Peter lever livet. Viggos er sat stand by

Af redaktionen

14. mar 2022

Peter lever livet, mens Viggo føler sig isoleret uden hjælp. Begge har et fysisk handicap, sidder i kørestol og er helt afhængige af andres hjælp.

Der er stor forskel på, om mennesker med handicap kan leve et selvstændigt liv. Det afhænger af, hvilken hjælp de får bevilget af kommunen.

Peter bestemmer over sit eget liv

Peter er 26 år og lever livet på lige fod med andre uden et fysisk handicap. Han har nemlig en BPA-ordning (hjælperordning) efter §96. Den giver ham mulighed for at ansætte hjælpere i det antal timer, som kommunen har bevilget ham.

Hjælperne hjælper til både i hjemmet, og når Peter skal ud. Peter lever med andre ord et selvstændigt liv, hvor han selv bestemmer, hvornår han vil på cafébesøg, tager på fodboldstadion med venner, køber ind, besøger eller får besøg af familie og venner, går til kørestolshockey og deltager i studiegrupper på hans studie – med andre ord et liv på lige fod med andre, som ikke har et handicap.

Peter og Viggo har begge behov for hjælp til:

At købe ind, komme på toilettet, løfte ting, tage sko på, børste tænder mv.

At komme ud på job, til sport og til sociale arrangementer

Viggo føler sig isoleret

Viggo er også 26 år og har samme handicap, men kommunen har sagt nej til en hjælperordning efter §96. Han får i stedet hjælp efter §95. Det betyder, at hans hjælpere kommer i et nøje afmålt timetal vurderet efter behovet for hjælp i konkrete situationer: minutter til madlavning, bad, toilet, personlig pleje, praktiske opgaver i hjemmet m.m. Hjælperne må kun arbejde i hjemmet.

Den meget nøje udmåling af tid betyder, at den i praksis er sammensat af hjælpertimer til opgaver hist og pist, der ikke nødvendigvis hænger sammen tidsmæssigt. Men hjælpernes arbejdstid skal være sammenhængende for at være attraktiv, så Viggo må gå på kompromis og få hjælp af venner, kæreste eller familie, når han har brug for hjælp i ydertimer af døgnet. Hvilken hjælper vil f.eks. komme til ham om natten for at hjælpe ham på toilettet et kvarter, mens Viggo ikke har fået bevilget timer til resten af natten?

Tre timers udgang

Hvis Viggo vil uden for hjemmet, bevilger kommunen en såkaldt ledsagerordning på cirka tre timer om ugen. Og hvis Viggo skal til læge, fysioterapeut, ride træning, svømmetræning eller lign, kan han få bevilget særskilte timer til de konkrete ikke-selvvalgte aktiviteter.

Med andre ord: Viggo får et stille liv med få udadvendte aktiviteter. Hjælpen er sammenstykket efter flere paragraffer i Serviceloven, og det gør den usammenhængende og svær at håndtere i praksis.

Er det rimeligt, at Peter og Viggo har så forskellige muligheder for at leve et udadvendt og selvstændigt liv?

Fra virkeligheden: Mohammad føler sig isoleret uden hjælp

Paragraf-snak: Mere om forskellen på § 95 og § 96

§ 95 hjælp er helt grundlæggende meget usammenhængende og ufleksibel.

Det er den af primært af tre årsager:

  1. Hjælpen omfatter alene hjælpebehovet i hjemmet. Hjælpebehovet uden for hjemmet dækkes efter § 97 (og nogle gange også § 85), hvor man kun kan få 15 timers ledsagelse pr. måned, og hvor man i øvrigt skal vurderes i personkredsen. Foruden at være usammenhængende og ufleksibel vil hjælpen efter § 95 også i nogle tilfælde være utilstrækkelig, fordi ledsagelse ikke er omfattet, og man derfor kun kan få maksimalt 15 timers ledsagelse pr. måned efter § 97, selvom man i virkeligheden har et større behov.Hjælp efter § 95 træder i stedet for hjemmehjælp efter § 83. Det betyder, at udmålingen af hjælpen tager udgangspunkt i måden, hjemmehjælp udmåles på (minut for minut udmåling.§ 95 hjælp kan ikke bevilges til overvågning for borgere over 23 år. Dermed er det for disse mennesker umuligt at få hurtig hjælp om natten, når behovet for hjælp opstår, da der ikke udmåles timer til, at en hjælper blot kan være tilstede i tilfælde af behov. Her skal man altså afvente, at hjemmehjælpen kommer forbi ved tilkald.
  2.  § 95 hjælp kan ikke tages med i udlandet, fordi hjælpen er udmålt efter hjemmehjælpsbestemmelsen § 83, som ikke er en del af de paragraffer, der er omfattet af udlandsbekendtgørelsens oplistning af hjælp, der kan tages med i udlandet.
  3. I ordninger efter § 95 er der ikke noget krav om, at borgeren skal kunne fungere som arbejdsleder, som tilfældet er med ordninger efter § 96. Nærtstående (typisk familiemedlem eller ægtefælle/samlever) kan derfor fungere som arbejdsleder, ligesom de samtidig kan varetage arbejdsgiveransvaret.

Hjælperordning efter § 96:
I virkeligheden kan man med hjælp efter § 96 alt det, som man med hjælp efter § 95 ikke kan jf. ovenstående begrænsninger. Det er en sammenhængende, rummelig og fleksibel ordning, der tager højde for alle aspekter af livsførelsen i én samlet udmåling af hjælp, som man selv tilrettelægger efter behov. Man skal med en § 96 kunne være arbejdsleder for sine hjælpere.