Hvordan
finder man
en kæreste?

En samtale om mænd, drenge, forældreroller, muskelsvind, potentiale og kærlighed.

Af Jonas Hundebøll
13. april 2016

Simon: Til at starte med så lad os slå fast… jeg er ligeglad med, om man lever i parforhold eller ej. Det er ikke alle, der finder en kæreste, og sådan er det også for mænd uden muskelsvind. At finde en kæreste skal heller ikke være målet med livet. Jeg tror, man skal fokusere på at se sit eget potentiale. At stræbe efter noget, man ikke får, er jo ret trist.

Ivan: Ja, når man har handicap, skal man overbevise folk endnu mere om, at man har nogle kvaliteter, som de kan bruge. Derfor skal man vise overskud og knokle lidt hårdere end andre. Folk har deres fordomme, og det må man nogen gange affinde sig med, ellers kan man ikke lave dem om. Det gælder, ligegyldigt om man søger en kæreste eller et job.

Simon: Man skal kunne se manden i sig selv, hvis pigerne også skal kunne se ham. Vi bliver nødt til at finde os selv, hvis andre skal kunne se de mennesker, vi er.

Bevar din værdighed og selvrespekt

Hvad skal man gøre, når vennerne bare ræser derudaf, og man føler sig hæmmet af muskelsvind?

Ivan: Man skal finde noget, man selv er god til. Jeg faldt for min kone, da hun var kursusleder i Muskelsvindfonden, blandt andet fordi hun udstrålede, at det havde hun bare mega tjek på.
Og så tror jeg, man skal drikke noget tequila og gøre som andre unge. Det er heldigvis blevet sådan, at selv de mest krogede drenge tager pænt tøj på i respekt for dem selv. Det er vigtigt, at man er lige så forfængelig som alle andre. Når man sidder i en stol, gør det heller ikke noget, at man er lidt flabet og kan sige et par replikker. Det kan være: ’Jeg synes, du ser godt ud. Du er en sød pige’. Til slut er det også vigtigt med et glimt i øjet. Jeg kan for eksempel ikke smile, så jeg skal være endnu mere fremme i skoene.

Det handler om, at man står ved sine holdninger, og man vil noget

Ivan Jakobsen

Simon: Jeg bliver provokeret, når du siger, at vi skal drikke noget tequila. Vi har en tendens til at presse værdier ned over hovedet på folk. Jeg vil ikke sidde her og sige, hvad der er det rigtige for den enkelte.
Ja, det er et faktum, at vi ikke kan komme til at løbe som de andre, men hvis man i stedet kan rette fokus på noget andet, så er vi langt. Venner og forældre skal hjælpe med den psykiske udvikling. På den måde kan vi hjælpe den enkelte til at finde sit eget potentiale og ikke det, ’VI’ mener er potentialet.

Ivan: Det giver jeg dig ret i. Det var måske også lidt simpelt sat op. Når jeg kigger på de mange unge mænd, som jeg møder, så er der bare nogen, som falder mere i min smag end andre. Det er dem, som tror på sig selv. Det har ikke en skid med fysik at gøre. Det handler om, at man står ved sine holdninger, og man vil noget. Det værste er næsten at se mennesker, som giver op. Det kommer man ikke ret langt med.
Jeg kender eksempelvis en fyr, som har en stålsat vilje. Vil han noget, så gør han det. Det kan være en tur til Australien.

Simon: Hvor har han det fra?

Ivan: Det har han fra sine forældre. Ingen tvivl om det. Han ligner sin mor på en prik.

Forældre skal støtte fra starten

Simon: Forældre skal skubbe deres børn. Jeg var engang medhjælper på et kursus, hvor vi skulle fra et hus til et andet. Det var måske 100 meter. Da børnene var kommet over til det nye hus, kom der pludselig en mor farende med en jakke, som en af drengene ikke havde fået på. Det er rigtigt, at der var en risiko for lungebetændelse, men det er næsten værre, at moderen står og himler op om risiko for sygdom foran alle børnene. Hun viser jo sin søn og alle andre børn, at det her er farligt, og så er det klart, at næste gang, han skal ud i blæst, så siger han nej. For han har jo lært, at det er farligt.

Ivan: Forældre er nogle gange ’gode’ til at fastholde deres børn i de dårlige mønstre.

Simon: Det er fair, at moderen handler, som hun gør, men hun gør det i affekt. Måske havde det været bedre, hvis hun bagefter var kommet over og stille og roligt havde udtrykt sin bekymring. Der er måske også en alt for stor fornægtelse i, hvordan man ser sig selv i dag. Nogle gange skal man ikke se sig selv, som andre ser en, når de møder en for første gang. For så ser man kun kørestolen, og man overser potentialet og mister evnen til at se sig selv som Superman. Og det er da pisse ærgerligt. Jeg tror, det vil være godt, hvis vi alle går rundt og ser os selv lidt federe, end vi egentlig er. Det er selvfølgelig et slag i hovedet, når jeg alligevel mærker mine begrænsninger, men jeg kan også mærke, at jeg skal lade være med at fokusere på det, for så kan jeg ingenting.

Ivan: Når du sidder og siger, som du gør, så er det også sådan, jeg ser dig. Som en moderne Superman. Man skal ikke slå sig selv i hovedet over, at man ikke kan være fodboldtræner, men i stedet se de muligheder, som man har. Skulle man være så heldig at blive forældre en dag, så skal man heller ikke være bange for, at man ikke kan varetage sin rolle. Jeg fik svejset en vogn bag på min crosser, og så kørte jeg rundt med min søn i liften bag på. Da liften blev for lille, fik jeg monteret en cykelstol, som han selv kravlede op i.

Vær mere åben

Mange møder i dag hinanden på nettet. Hvad tænker i om sider som handicapdating?

Ivan: Uha, alt stritter på mig, når du nævner det. Det er forfærdeligt.

Simon: Det er lige så slemt som Elitedating! I princippet er det nok godt for nogen. Føler man sig tryggest i det miljø, så er det jo det, man skal gøre, men jeg er lige så meget imod den side, som alle andre datingsider for bestemte grupper af mennesker. Man sætter sig selv i en kategori, fordi man tror, man passer bedst der. I stedet tror jeg, man skal være mere åben. Det kan jo være, man kunne møde en, som faktisk giver noget, man ikke selv har. Jeg tror ikke på, at fordi man har et handicap, skal man også finde en anden med et handicap, fordi det så lettere bliver accepteret.

Din kæreste har jo heller ikke et handicap?

I stedet tror jeg, man skal være mere åben. Det kan jo være, man kunne møde en, som faktisk giver noget, man ikke selv har

Simon Rune Sørensen

Simon: Nej, ikke hvad jeg ved af. Jeg mødte hende faktisk på en datingside, og som Annesofie skrev, handlede det ikke om at møde manden, men om at møde nogle mennesker, som man potentielt kunne blive venner med og måske senere kæreste med.

Men Simon – tænker din kæreste ikke nogle gange, at det er irriterende, du ikke kan dit og dat?

Ivan: Jamen, det handler jo om, at Simon skal have noget andet at byde på, og det har han jo også.

Simon: Der er selvfølgelig stadig afsavn fra hendes side, som jeg skal acceptere, og som hun skal have lov til at give udtryk for, selv om det gør ondt. Det er hårdt for mig og hårdt at få at vide, men jeg må stole på, at jeg stadig har noget, som min kæreste vil have, noget i min personlighed, som hun kan lide.

Ivan: Vil de unge have anerkendelse og have en chance ved det modsatte køn, skal de bruge de midler, de har. Og måske betyder det, at man skal have en ny hjælper. Nogle hjælpere sidder jo og siger, at ’din mor sagde’, og ’husk nu din medicin’ og bla bla bla. Det er til at brække sig over, for det får vi nogle uselvstændige mennesker af.

Fakta

Muskelkraft har sat Simon Rune Sørensen og Ivan Jacobsen stævne til en samtale, hvor de fortæller om deres syn på nogle af de udfordringer man kan have som menneske med muskelsvind.

Simon Rune Sørensen er kæreste med Annesofie sammen har de datteren Ingrid på 7 måneder.

Ivan Jakobsen er gift med Maria, som han har været sammen med i mere end 25 år. Sammen har de sønnen Viktor Emil på 21 år.