Og hvem er hun så egentlig?
Ibbi El Hani, jordemoder på Rigshospitalet og under uddannelse til skuespiller, oplever ofte, at folk er fordomsfulde over for hende, fordi hun ikke ligner en ”typisk dansk” kvinde. Både i det offentlige og inden for sit fag dømmer folk hende ofte på grund af hendes mørkere hudfarve og mellemøstlige udseende.
”Jeg har ofte været genstand for fordomsfulde blikke og nedsættende ord fx perker og hende den brune dame. Jeg har endda oplevet, at folk går udenom mig og ikke vil sidde ved siden af mig i bussen. Jeg tror, at der i Danmark er en bestemt opfattelse af mellemøstlige kvinder, og når jeg ikke har et klassisk dansk udseende, er det let for folk at generalisere og sætte mig i den samme kasse som de kvinder, de hører og læser om i medierne,” fortæller hun og fortsætter:
”Et lidt komisk eksempel var, da jeg for nogle år siden var jordemoderstuderende. Under min praktik på Herlev Hospital var vi en flok studerende, som på sygehuset var samlet til undervisning hos en afdelingsjordemoder. Da jordemoderen fik øje på mig, udbrød hun spontant: ”Der skal gøres rent nede på stue 9!” Selvom jeg ellers havde et stort gult skilt på kilten, som indikerede, at jeg var studerende ligesom de andre, så hun mig altså som en rengøringskone og i hvert fald ikke som en studerende.”
Andre udvalgte artikler til dig
- 13/06 2017
Hvem ser du?
- 13/06 2017
David Fjäll, 42 år
- 13/06 2017
Christina Jensen, 22 år
- 13/06 2017
Mette Matzen, 28 år