Det støtter vi
Muskelsvindfondens forskningsprogram hviler på fire ben, og de fire områder kan du læse om her på siden.
Søg støtte her1. Behandling og grundforskning
Vi ønsker at styrke og tilskynde, at behandlingsmulighederne hele tiden forbedres med henblik på at skabe et liv med muskelsvind eller ALS med så få symptomer som muligt.
Vi støtter grundforskning, basalforskning og klinisk forskning i cellebiologi og genetik for at generere ny viden og nye metoder inden for genetisk terapi.
Vi støtter drift og oprettelse af patientregistre.
2. Livskvalitet og rehabilitering
Vi vil styrke forskning i et bedre liv med muskelsvind eller ALS, så rehabilitering af mennesker med muskelsvind og ALS er med til at skabe størst mulig livskvalitet.
Vi vil støtte forskning og metodeudvikling i rehabilitering og palliation inden for muskelsvind og ALS, herunder skabe mere viden og dokumentation for effekten af behandling og rehabiliteringsindsatser i det levede liv.
Støtte til forskning i rehabilitering dækker både ekstern forskning og forskning i RehabiliteringsCenter for Muskelsvinds Forsknings- og Udviklingsafdeling.
3. Kompetence- og talentudvikling
Vi tager medansvar for, at det faglige miljø inden for muskelsvindområdet og ALS tiltrækker og udvikler de bedste hjerner og største talenter.
Vi vil støtte oprettelse og drift af professorater samt konkrete Ph.d. og post doc-projekter, der kan udvikle nye talenter og gøre det attraktivt at arbejde inden for muskelsvind og ALS.
4. Internationalt samarbejde
Vi ønsker at øge og dele vores viden om muskelsvind og ALS gennem at styrke forudsætningerne for et optimalt samarbejde nationalt såvel som internationalt samt sikre, at vi i Danmark indhenter den bedst mulige dokumentation om effekten af behandlinger, udvikling af livskvalitet og sygdomsudvikling.
Vi støtter deltagelse i internationalt forskningssamarbejde mellem patientforeninger inden for muskelsvind og ALS samt fagpersoners deltagelse i internationale møder, kongresser og netværk.
Søg støtte her