v.
Og hvis kommunerne ikke er i stand til at beskrive tydeligt, hvordan ens hjælpebehov i samme omfang kan dækkes på anden vis end ved en BPA-ordning, så er de forpligtet til at bevilge netop en BPA-ordning.Manglende arbejdslederevne bliver et spare argument
Vi ser desværre jævnligt, at kommunen bruger manglende arbejdslederevne som et argument for, hvorfor man ikke kan få en BPA-ordning, og derfor må nøjes med en usammenhængende og ufleksibel hjælp i form af nøje minut-for-minut udmålt hjemmehjælp og 15 timers ledsagerordning pr. måned.
Men en sådan vurdering kan kommunen ikke uden videre foretage. Det kræver en tungtvejende og omfattende argumentation, og det kræver, at kommunen aktivt har forsøgt at hjælpe borgeren med at afhjælpe de udfordringer, der måtte være i ordningen herunder tilbyde borgeren kurser i at varetage arbejdslederrollen. End ikke hvis man i en periode pga. eksempelvis alvorlig sygdom eller andre belastende forhold har været påvirket psykisk, kan kommunen nægte BPA-ordning med henvisning til, at man ikke kan varetage arbejdslederrollen.
Det har Ankestyrelsen fastslået i en sag hos et medlem, som Muskelsvindfonden var involveret i tilbage i 2019. Læs historien her.Læs nærmere om muligheden for støtte til at varetage arbejdslederevnen efter servicelovens § 85 i vejledningen til BPA-ordningen punkt 87 og 118 her.
"Mine hjælpere er simpelthen en forlænget del af mig. Eksempelvis når jeg er ude at handle, så er det min hjælper, som kører bilen. Det er dem, som tager varerne ned fra hylderne, dem, som betaler ved kassen, og dem, som bærer indkøbsnettet."
- Mette Bjørnholt Jensen
Ankestyrelsens principmeddelelser
Herunder finder du henvisninger til relevante principmeddelelser fra Ankestyrelsen.
- Principmeddelelse 98-16 vedr. udmåling af tilskuddet og overenskomstmæssig løn til hjælpere
- Principmeddelelse 104-19 vedr. udmåling af tilskud ved sammenlignelig faggruppe
- Principmeddelelse P-21-05 vedr. retten til plejetillæg herunder snitfladen til hjælp udmålt i BPA-ordning
- Principmeddelelse 18-18 vedr. personkreds, aktivitetsniveau og arbejdsgiver/arbejdstager krav
- Principmeddelelse 3-19 vedr. kompensationsprincippet og udmåling med udgangspunkt i fælles husstand
- Principmeddelelse 96-16 vedr. mulighed for at medbringe BPA ved kortvarige udlandsophold
- Principmeddelelse 60-16 vedr. udmåling af tilskud til hjælperrelaterede følgeudgifter herunder serviceeftersyn af lift
- Principmeddelelse 31-20 vedr. personlig assistance, udmåling af timer, arbejdstid
- Principmeddelelse 66-16 vedr. reglerne for at medtage hjælpere under indlæggelser og behandlinger
- Principmeddelelse 63-15 vedr. forskellen mellem udmåling af hjælp efter § 95 og § 96
- Principmeddelelse 94-16 vedr. rammerne for udmåling af rådighedstimer
- Principmeddelelse 163-12 vedr. dækning af udgifter til hjælper ifm. 14 dages ferie i Danmark
- Principmeddelelse 17-23 vedr. hvorvidt borger eller bureau er sikringspligtig ved hjælpers arbejdsskader
- Principmeddelelse 18-23 vedr. hvornår der er tale om et ferieophold i udlandsbekendtgørelsens forstand
Artikler
Herunder finder du henvisninger til relevante artikler og andre skrivelser.
- Muskelsvindfondens katalog over hjælperrelaterede følgeudgifter forbundet med dagligdagen og ferier/rejser
- Ankestyrelsen: Lone kan beholde sin hjælperordning
- To liv og en verden til forskel: Forskellen mellem § 95 og § 96
- Ankestyrelsen til kommune: Vurderingen skal begrundes
- Socialminister til kommunerne: Intime hjælpebehov skal ikke overværes af kommunen
- Man beholder retten til sin BPA-ordning, indtil Ankestyrelsen har vurderet sagen
- Ankestyrelsen: BPA-ordning kan ikke bare fratages
- BPA-hjælp under indlæggelse
- Forholdet mellem respiratorisk hjælp og BPA-ordning
- Kommunen er ikke arbejdsgiver, og skal ikke håndhæve arbejdstidsregler i en BPA-ordning
- Når man har pleje- eller bistandstillæg – og BPA samtidig
- Baggrund: Hjælpeordningens historie
- Man må aldrig, aldrig fyre en gravid hjælper!
- Skrivelse om arbejdstidsbestemmelser og vagtlængder
- Randers-sagen vedr. vagtlængder
- Beskrivelse af hvad det vil sige at have sin hjælperordning forankret i regionen
Bekendtgørelser, vejledninger, ministersvar mv
Herunder finder du henvisninger til relevante bekendtgørelser, vejledninger, ministersvar og andre lignende retskilder.
- Bekendtgørelse af lov om social service
- Bekendtgørelse om udmåling af tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance (udmålingsbekendtgørelsen)
- Vejledning om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance
- Bekendtgørelse om ydelser efter lov om social service og barnets lov under midlertidige ophold i udlandet
- Ministersvar af 24. august 2011 vedr. at hjælperrelaterede følgeudgifter ikke kræver dokumentation
- Orienteringsskrivelse fra ministeren om en række forhold vedr. hjælperordningerne efter servicelovens §§ 95 og 96
- Vejledning fra RCFM vedr. hjælpere og sondepleje, sondemad og medicin
- Ministersvar af 13. september 2023 vedr. at kommunen skal udmåle en årlig pulje af hjælpertimer, hvis behov er der
-
Hvis du på grund af din muskelsvind har behov for hjælp til at færdes uden for dit hjem, kan du få bevilget op til 15 timers ledsagelse pr. måned af kommunen. Du kan opspare timer inden for en periode på 6 måneder, så du er ikke tvunget til at skulle anvende alle dine timer hver måned.
Med ledsagerordningen har du ret til selv at udpege den person, der skal varetage ledsageropgaven hos dig, men personen skal dog godkendes af og ansættes i kommunen. Man kan indgå aftale med kommunen om, at få ydelsen udbetalt som et kontant tilskud, som man så selv har ansvaret for at administrere og aflønne sin ledsager.
I praksis ser vi desværre ofte, at ledsagerordningen indgår som en del af et større kludetæppe af forskellige hjælpeforanstaltninger kommunen yder efter serviceloven, og som derfor kan være svært at finde rundt i. Dette gør at ledsagerordningen i praksis kan være noget ufleksibel.Ankestyrelsens principmeddelelser
Herunder finder du henvisninger til relevante principmeddelelser fra Ankestyrelsen.
Bekendtgørelser, vejledninger, ministersvar mv
Herunder finder du henvisninger til relevante bekendtgørelser, vejledninger, ministersvar og andre lignende retskilder.
-
Hvis du på grund af din muskelsvind ikke selv kan udføre opgaver i hjemmet, kan du få hjælp efter hjemmehjælpsbestemmelsen i servicelovens § 83.
Som modtager af praktisk hjælp efter denne hjemmehjælpsbestemmelse har du ret til at vælge mellem forskellige leverandører af hjælpen jf. servicelovens § 91.
Du har også ret at vælge selv at udpege en person til at udføre opgaverne jf. servicelovens § 94. Det kan være en fordel, fordi du på den måde reducere antallet af forskellige mennesker, der kommer og hjælper og du dermed får opbygget en relation og nogle rutiner. Den udpegede person skal altid godkendes af kommunen.Hvis du opholder dig midlertidigt uden for din bopælskommune, eksempelvis i forbindelse med ophold i sommerhus, familiebesøg, højskoleophold eller andet, så har du ret til at få hjælp i den kommune, du midlertidigt opholder dig i.
En ufleksibel og usammenhængende hjælp
For langt de fleste mennesker med muskelsvind, som har behov for praktisk hjælp i hverdagen, der vil hjemmehjælp efter servicelovens § 83 i praksis være meget ufleksibel, idet hjælpen udelukkende relaterer sig til de behov, der kan være i hjemmet og udmålingen af de timer, du kan få hjælp, sker helt ned til minutvis, og tager udgangspunkt i en virkelighedsfjern livsførelse.
Derudover indgår denne hjælp typisk som en del af et større kludetæppe af hjælpeforanstaltninger i serviceloven, som kan betyde, du ikke kan finde rundt i den hjælp, som faktisk er bevilget.Hjælpen knytter sig som udgangspunkt udelukkende til aktiviteter i hjemmet, og derfor er det kun i særlige situationer, at medbringe hjælpen til aktiviteter udenfor hjemmet.
Ankestyrelsens principmeddelelser
Herunder finder du henvisninger til relevante principmeddelelser fra Ankestyrelsen.
- Principmeddelelse 11-19 vedr. madserviceordning eller praktisk støtte til madlavning
- Principmeddelelse 10-19 vedr. betingelserne for at bevilges personlig pleje og praktisk hjælp
- Principmeddelelse 13-16 vedr. rammerne for kvalitetsstandarder i udmåling af hjælp
- Principmeddelelse 75-16 vedr. muligheden for at bevilge personlig pleje og praktisk hjælp ud af hjemmet
- Principmeddelelse 33-16 vedr. snitfladen mellem pleje eller behandlingsopgaver
- Principmeddelelse 53-12 vedr. bevilling af hjælp til praktiske og nødvendige opgaver til pasning af barn
- Principmeddelelse 83-12 vedr. betydningen af teknologiske hjælpemidler ved udmåling af praktisk hjælp
- Principmeddelelse 31-18 vedr. bevilling af praktisk hjælp til omfattende oprydning og hovedrengøring
- Principmeddelelse 3-19 vedr. den samlede husstands betydning for udmåling af praktisk hjælp
- Principmeddelelse 20-15 vedr. at kvalitetsstandarder skal fraviges hvis behovet for hjælp nødvendiggør det
- Principmeddelelse 76-15 vedr. muligheden for selvudpeget hjælper efter § 94
Bekendtgørelser, vejledninger, ministersvar mv
Herunder finder du henvisninger til relevante bekendtgørelser, vejledninger, ministersvar og andre lignende retskilder.
-
Nogle neuromuskulære sygdomme kan påvirke vejrtrækningen. I nogle tilfælde iværksættes der derfor vejrtrækningshjælp i form af respiratoriske behandling. I de tilfælde, hvor man både har et respiratorisk behandlings- og/eller overvågningsbehov og et behov for praktisk hjælp og personlig pleje, vil kommunen kunne indgå en samfinansieringsaftale med regionen, således den respiratoriske hjælper også kan varetage den hjælp, som er bevilget efter serviceloven.
Nærmere generelle beskrivelser herom kan findes på Rehabiliteringscenter for Muskelsvinds hjemmeside her.
Det er ikke ligegyldigt, hvor den fælles hjælperordning er forankret
Fælles hjælperordninger kan forankret i enten kommunen eller i regionen.
Hvis man har en BPA-ordning, vil den fælles hjælperordning være forankret i kommunen, og man vil her altid have arbejdslederansvaret og nogle gange også arbejdsgiveransvaret, hvis man ikke har valgt at overdrage dette til f.eks. et hjælperbureau.
Denne type af fælles hjælperordninger er generelt kendetegnet ved, at man som borger har en høj grad af indflydelse og selvbestemmelse i ordningen, og at den generelt er mere fleksibel.Hvis du ikke har en BPA-ordning, men i stedet for får praktisk hjælp og ledsagelse efter servicelovens § 83 og § 97, så vil den fælles hjælperordning være forankret i regionen og i disse tilfælde, vil det være regionen, der har både arbejdsleder- og arbejdsgiveransvaret. Disse ordninger kaldes i daglig tale for “ordninger der ligger under rammeaftalen”.
Denne type af fælles hjælperordninger er generelt kendetegnet ved, at man som borger har en lav grad af indflydelse og selvbestemmelse i ordningen, og at den generelt er meget lidt fleksibel.Vi har set eksempler på kommuner, der i forsøget på at spare penge ved at bevilge en ringere hjælp end BPA-ordning, har forsøgt at overbevise medlemmer om, at der i praksis ikke er forskel på de to typer af fælles hjælperordninger. Men det er ikke sandt.
Generelt anbefaler vi, at man så vidt muligt altid har den fælles hjælperordning forankret i kommunen, fordi det skaber større selvbestemmelse og fleksibilitet, end hvis den er forankret i regionen.Derfor er det vigtigt i disse fælles hjælperordninger, at det ikke er bureauet, men en selv, der varetager alle opgaver forbundet med at være arbejdsleder såsom at udarbejde vagtplaner, holde MUS samtaler, afholde personalemøder, afholde ansættelsessamtaler og udvælge hjælpere mv.
Hvis man overlader disse opgaver til bureauet, kan det nemlig være en åbning for kommunen til at fratage BPA-ordningen med henvisning til, man ikke er i stand til at varetage arbejdslederrollen, og dermed vil den fælles hjælperordning blive forankret i regionen i stedet for.Hvis du vil vide mere om, hvad det vil sige at have en hjælperordning, der er forankret i regionen, kan du læse vores beskrivelse her.
Bekendtgørelser, vejledninger, ministersvar mv
Herunder finder du henvisninger til relevante bekendtgørelser, vejledninger, ministersvar og andre lignende retskilder.
Fritid – voksen
Uanset om man har et handicap eller ej, skal man have mulighed for at leve et aktivt fritidsliv med eksempelvis fritidsinteresser, sport og ferier/rejser.
Det vil ofte kræve hjælp for, at man rent faktisk kan deltage i fritidsaktiviteter eller tage på ferier/rejser. Det kan være bevilling af merudgifter forbundet med deltagelse i en fritidsaktivitet eksempelvis til køb af særligt sportsudstyr eller til kontingent. Eller det kan være bevilling af ekstraomkostninger forbundet med at have sine BPA-hjælpere med på ferier/rejser, hvad enten det er i Danmark eller i udlandet.
Nedenfor finder du en række henvisninger til relevante principmeddelelser, artikler, bekendtgørelser, vejledninger og andre relevante retskilder, som kan være anvendelige, hvis du ikke får den hjælp, som du har behov for, og du derfor eksempelvis skal klage over en afgørelse.
For mere generel information om mulighederne for at medbringe hjælp under ferier/rejser kan du se nærmere på Rehabiliteringscenter for Muskelsvinds hjemmeside her.
Hvis du vil vide mere om hvilke muligheder, der er for praktisk hjælp og ledsagelse til eksempelvis at kunne deltage i fritidsaktiviteter eller tage på ferier/rejser, kan du se nærmere i denne værktøjskasse under punktet “praktisk hjælp og ledsagelse – voksen” her.
-
Når du har muskelsvind, kan der være ekstraordinære udgifter forbundet med at dyrke sport eller gå til anden fritidsaktivitet, som mennesker uden handicap normalt ikke vil have. Disse udgifter kan efter omstændighederne dækkes som en nødvendig merudgift efter servicelovens § 100.
Det følger af Ankestyrelsens principmeddelelse 8-19De eksempler vi oftest ser er, hvor der er behov for særligt sportsudstyr for at kunne deltage i en idrætsgren. Kommunerne er i disse tilfælde oftest meget tilbageholdende med at bevilge dette nødvendige sportsudstyr, og henviser i stedet for til alverdens andre alternative idrætter, der er billigere for kommunen.
Hvis du oplever dette, er det en god ide at være opmærksom på følgende:
- De alternative idrætter som kommunen henviser til skal være sammenlignelig med den ansøgte. Hvorvidt en alternativ idræt er sammenlignelig med den ansøgte idræt, skal vurderes med udgangspunkt i et objektivt sammenligningsgrundlag, hvor behovet vurderes i forhold til andre på samme alder og i samme livssituation, men uden en funktionsnedsættelse.
- Kommunen skal på et faktuelt grundlag undersøge, hvorvidt du reelt også kan deltage i de alternative idrætter, som kommunen mener er sammenlignelige med den ansøgte. Det er ikke tilstrækkeligt at basere denne vurdering på antagelser eller formodninger.
- Kommunen skal undersøge og forholde sig til, hvad du får ud af den/de sammenlignelige alternative idrætter, som kommunen henviser til, med det funktionsniveau du har.
En række andre forhold skal du være opmærksom på, når du ønsker hjælp til dækning er merudgifter forbundet med at deltage i sport eller andre fritidsaktiviteter.
Vi anbefaler derfor, at du kontakter Rehabiliteringscenter for Muskelsvind for råd og vejledning, inden du fremsender din ansøgning. Det kan du gøre her.
Ankestyrelsens principmeddelelser
Herunder finder du henvisninger til relevante principmeddelelser fra Ankestyrelsen.
Bekendtgørelser, vejledninger, ministersvar mv
Herunder finder du henvisninger til relevante bekendtgørelser, vejledninger, ministersvar og andre lignende retskilder.
-
Når du har muskelsvind, og du har en hjælperordning (BPA), vil du have behov for at medbringe dine hjælpere, når du skal på ferie i Danmark eller i udlandet, og der vil som regel være ekstraomkostninger forbundet med det.
Det er muligt at få dine hjælpere med og få dækket ekstraomkostningerne. Men reglerne er forskellige alt efter, om ferien foregår i Danmark eller i udlandet.
Vi ser indimellem, at kommunerne blander reglerne sammen og eksempelvis henviser til regler, der omhandler ferie i udlandet, når de træffer afgørelser i sager, der omhandler ferie i Danmark.Retten til at medbringe sin hjælp herunder sin BPA-ordning, når man rejser til udlandet, er fastsat i udlandsbekendtgørelsens § 1, hvor en række bestemmelser i serviceloven oplistes som mulige at bevare hjælp efter, hvis man opholder sig midlertidigt i udlandet.
Ankestyrelsen har i principmeddelelse 96-16 fastsat de nærmere regler og fortolkninger af udlandsbekendtgørelsen herunder rammerne for at få dækket ekstraomkostninger forbundet med at medbringe sine hjælpere til udlandet.Retten til at medbringe sin hjælp herunder sin BPA-ordning, når man tager på ferie i Danmark, er fastsat i udmålingsbekendtgørelses § 10, hvor det fastslås, at kommunen er forpligtet til at dække direkte og indirekte omkostninger, der er forbundet med at have hjælpere i og uden for hjemmet.
Ankestyrelsen har i principmeddelelse 163-12 endvidere præciseret rammerne for, hvad der er almindeligt at afholde af ugers ferie i Danmark.I dette katalog kan du finde inspiration og hjælp, hvis du skal på ferie i Danmark eller udlandet, og skal medbringe dine hjælpere. Du kan finde en omfattende gennemgang af mulige ekstraomkostninger, ligesom du kan finde henvisninger til gældende regler og rammer i den forbindelse.
Ankestyrelsens principmeddelelser
Herunder finder du henvisninger til relevante principmeddelelser fra Ankestyrelsen.
- Principmeddelelse 163-12 vedr. ferie i Danmark
- Principmeddelelse 96-16 vedr. ekstra omkostninger ved ferie i udlandet
- Principmeddelelse 94-16 vedr. rådighedstimer
- Principmeddelelse 178-12 vedr. at hjælp efter § 95 ikke kan medtages til udlandet
- Principmeddelelse 263-09 vedr. midlertidigt udlån af hjælpermidler under ferieophold
- Principmeddelelse 264-09 vedr. midlertidigt udlån af hjælpermidler under ferieophold i Danmark
- Principmeddelelse 18-23 vedr. hvornår der er tale om et ferieophold i udlandsbekendtgørelsens forstand
Artikler
Herunder finder du henvisninger til relevante artikler fra politisk afdeling.
Bekendtgørelser, vejledninger, ministersvar mv
Herunder finder du henvisninger til relevante bekendtgørelser, vejledninger, ministersvar og andre lignende retskilder.
- Bekendtgørelse om ydelser efter lov om social service og barnets lov under midlertidige ophold i udlandet
- Bekendtgørelse om udmåling af tilskud til ansættelse af hjælpere (udmålingsbekendtgørelsen)
- Vejledning om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere
- Kendelse i arbejdsretten vedr. hjælpers krav på betaling for ekstra transporttid og udgifter
Bolig
-
Når man har et barn med en fysisk funktionsnedsættelse stiller det ofte særlige krav til de indretningsmæssige rammer i ens bolig og i nogle tilfælde, er man nødt til at flytte til en større og mere handicapvenlig bolig.
I den forbindelse kan der opstå en række udgifter, som efter en konkret og individuel vurdering vil kunne dækkes som en nødvendig merudgift efter servicelovens § 41.
Ankestyrelsen har i principafgørelse C-18-00 fastslået, at kommunen er forpligtet til at dække merudgifter i form af forhøjet lejeværdi af egen bolig, forhøjelse af ejendomsforsikring, og større forbrug af el og varme, som følger af nødvendig boligændring.
Endvidere fremgår det i vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier af 28/01/2015 punkt 194, at der vil kunne dækkes merudgifter ved en flytning, som er en konsekvens af barnets nedsatte funktionsevne. Det kan eksempelvis dreje sig om indskud i en ny lejebolig jf. principafgørelse 84-13, salgsomkostninger som f.eks. ejendomsmæglersalær ved salg af hidtidig bolig jf. principafgørelse nr. C-3-02 og leje af flyttebil. Der kan desuden gives hjælp til dobbelt boligudgift i forbindelse med flytning til en handicapvenlig bolig, f.eks. fordi tidligere bolig ikke er blevet solgt på det tidspunkt, hvor indflytning i den handicapvenlige bolig finder sted.
Listen er ikke udtømmende, og udgangspunktet er derfor, at alle nødvendige udgifter forbundet med såvel en boligændring som en flytning, der er en følge af barnets funktionsnedsættelse, efter en konkret og individuel vurdering vil kunne dækkes af kommunen. Det afgørende bliver derfor, at man kan argumentere for nødvendigheden i pågældende udgifter, og man derudover kan argumentere for årsagssammenhængen mellem pågældende udgifter og barnets funktionsnedsættelse.(Obs: Dette kan også passe under merudgifter – se under flytning for links)
-
Thomas Krog
Politisk chefthkr@muskelsvindfonden.dk -
Berit Byg
Sundhedspolitisk konsulentbeby@muskelsvindfonden.dk -
Eva Christensen
Handicappolitisk konsulentevch@muskelsvindfonden.dk -
Sofie Skoubo
Projektledersosk@muskelsvindfonden.dk -
Jørgen Lenger
Handicappolitisk konsulentjoele@muskelsvindfonden.dk
